Jeg er virkelig overrasket over, hvor mange som vil “gå amok”/flegne osv.
jeg ved godt, at man er barnets advokat, men hold nu op, hvor kommer man bare ikke langt med at starte med at have den fremgangsmetode.
Jeg kan godt forstå, at mange som arbejder med mennesker, kan blive voldsom presset.
Jeg siger ikke, at man ikke skal reagere, for det skal man! Der er jo tydeligvis noget som ikke fungerer for barnet, og der er noget barnet er ked af.
Men hvad vil man lige opnå ved at have den fremgangsmetode? Jeg kan godt forstå, at man har følelserne.
Man er vred, ked af det, har frustationer, osv. men hvad med lige at slå kold vand i blodet?
Jeg står selv i det lige nu. Min datter blev kaldt unormal af en pædagog, imens jeg hentede hende. Derudover har vi nogle andre problematikker med pædagogerne.
men i stedet for at gå amok, så valgte jeg at skrive en lang mail til ledelsen, hvor jeg stiller mig meget undrende overfor de ting, som jeg var oplevet, og jeg gerne vil have et møde med dem.
min situation er dog meget mildere end den her, for hvis pædagogen vitterlig laver de her mærker og tager hårdt fat, så er det jo en virkelig alvorlig sag!
Så igen mit råd er at gå til ledelsen med det samme 
Anmeld
Citér