Legeaftaler i en coronatid

Anonym skriver:

Nu bliver jeg sikkert slagtet.

Jer der holder på at jeres børn overhoved ikke har kontakt til andre børn - hvad forestiller I jer det har af psykiske konsekvenser i forhold til trivsel. Det er snildt et halv år ialt i isolation. Hvis det er en på 7 år er det godt nok en stor andel af ens bevidste liv ikke at kunne leget eller være sammen med nogen på egen alder. 

Væres børn har en ven hver som de løbende leger med. Forældrene er også hjemsendt. Det ser jeg som absolut minimum hvis de også skal ud på den anden side uden at være alt for påvirkede. 

Det er som om at corona bliver det altafgørende - man glemmer at tænke på psykiske konsekvenser, andre sygdomme man kan blive ramt af osv.   Corona er også det eneste de praktiserende læger tænker på  ... sørgeligt. 

 

 Så fint indlæg i denne debat... 

 Så fint indlæg i denne debat... 

Tak

hvis vi tager et barn på 8 år, som kan huske tilbage til 4 års alderen. Så er der reelt tale om 4 år det er bevist om. Hvis barnet så isoleres i 1/2 år, svarer der til 1/8 af dets bevidste tid!

Laver man samme regnestykke for en på 40. (40-4 år =36 bevidste år). Så svarer et halvt år kun til 1/72 af den bevidste tid.

Hvis vi skal forstå,hvordan et barn på 8 år oplever 1/2 års isolation så svarer det til (1/8 af 40 år fx) omkring 5 år for en på 40 år!

Tid opleves relativt til ens livslængde. Et år for en på 90 er kortere end for en på 20 år. 

Så at sige “de overlever nok et halv år”... holder altså bare ikke. 

Anonym skriver:

Tak

hvis vi tager et barn på 8 år, som kan huske tilbage til 4 års alderen. Så er der reelt tale om 4 år det er bevist om. Hvis barnet så isoleres i 1/2 år, svarer der til 1/8 af dets bevidste tid!

Laver man samme regnestykke for en på 40. (40-4 år =36 bevidste år). Så svarer et halvt år kun til 1/72 af den bevidste tid.

Hvis vi skal forstå,hvordan et barn på 8 år oplever 1/2 års isolation så svarer det til (1/8 af 40 år fx) omkring 5 år for en på 40 år!

Tid opleves relativt til ens livslængde. Et år for en på 90 er kortere end for en på 20 år. 

Så at sige “de overlever nok et halv år”... holder altså bare ikke. 

Jeg er til dels enig i hvad du skriver. Jeg ser bestemt heller ikke ned på dem der fortsat har legeaftaler. For der er bare nogen børn der ikke fungerer ved kun at se/snakke med venner over teams. 
men synes at hvis man har muligheden aå skal man holde dem hjemme mest muligt. 

nielsen80 skriver:

Jeg kunne godt være en af de forældre. Blot et andet perspektiv - vi har jævnligt en fast klassekammerat på besøg i skoletiden og min datter og ham laver skole sammen. Hans mor er enlig og skal møde flere dage på arbejde. Derfor har vi sagt, når hun skal afsted, så kommer han bare her. Alternativet ville være nødpasning på skolen, som han trives virkelig dårligt i. Så måske man sidder sammen, fordi man som forældre prøver at hjælpe hinanden i denne tid.

Derudover har vi ingen legeaftaler og vi ser ingen - heller ikke bedsteforældre.

Jeg kunne også være en af de forældre. Vi er gået sammen med en anden familie fra klassen og har to børn anden hver dag. På den måde kan vi arbejde nogenlunde fuldtid. Ellers ville vi skulle sende i nødpasning, og jeg kan ikke se at det skulle give mindre smitterisiko. Der er ingen andre legeaftaler.

Anonym skriver:

Nu bliver jeg sikkert slagtet.

Jer der holder på at jeres børn overhoved ikke har kontakt til andre børn - hvad forestiller I jer det har af psykiske konsekvenser i forhold til trivsel. Det er snildt et halv år ialt i isolation. Hvis det er en på 7 år er det godt nok en stor andel af ens bevidste liv ikke at kunne leget eller være sammen med nogen på egen alder. 

Væres børn har en ven hver som de løbende leger med. Forældrene er også hjemsendt. Det ser jeg som absolut minimum hvis de også skal ud på den anden side uden at være alt for påvirkede. 

Det er som om at corona bliver det altafgørende - man glemmer at tænke på psykiske konsekvenser, andre sygdomme man kan blive ramt af osv.   Corona er også det eneste de praktiserende læger tænker på  ... sørgeligt. 

 

Hvor jeg savner legeaftaler , skole og alm liv. Jeg har et barn som inden corona var ramt socialt . En depression som ligger og blunder konstant . Denne tilstand gør bare tingene meget værre . Så jeg har virkelig tænkt de psykiske aspekter i dette . Ikke kun hos børnene men også voksne . Jeg har hørt fra flere som nævner det er svært især hvis i forvejen er psykisk ramt . Så er denne isolation bare ikke god

Anonym skriver:

ej man må simpelthen stole på at alle forældre gør deres bedste. Børn reagerer jo forskelligt på at være alene hjemme dagen lang. Min datter må gerne se andre, da det simpelthen påvirker hendes psyke at være så meget alene. 

Vi kan ikke bare lave regler der gælder for alle men vi bliver simpelthen nød til at kigge på de enkelte børn og så må man pakke sin indre corona betjent væk og udvise lidt tillid til andre. 

Jeg er slet ikke enig. Vi er midt i en pandemi og vi må alle ofre os på den ene eller den anden måde.

Det har intet med corona-politi at gøre. Det har noget at gøre med sund fornuft. 

Men lad os tale sammen, hvis vi bare laver legeaftaler, mødes med venner mv. og se, hvor vi er om 2 måneder når hele den engelske variant har spredt sig. Det er jo netop for, at undgå det, at vi alle må leve i vores små bobler.

Vi ser bedsteforældre ca 2 gange om ugen. Også det det. Og de ser også kun os. Da min ældre datter på 6 år gik i skole igen da de åbnet havde hun en legeaftale med en af pigerne fra klassen. Og da de gik til juleferie så var hun inviteret til den samme pigens fødselsdag, så der var pigen og min datter og en mere pige fra klassen til fødselsdagen. Og siden den dag har de ikke set hinanden. 

Det er en træls tid, men der intet at gøre . Vi holder os inde i vores egen lille bibel uden legeaftaler. Min datter har godt nok ikke nævnt noget med legeaftaler. Men kan godt mærke på hende at hun trænger sådan til leg med andre på hendes alder.

Love Angel skriver:

Vi ser bedsteforældre ca 2 gange om ugen. Også det det. Og de ser også kun os. Da min ældre datter på 6 år gik i skole igen da de åbnet havde hun en legeaftale med en af pigerne fra klassen. Og da de gik til juleferie så var hun inviteret til den samme pigens fødselsdag, så der var pigen og min datter og en mere pige fra klassen til fødselsdagen. Og siden den dag har de ikke set hinanden. 

Det er en træls tid, men der intet at gøre . Vi holder os inde i vores egen lille bibel uden legeaftaler. Min datter har godt nok ikke nævnt noget med legeaftaler. Men kan godt mærke på hende at hun trænger sådan til leg med andre på hendes alder.

Læs mit opslag... hvad tænker du om trivslen for din datter..?

Det er godt nok lang tid hvis du undlader legeaftaler af nogen som hels art. 

Hvad er problemet i en veninde som man leger med evt. som den eneste. Eller taget med på en tur udenfor i skoven.

Synes godt nok det bliver en meget enøjet formål kun at kigge på corona. 

Men når Mette siger hop..

Jeg er slet ikke enig. Vi er midt i en pandemi og vi må alle ofre os på den ene eller den anden måde.

Det har intet med corona-politi at gøre. Det har noget at gøre med sund fornuft. 

Men lad os tale sammen, hvis vi bare laver legeaftaler, mødes med venner mv. og se, hvor vi er om 2 måneder når hele den engelske variant har spredt sig. Det er jo netop for, at undgå det, at vi alle må leve i vores små bobler.

Pointen er, at hvis du insisterer på isolation for et barn på 8 .. svarer det til at du oplevede 5’års isolation (relativt). Så at du “ofrer” et halvt år er ikke det samme overhoved og påvirkningen er heller ikke. 
Det behøver ikke være alt eller intet. Man kan godt vælge en legekammerat, som ens barn fx fast leger med. Man kan lege udenfor. ... osv osv. 

Man behøver ikke gå fra socialisering med 23 andre til 0!

Herhjemme har det været et skod år. Som ungerne siger.

Foråret var vi næsten alene.

Jeg arbejder i hjemmeplejen og derved var jeg den i hjemmet med størst kæde det har jeg også haft det svært med at jeg har været den der har været sammen med flere også bandlyse dem herhjemme.

Men efter vi har fået alle de værnemidler er der mere ro herhjemme. 

Lege aftaler nope. 

Men jeg kan godt forstå hvis man bor i et villa kvarter eller lejlighed at det er svært at holde børnene hjemme. Dertil vil jeg sige jeg får knopper af de kan sidde på times de små og lave lege aftaler trods der sidder forældre ved siden af med på en lytter. 

Dertil vil jeg sige at undervisning på times for o klasse og 2 klasse er jo fantastisk. Der får de en fælles kontakt som tydeligt er vanvittigt god og tydeligt bedre for dem end der i foråret hvor de intet havde.