Blå mærker på overarm

Fortvivlet skriver:

TS skriver ikke noget om at barnet er ked af det efter afleveringen, så jeg tænker det blot er en fase, hvis pædagogerne mærkede et barn der var ked af det og trist hele dagen, så ville jeg reagerer og kalde det mistrivsel, men fordi barnet er inde i en fase hvor det har fundet ud af at det hellere vil være hjemme/sammen med mor/far, så kalder jeg det på ingen måde mistrivsel

Siden før jul, kan han ikke afleveres uden at han græder. Han siger at han ikke vil derhen, uden at kunne sige hvorfor. Han gemmer sig bag mig og skal fysisk løftes ind i børnehaven, hvor han gemmer sit ansigt i hænderne og græder. Sådan har han aldrig gjort før, og han elsker ellers børnehaven og de andre børn.

Og hvad er det her så? Er det ikke en beskrivelse om at drengen ikke vil afleveres? 

Tjullehej skriver:

“hans protester starter allerede dagen før / når han skal i seng med ”skal jeg i børnehave i morgen?” Et ja giver altid gråd og “jeg vil ikke!”

Men det betyder da ikke at der ikke går to min efter mor er gået og leger fint i børnehaven, som jeg skriver

BAE skriver:

Siden før jul, kan han ikke afleveres uden at han græder. Han siger at han ikke vil derhen, uden at kunne sige hvorfor. Han gemmer sig bag mig og skal fysisk løftes ind i børnehaven, hvor han gemmer sit ansigt i hænderne og græder. Sådan har han aldrig gjort før, og han elsker ellers børnehaven og de andre børn.

Og hvad er det her så? Er det ikke en beskrivelse om at drengen ikke vil afleveres? 

Jo, men det siger da intet om det jeg skriver. Hvis han har fundet ud af at han hellere vil være hjemme, så kan børn sagtens reagere sådan.

Hovedsagen er. Er han glad 2 min efter mor er gået eller går han rundt og er ked af det hele dagen 

Er han glad efter 2 min = fase.

Ked af det hele dagen = mistrivsel

Fortvivlet skriver:

Men det betyder da ikke at der ikke går to min efter mor er gået og leger fint i børnehaven, som jeg skriver

Hvis mine børn allerede græd dagen før - så er det helt sikkert et dybereliggende issue end at de lige skal over afleveringsritualet og det at sige farvel.... 

Jeg siger ikke der skal laves en fyreseddel. Men jeg ville klart undersøge sagen og tale med lederen.

Fortvivlet skriver:

Jo, men det siger da intet om det jeg skriver. Hvis han har fundet ud af at han hellere vil være hjemme, så kan børn sagtens reagere sådan.

Hovedsagen er. Er han glad 2 min efter mor er gået eller går han rundt og er ked af det hele dagen 

Er han glad efter 2 min = fase.

Ked af det hele dagen = mistrivsel

men bare fordi han stopper med at græde efter 2 minutter kan han godt være ked af det, men næsten to måneder er en lang fase. han er glad for sin børnehave, men pludselig efter han har fået de blå ANDEN gang, kommer der en reaktion og han vil ikke af sted. 
Hvis der ikke havde været noget i børnehaven, kunne jeg godt være med på at det var at han gerne ville være hjemme sammen med mor(men vi ved jo ikke engang om moren er hjemme), men ikke når han siger de her ting også, så ville jeg lægge noget mere i det, at han var bange/nervøs for noget. 

BAE skriver:

men bare fordi han stopper med at græde efter 2 minutter kan han godt være ked af det, men næsten to måneder er en lang fase. han er glad for sin børnehave, men pludselig efter han har fået de blå ANDEN gang, kommer der en reaktion og han vil ikke af sted. 
Hvis der ikke havde været noget i børnehaven, kunne jeg godt være med på at det var at han gerne ville være hjemme sammen med mor(men vi ved jo ikke engang om moren er hjemme), men ikke når han siger de her ting også, så ville jeg lægge noget mere i det, at han var bange/nervøs for noget. 

Men så kan du også vende det hele om og tænke: 

Mangler han opmærksomhed fra mor?

Det kan både udløse at han ikke vil i børnehave og at han siger at pædagogen er ond ved ham, så han måske håber på at mor holder ham hjemme.

Jeg forsvarer overhovedet ikke pædagogen, for jeg siger ikke at det ikke kan ske.

Jeg synes bare det er en meget voldsom anklage og et meget lille (hvad jeg ville tænke) ubetydeligt mærke, så jeg ville aldrig begynde at spørge, når man spørger får man svar, men man ved ikke om svarene stemmer overens med sandheden og igen kan en tre årig opfatte en masse der måske ikke er helt sandt.

Jeg ved ikke om jeg selv ville gå videre med det, men jeg ville på nuværende tidspunkt slet ikke tænke i politianmeldelse eller give pædagogen et møgfald

Fortvivlet skriver:

Men så kan du også vende det hele om og tænke: 

Mangler han opmærksomhed fra mor?

Det kan både udløse at han ikke vil i børnehave og at han siger at pædagogen er ond ved ham, så han måske håber på at mor holder ham hjemme.

Jeg forsvarer overhovedet ikke pædagogen, for jeg siger ikke at det ikke kan ske.

Jeg synes bare det er en meget voldsom anklage og et meget lille (hvad jeg ville tænke) ubetydeligt mærke, så jeg ville aldrig begynde at spørge, når man spørger får man svar, men man ved ikke om svarene stemmer overens med sandheden og igen kan en tre årig opfatte en masse der måske ikke er helt sandt.

Jeg ved ikke om jeg selv ville gå videre med det, men jeg ville på nuværende tidspunkt slet ikke tænke i politianmeldelse eller give pædagogen et møgfald

Jeg kunne forstå hvis det var en gang, men det her TRE gange over måneder, og en dreng der holder fast i historien, og de ved hvilke situationer det er. 
Jeg siger heller ikke at man skal overfuse pædagogen, men at der skal gøres noget, de skal finde ud af hvad der er sket, for igen, det er ikke kun sket EN gang, men flere gange. 

Og jeg ville reagere, også selvom mærket er så lille, få fat i lederen og kræve at der sker noget.

BAE skriver:

Det der med at redde ham, var ikke til din sag, det var et spørgsmål til en anden mor, til at hun ville overfuse en pædagog med det samme, hvis hun så et mærke og barnet sagde en pædagog holdt hårdt fast, så jeg spurgte: Hvad nu hvis det havde været for at redde barnet for slem skade. 

Jeg tror ikke at det er sådan her, ikke når det er flere gange, og jeg ville insistere på at snakke med lederen straks mandag morgen, for at finde ud af hvad der er sket, for han skal ikke være bange for at komme i børnehave. 
Du er din søns stemme, advokat og du skal finde ud af hvad der er sket i børnehaven, og det kan ikke gå for hurtigt. 
Hans reaktion skal tages seriøs, men jeg tror ikke det hjælper noget at overfuse en pædagog.

Fortæl lederen hvad din søn har sagt, og hvad pædagogen har sagt, og sig at du vil have det undersøgt, for du er ikke tryg ved at aflevere din søn og jo, du kan godt sige at den pædagog ikke skal være sammen/alene med din søn, måske kan han komme på en anden stue, ja børn kan godt have voldsomme reaktioner lige pludselig, og det kan være små ting, men derfor skal der stadigvæk gøres noget ved det, og det er vigtigt at I føler åbenhed og tillid hos personalet, der har ansvaret for jeres søn, og det virker ikke til at I har det og det skal I have, så derfor er det vigtigt at få åbent for kommunikation. og om det hjælper i børnehaven eller om der skal noget andet til. Jeg ville ikke have det godt med at aflevere mit barn et sted, jeg var utryg ved. 
Så lad vær med at tænk på hvad der vil ske, for hvis det er noget hun gør ofte, tager fat i ham så der kommer mærke, for at få ham til at gå med eller noget, ja så er vold, og det er ikke ok. Man griber ikke fat i et barn på den måde, for at få dem til at gå med eller stoppe. Det giver den frygt, og det skal små børn ikke have. 

Så ring til lederen med det samme mandag morgen og sig du vil have et møde med det samme!! Og hvis du har mulighed for det, så lad din søn være hjemme i hvert fald lidt tid. 

Jeg valgte at lade være at svare dig tidligere fordi det var et direkte dumt spørgsmål du kom med. For mit svar til ts handlede udelukkende om den forklaring ts kom med og dertil ville jeg reagerer som beskrevet. Men du er åbenlyst selv enig i at situationen ikke er en dreng ser bare er faldet og blevet “reddet” så svar du mig på følgende spørgsmål. Hvorfor skulle jeg stilles sådan et spørgsmål når det intet havde med mit svar at gøre ? 
udelukkende for at få en debat op og køre eller hvad ? 

AnoMor skriver:

Jeg valgte at lade være at svare dig tidligere fordi det var et direkte dumt spørgsmål du kom med. For mit svar til ts handlede udelukkende om den forklaring ts kom med og dertil ville jeg reagerer som beskrevet. Men du er åbenlyst selv enig i at situationen ikke er en dreng ser bare er faldet og blevet “reddet” så svar du mig på følgende spørgsmål. Hvorfor skulle jeg stilles sådan et spørgsmål når det intet havde med mit svar at gøre ? 
udelukkende for at få en debat op og køre eller hvad ? 

Jeg ville bare høre om du ville overfuse en pædagog over et enkelt mærke(ikke flere mærker og den samme historie fra barnet), for det var sådan det virkede til mig, altså uden at snakke med hende, høre hendes side... for det synes jeg er forkert.. Det var bare det jeg spurgte efter. Det var skam ikke for at starte en debat, jeg var bare intresseret i din reaktion og overførelse over for en pædagog, der måske har reddet din søn fra at slå hovedet, og så kommer mor og overfuser hende, fordi sønnen har sagt at hun har holdt hårdt fast i armen. Så nej ingen debat. 

BAE skriver:

Jeg ville bare høre om du ville overfuse en pædagog over et enkelt mærke(ikke flere mærker og den samme historie fra barnet), for det var sådan det virkede til mig, altså uden at snakke med hende, høre hendes side... for det synes jeg er forkert.. Det var bare det jeg spurgte efter. Det var skam ikke for at starte en debat, jeg var bare intresseret i din reaktion og overførelse over for en pædagog, der måske har reddet din søn fra at slå hovedet, og så kommer mor og overfuser hende, fordi sønnen har sagt at hun har holdt hårdt fast i armen. Så nej ingen debat. 

Men det havde jo intet som helst med mit svar at gøre. Jeg svarer udfra ts forklaring hvor vi allerede ved det er sket 3 gange, vi kender allerede barnets reaktion og ændrede adfærd og hvis ret skal være ret. Så har jeg ikke sagt jeg ville overfuse en pædagog. Jeg har sagt jeg ville tale med store bogstaver. Der er stor forskel. Det er fortvivler der bruger ordet overfuse. Men hende har jeg for længst opgivet at føre nogen former for debatter med. Derfor rettede jeg hende ikke. 

så derfor valgte jeg også at lade være at svare dig da det jo intet har med sagen at gøre. For havde ta skrevet det var første gang han kom hjem med blå mærker og intet havde fortalt om reaktionsændring osv. så havde mit svar også været helt anderledes