Blå mærker på overarm

Kære TS, 

Jeg har haft en lignende problemstilling. Min søn på 4 kom hjem en dag og fortalte om "Preben" som var pedel i børnehaven. 

Noget i stil med: "Preben og jeg har en hemmelighed, som jeg ikke må fortælle til nogen." 

Og: "Preben viste mig en giraf med en laaaaang hals og den var pink" 

Flere mærkelige sætninger... Børnene i hans børnehave har ellers ikke noget med pedellerne at gøre. Jeg forsøgte at spørge ind til hemmeligheden men han ville ikke ud med den. 

Jeg blev meget bekymret og kontaktede pædagogen på stuen, som henviste mig til lederen. 

Lederen havde imellemtiden taget fat i Preben og det viste sig at Preben lavede noget på min drengs stue, som han ville overraske pædagogerne med. Min dreng opdagede det og Preben bad ham ikke fortælle det videre. Det er vores hemmelighed agtigt. 

Lederen gjorde ham obs på at han fremover skal overveje sine formuleringer når han taler med børnene og det kunne han godt se. 

Lederen takkede mig for at fortælle dem om situationen og sagde at vi altid kan komme hvis der er noget. 

Så jeg synes bestemt at du skal kontakte lederen og fortælle om dine observationer. Så må hun/han tage den derfra. 

Held og Lykke.

Anonym skriver:

Jeg er helt i vildrede.

 

Igår kommer min 3 årige søn hjem med blå mærker på overarmene for tredje gang. De sidder lige i den bløde del, og ligner finger-mærker. Der er også mærker bagpå, og de passer med at nogen har taget fat i ham.

 

Første gang jeg så mærker som dem, og spurgte ham om dem, fortalte han at [navngiven pædagog] havde taget fat i ham. Jeg tænker pyt og de forsvinder jo.

 

Anden gang, et par måneder senere, siger han det samme - at pædagogen har taget fat i ham. Jeg nævner det for hans kontakt-pædagog på stuen og hun fortæller at hun nok skal tage fat i det. Jeg lægger den egentlig nok hos hende og tænker ikke så meget over det, hellefisken da min søn begynder ikke at ville i børnehave. Han elsker ellers sin børnehave og sine venner, men begynder før jul at skrige, græde og gemme sig bed afleveringen.

 

Og så igår.

 

For tredje gang, er der tydelige fastholdelses-mærker på hans arme, og når jeg sådan lidt henkastet spørger han om det, siger han at samme pædagog har taget fat i ham i dag. At hun tit tager fat i ham, og han vil ikke mere i børnehave.

 

Hvad dælen skal jeg gøre? 

 

Jeg havde ikke taget spurgt ind til hvad der var sket hos pædagogerne. 

Min datter for i dec hjem med et rødt mærke på overarmen, faktisk troede jeg det var tusch, men da min kæreste spurgte inde til om min datter havde tegnet på sig selv fortalte hun at en pædagog havde haft fat i hende.  Der stor intet i hendes bog hvor vi giver informationer til hinanden.

Jeg skrev med det samme til lederen i børnehaven og spurgte hvad der var sket. Tror ikke der gik 1 time så havde jeg han i telefonen hvor vi snakkede l hvad han ville gøre for at undersøge sagen.

Som mor til en meget vildt barn, har jeg jo forståelse for man nogen gange kan være nød til at fjerne barnet fra bestemte situationer, det skal under ingen omstændigheder efterlade mærker 

Lederen fik fat i de 2 pædagoger som dagen før var tættest på min datter. Det viste sig at min datter var ved at falde og pædagoger havde fredet ud efter hende, hun havde i det hun fik fat i min datter sagt noget i stil med "pis det giver nok et mærke" de 2 pædagoger hvade snakket om at de skulle huske at skrive det i bogen, men også misforståelse om hvem der skulle skrive, blev det ikke gjordt. 

Lederen, jeg og den udsatte pædagog var alle enige om at det selvfølgelig aldrig ville gentage sig og at man ikke ønskede den udsatte pædagog skulle fremstille foran de andre pædagoger. Derfor er vi "gået stille med dørene" ikke ment at det er blevet skilt, der blev lavet en indberetning om magtanvendelse osv, som regler og love forskriver man skal men der er ingen grundt til at få pædagogen i et dårligt lys. 

Vil så sige at hvis lederen ikke havde gjort noget ved det og det fortsatte havde jeg skiftet BH

Anonym skriver:

Der er kommet mange og gode henvendelser og tanker om mit problem, tusind tak for det! Jeg vælger at svare samlet til de mange spørgsmål jeg har kunnet læse mig til.

 

* Kan man stole på en 3 årig?

- Tja, jeg tror jeg min dreng er meget gennemsnitlig der og husker mere i følelser end i handlinger. Og derfor godt kunne ‘huske’ at være blevet slået, hvor det mere var grænsesætning. Men han kan dog ikke ‘huske’ sig til finger-mærker på sine arme. Han kan godt fortælle at pædagogerne er onde ved ham, fordi de siger nej. Og så siger han selv at det er fordi de siger nej

 

* placering af mærker / kan det være noget andet?

- ikke rigtigt? Hvis jeg griber et barn i fart, så kommer der mærker på oversiden af overarmen, eller tommel-mærke bagtil. Her sidder tommel-mærke foran på undersiden og de andre mærker sidder bagpå på undersiden. Som hvis man tager fat i begge arme samtidigt direkte forfra. Kan har være faldet? Ja da, og gør det tit. Der fortæller pædagogerne mig det som regel nær jeg henter. Og igen, placeringen af mærkerne gør at han skal falde meget mærkeligt for at få punktformede mærker på undersiden.

 

* tale med pædagogen?

- Efter det første sæt mærker, talte jeg med den navngivne pædagog, som fortalte at børn i hans alder tit løj eller huskede forkert omkring en situation. Hun gled af på at han jo ikke kan lyve eller tænke sig til finger-mærker. 2.gang talte jeg med hans kontakt pædagog som var bekymret og ikke mente at børn skulle få mærker der hvor hun kunne se at hans var og at hun ville gå videre med det. Jeg hørte ikke mere fra nogen.

 

* guidet spørgen / lægge ham ord i munden?

- dette er jeg meget obs på, ikke kun her, men generelt da hukommelsen er en svær en. Samtalen denne gang foregik sådan:

(Min dreng tager tøjet af, og jeg ser mærkerne. Jeg holder hans arm og peger)

”Hovsa, hvad er der sket her?”

”[pædagog] tog fat i mig nede i børnehaven.”

”Okay. Og hvad skete der lige inden hun tog fat i dig?”

”Jeg kastede med sne.”

”Kastede du bare sneen op i luften eller...”

”På de andre børn!”

”Oh, hov. Må du gerne kaste med sne efter de andre børn?”

”Neh! Kun hvis de siger ja.”

”Sagde de ja til at du kastede med sne?”

”...nej.”

Og så stoppede samtalen om det, og gik over til en snemand og at han havde fået den forkerte madkasse med den morgen.

 

* Var det for at redde ham i øjeblikket?

- måske? Ingen har fortalt mig noget, men han fortæller /fortalte selv at ‘lige inden’ 1.gang, ville han ikke ind til frugt. 2. gang løb han rundt til frokost og 3.gang kastede han med sne. Han er en dreng med krudt i enden, og han kommer tit til at få blå mærker på underarme og på knæ / albuer/ skinneben. De normale steder for blå mærker.

 

Siden før jul, kan han ikke afleveres uden at han græder. Han siger at han ikke vil derhen, uden at kunne sige hvorfor. Han gemmer sig bag mig og skal fysisk løftes ind i børnehaven, hvor han gemmer sit ansigt i hænderne og græder. Sådan har han aldrig gjort før, og han elsker ellers børnehaven og de andre børn.

Hej ts

Jeg kunne ikke lade være med at kommentere på dit indlæg selvom svarerene sikkert ikke længere er relevante !

Jeg synes at det rigtig god måde du har perspektiveret situationen på her .

De sidste adfærd du beskriver omkring hvorvidt din søn ikke længere gad komme i børnehaven , gemte bagved dig og skjulte sit ansigt er meget  alarmerende. Det siger jeg fordi, at jeg har præcist oplevet det samme med min søn i hans daværende børnehave. 
En pædagog havde tavet fart i ham hvilket han selv fortalte. Ham fortalt også at en anden pædagog havde skubbet ham.

Jeg var nød til at snakke med dem med det samme hvilket pædagogerne bekræftede . 
Pædagogerne var generelt efter ham fordi han enten ikke ville med til frugt-spisning eller løb rundt ,… efter deres forklaring .

Min dreng ville pludseligt ikke afleveres i børnehaven . Han stoppede simpelthen med at bevare sig, så snart  vi nærmede børnehaven. Da vi endeligt kom ind, ville han ikke i stuen. Han gemte sig bagved mig og havde begge  arme foran ansigt.

Det er en alarmerende tegn på at han bliver pålagt følelsen af skam og at være andeleders end andre børn.  For hvad tænker de andre børn om ham, når de kigger på at de voksne p stuen taver fart i ham !

Jeg var meget alvorlig og konsekvent i min samtale med dem… faktisk var faren og jeg begge med til samtalen. 
Min drenge har også meget krudt i numsen og rammerne i børnehaven gav ham slet ikke muligheden for det han havde brug for. 

Jeg håber at du gik videre med det for sin drenges skyld. Ellers kan komme til at fortryde at man ikke gjorde noget . 

Vi besluttede os så , kort tid efter , at flytte vores dreng til anden børnehave . Han har aldrig elsket at gå så meget i børnehave som han gjorde i den nye.

Mit råd; ignorer det ikke. Slet ikke når han gemmer sit ansigt , og gemmer sig bagved sig og vil ikke være dig.  Vent ikke til hans selvtillid tager negativ følge af det. 
knus