Der er kommet mange og gode henvendelser og tanker om mit problem, tusind tak for det! Jeg vælger at svare samlet til de mange spørgsmål jeg har kunnet læse mig til.
* Kan man stole på en 3 årig?
- Tja, jeg tror jeg min dreng er meget gennemsnitlig der og husker mere i følelser end i handlinger. Og derfor godt kunne ‘huske’ at være blevet slået, hvor det mere var grænsesætning. Men han kan dog ikke ‘huske’ sig til finger-mærker på sine arme. Han kan godt fortælle at pædagogerne er onde ved ham, fordi de siger nej. Og så siger han selv at det er fordi de siger nej
* placering af mærker / kan det være noget andet?
- ikke rigtigt? Hvis jeg griber et barn i fart, så kommer der mærker på oversiden af overarmen, eller tommel-mærke bagtil. Her sidder tommel-mærke foran på undersiden og de andre mærker sidder bagpå på undersiden. Som hvis man tager fat i begge arme samtidigt direkte forfra. Kan har være faldet? Ja da, og gør det tit. Der fortæller pædagogerne mig det som regel nær jeg henter. Og igen, placeringen af mærkerne gør at han skal falde meget mærkeligt for at få punktformede mærker på undersiden.
* tale med pædagogen?
- Efter det første sæt mærker, talte jeg med den navngivne pædagog, som fortalte at børn i hans alder tit løj eller huskede forkert omkring en situation. Hun gled af på at han jo ikke kan lyve eller tænke sig til finger-mærker. 2.gang talte jeg med hans kontakt pædagog som var bekymret og ikke mente at børn skulle få mærker der hvor hun kunne se at hans var og at hun ville gå videre med det. Jeg hørte ikke mere fra nogen.
* guidet spørgen / lægge ham ord i munden?
- dette er jeg meget obs på, ikke kun her, men generelt da hukommelsen er en svær en. Samtalen denne gang foregik sådan:
(Min dreng tager tøjet af, og jeg ser mærkerne. Jeg holder hans arm og peger)
”Hovsa, hvad er der sket her?”
”[pædagog] tog fat i mig nede i børnehaven.”
”Okay. Og hvad skete der lige inden hun tog fat i dig?”
”Jeg kastede med sne.”
”Kastede du bare sneen op i luften eller...”
”På de andre børn!”
”Oh, hov. Må du gerne kaste med sne efter de andre børn?”
”Neh! Kun hvis de siger ja.”
”Sagde de ja til at du kastede med sne?”
”...nej.”
Og så stoppede samtalen om det, og gik over til en snemand og at han havde fået den forkerte madkasse med den morgen.
* Var det for at redde ham i øjeblikket?
- måske? Ingen har fortalt mig noget, men han fortæller /fortalte selv at ‘lige inden’ 1.gang, ville han ikke ind til frugt. 2. gang løb han rundt til frokost og 3.gang kastede han med sne. Han er en dreng med krudt i enden, og han kommer tit til at få blå mærker på underarme og på knæ / albuer/ skinneben. De normale steder for blå mærker.
Siden før jul, kan han ikke afleveres uden at han græder. Han siger at han ikke vil derhen, uden at kunne sige hvorfor. Han gemmer sig bag mig og skal fysisk løftes ind i børnehaven, hvor han gemmer sit ansigt i hænderne og græder. Sådan har han aldrig gjort før, og han elsker ellers børnehaven og de andre børn.