Janey skriver:
Der er en væsentlig forskel på, at lade sine børn lege med nogle få børn, og det du beskriver, hvor alle i husstanden mødes på kryds og tværs med venner.
Selvfølgelig må alle ofre noget, men det betyder ikke, at man skal ofre alt. Jeg tror, du har svært ved at finde nogen, der ikke har ofret noget, men det lyder som om, du foventer, at man ofrer alt.
Mine børn skal forhåbentlig leve mange, mange år endnu, og det skal gerne være som psykisk stærke mennesker, der kan bidrage til samfundet og have et godt liv. Derfor vil jeg aldrig tage alt fra dem, når jeg kan mærke og se på dem, at vi har nået grænsen for, hvad de kan klare uden at blive mærket psykisk. Måske kan de psykiske skader rettes op med psykologhjælp efter krisen, måske kan de ikke. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at psykologerne får rigeligt at se til de kommende år med både børn og voksne.
Det er fornuft ikke at mødes med mange mennesker, men det er også fornuft at give sig selv den smule frihed, der er nødvendig for ikke at knække psykisk. Vi skal også have et liv på den anden side.
Jeg har intet skrevet, at man skal ofre alt. Jeg har skrevet, at vi alle må ofre noget i denne pandemi.
Men at lade sine børn lege med forskellige børn - nej - det forstår jeg ikke.
Men jeg håber da, at alle tager denne pandemi alvorligt. Vi ved ikke, hvad vi går ind i februar og os almindelige mennesker kan først blive vaccineret om 2-3-4 måneder.
Jeg er f.eks. at min arbejdsplads blevet opfordret til, at lade mig teste 1 gang om ugen og jeg har endda arbejdet hjemme siden september. Det burde dem som arbejdede i forretninger helt bestemt også gøre - ligesom sundhedspersonalet gør.