Dilemma: holde børnene hjemme som sygemeldt?

WOW.. Der er godt nok mange svar i denne tråd, hvor jeg bare tænker WOW....  Men mit svar:

Jeg lider selv af angst og har 2 børn. Jeg havde angst  før jeg fik børn!

Uha, ja jeg havde en sygdom før jeg fik børn og endda to forskellige angstlidelser..

og Jo, nogen mennesker har angst hele tiden. Hele tankemønstret lider af angst, desværre. 

men til TS: Find en mellemvej. Giv dem korte dage eller nogle dage fri Det behøver ikke være enten eller. Gør det i dit tempo. 

Abracadabra: det kan godt være, at man ikke altid bliver rask ved at være sengeliggende/holde sig i ro.. Men det kræver godt nok, at man tager tingene i sit eget tempo, og det virker ikke til, at du forstår det.. 

En person der lider af araknofobi skal heller ikke tvinges til at holde en kæmpe stor fugleedderkop, når personen ikke er klar til det.. Nej det er først, når personen er klar til at prøve, og så kan man starte med en lille bitte edderkop og derefter større og større, igen når personen er klar.. 

Jeg ved godt, at du mener, at man bare skal presses, før man er klar, fordi det har du læst i dine lægebøger, men nu er alle folk ikke ens.. Nogle fungerer med at blive presset, og andre skal tage det med bitte små skridt, når de selv vil.. Jeg tilhører den sidste gruppe, og da jeg prøvede at presse mig selv, så gik det bare helt galt.. Hvorimod da jeg tog det i mit eget tempo, og når jeg havde mod på at prøve/følte mig klar til at prøve, ja så gik det meget bedre, og jeg er ude af min depression og næsten også ude af min angst i dag..

Så når nu du er læge, hvorfor i alverden vil du så ikke erkende, at ikke folk er ens? 

Unicorn1 skriver:

Abracadabra: det kan godt være, at man ikke altid bliver rask ved at være sengeliggende/holde sig i ro.. Men det kræver godt nok, at man tager tingene i sit eget tempo, og det virker ikke til, at du forstår det.. 

En person der lider af araknofobi skal heller ikke tvinges til at holde en kæmpe stor fugleedderkop, når personen ikke er klar til det.. Nej det er først, når personen er klar til at prøve, og så kan man starte med en lille bitte edderkop og derefter større og større, igen når personen er klar.. 

Jeg ved godt, at du mener, at man bare skal presses, før man er klar, fordi det har du læst i dine lægebøger, men nu er alle folk ikke ens.. Nogle fungerer med at blive presset, og andre skal tage det med bitte små skridt, når de selv vil.. Jeg tilhører den sidste gruppe, og da jeg prøvede at presse mig selv, så gik det bare helt galt.. Hvorimod da jeg tog det i mit eget tempo, og når jeg havde mod på at prøve/følte mig klar til at prøve, ja så gik det meget bedre, og jeg er ude af min depression og næsten også ude af min angst i dag..

Så når nu du er læge, hvorfor i alverden vil du så ikke erkende, at ikke folk er ens? 

Og det er jo også ofte det man gør i behandling med angst. 

Man laver en trappe med forskellige trin, som til sidst fører til at man kommer op til toppen af trappen og derfor når målet.

Jeg håber det giver mening, og det er jo egentligt også det, du skriver 

Så det der med at blive kastet ud i tingene er i hvert fald ikke den slags behandling, som jeg er blevet mødt med, da jeg skulle behandling med angst.

Folk er forskellige og behøver forskellig behandling. Jeg er SÅ enig med dig.

Her er TS sygemeldt og har højt sandsynligt brug for at tage det gradvist. Ikke at blive kastet ud i det hurtigt. 

Det gavner hverken mor eller børn.

Så jeg kan ikke være mere enig med dig.

Anonym skriver:

WOW.. Der er godt nok mange svar i denne tråd, hvor jeg bare tænker WOW....  Men mit svar:

 

Jeg lider selv af angst og har 2 børn. Jeg havde angst  før jeg fik børn!

Uha, ja jeg havde en sygdom før jeg fik børn og endda to forskellige angstlidelser..

og Jo, nogen mennesker har angst hele tiden. Hele tankemønstret lider af angst, desværre. 

 

men til TS: Find en mellemvej. Giv dem korte dage eller nogle dage fri Det behøver ikke være enten eller. Gør det i dit tempo. 

 

 

Ja man kan godt se mange ikke forstår angst lidelser. 

Og at dømmer folk fordi man ikke lige kan overskue sine børn. 

Abracadabra: det kan godt være, at man ikke altid bliver rask ved at være sengeliggende/holde sig i ro.. Men det kræver godt nok, at man tager tingene i sit eget tempo, og det virker ikke til, at du forstår det.. 

En person der lider af araknofobi skal heller ikke tvinges til at holde en kæmpe stor fugleedderkop, når personen ikke er klar til det.. Nej det er først, når personen er klar til at prøve, og så kan man starte med en lille bitte edderkop og derefter større og større, igen når personen er klar.. 

Jeg ved godt, at du mener, at man bare skal presses, før man er klar, fordi det har du læst i dine lægebøger, men nu er alle folk ikke ens.. Nogle fungerer med at blive presset, og andre skal tage det med bitte små skridt, når de selv vil.. Jeg tilhører den sidste gruppe, og da jeg prøvede at presse mig selv, så gik det bare helt galt.. Hvorimod da jeg tog det i mit eget tempo, og når jeg havde mod på at prøve/følte mig klar til at prøve, ja så gik det meget bedre, og jeg er ude af min depression og næsten også ude af min angst i dag..

Så når nu du er læge, hvorfor i alverden vil du så ikke erkende, at ikke folk er ens? 

Nu kan Abracadabra fint svare for sig selv, men jeg læser faktisk hendes indlæg som en forståelse for at der kan være forskel på folk. At passe egne, øjensynligt nemme, børn hjemme kan vel for mange godt kategoriseres som en blid udfordring. Der er mange ting man kunne blive udsat for i en almindelig dagligdag, som vil være langt sværere. Jeg skal ikke kunne sige hvad der giver mening i TS tilfælde, men jeg synes nogle indlæg i tråden tillægges mere ondskab end rimeligt er.

Der er så også en del indlæg, som er helt håbløst langt ud, men det er en anden snak.

IenFart skriver:

Nu kan Abracadabra fint svare for sig selv, men jeg læser faktisk hendes indlæg som en forståelse for at der kan være forskel på folk. At passe egne, øjensynligt nemme, børn hjemme kan vel for mange godt kategoriseres som en blid udfordring. Der er mange ting man kunne blive udsat for i en almindelig dagligdag, som vil være langt sværere. Jeg skal ikke kunne sige hvad der giver mening i TS tilfælde, men jeg synes nogle indlæg i tråden tillægges mere ondskab end rimeligt er.

Der er så også en del indlæg, som er helt håbløst langt ud, men det er en anden snak.

Men TS skriver jo netop selv, at hun IKKE har fremgang efter at have haft dem hjemme.. At hun faktisk har fået det dårligere.. Så er det jo netop ikke det, hun skal presses til, for hun er ikke klar.. 

Hun skal derimod sende sine børn af sted, og som flere skriver, når hun så selv føler, at hun er klar til det, ja så kan hun give dem korte dage, holde den ene hjemme eller noget.. Men Abracadabra skriver jo direkte, at hun skal holde dem hjemme, for så "vokser hun nok med opgaven".. Nej det gør hun netop ikke, skriver hun jo selv.. Hvordan kan man misforstå det? 

Dengang Abracadabra skrev de samme ting til mig, der skrev jeg gentagne gange, at jeg havde prøvet, men at det fik mig til at få det dårligere, så det var ikke noget en løsning for mig.. Men det ville hun ikke høre tale om, for jeg skulle jo ikke "fodre angsten".. Men min angst blev netop fodret ved at jeg pressede mig selv 

Abracadabra skriver:

Der er jo desværre ingen, der bliver raskere af at hvile sig - ikke medmindre det drejer sig om den helt akutte fase. Det gælder i øvrigt ALLE sygdomme: Både det brækkede ben, diskusprolapsen OG angstlidelsen. Der skal hurtigt genoptrænes (og genoptræning er hårdt og gør nogle gange ondt), hvis man skal vende tilbage til sit tidligere funktionsniveau - eller tæt på. 

Hvis vi skal fortsætte sammenligningen med det brækkede ben, skal patienten jo heller ikke ligge i sengen i månedsvis, men faktisk ret hurtigt op og træne. Det samme skal angstpatienten. Angst er fysisk voldsomt ubehageligt, derfor udvikles undgåelsesadfærd meget hurtigt - og så bliver patienten sygere og sygere. 

Der er jo (i denne tråd) ingen, der taler om at sende TS ud på et coronaramt plejehjem 60 timer ugentligt - der tales om at passe sine egne søde børn i en pandemi. Det er faktisk en opgave, man bør kunne træne sig op til ret hurtigt. Og hvor man bagefter går styrket derfra. Men som med al genoptræning er det hårdt og msn bliver træt og udmattet. Men man skal nok gøre det alligevel. 

Helt enig i at man ikke får det bedre af at gøre ingenting, og at man skal "genoptrænes". Men det dur ikke at man går for hurtigt frem og udsættes for for store belastninger for hurtigt. Ligesom med en fysisk skade. Og selvom det for nogen virker som en super overskuelig opgave at tage sig af sine børn, så kan det altså være overvældende hvis man ikke har overskuddet pga angst. Jeg har ikke selv haft angst som det primære, men jeg har haft en mild depression. Jeg kunne stå op, gå i bad og spise morgenmad og så var jeg drænet for energi. En time hos psykologen, der havde jeg brug for at sove et par timer efterfølgende. Heldigvis havde jeg ingen børn på det tidspunkt, for det ville jeg da ikke havde kunne overskue.

Synes ikke man kan sidde og gøre sig til dommer over hvad andre folk bør kunne overkomme og hvad der er let at gøre. Alle er forskellige og som sagt, noget der virker overskueligt for nogen kan være en kæmpe ting at skulle overkomme for andre. Og så er det altså ligemeget om man elsker sine børn og de er søde, det har ingenting at gøre med om det er nemt at tage sig af dem. 

Tænk hvis regeringen kunne blive enig med sig selv og ikke ændre holdning hele tiden. I går var det så forventet, at regeringen ville opfordre til at holde sine børn hjemme, hvis man ikke skulle arbejde, så flere medier fejlagtigt fik skrevet, at de rent faktisk havde opfordret til det. Det havde så vist ikke, men det gør de så alligevel i en pjece, der udgives i dag, og derfor også må have været klar i går, så hvorfor pokker melder de ikke bare klart ud, når de står og holder pressemøde i stedet for at liste det ind i en pjece dagen efter.

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-01-06-regeringen-opfordrer-nu-selv-til-at-foraeldre-holder-boern-hjemme

Janey skriver:

Tænk hvis regeringen kunne blive enig med sig selv og ikke ændre holdning hele tiden. I går var det så forventet, at regeringen ville opfordre til at holde sine børn hjemme, hvis man ikke skulle arbejde, så flere medier fejlagtigt fik skrevet, at de rent faktisk havde opfordret til det. Det havde så vist ikke, men det gør de så alligevel i en pjece, der udgives i dag, og derfor også må have været klar i går, så hvorfor pokker melder de ikke bare klart ud, når de står og holder pressemøde i stedet for at liste det ind i en pjece dagen efter.

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-01-06-regeringen-opfordrer-nu-selv-til-at-foraeldre-holder-boern-hjemme

 

Ja helt enig! Synes faktisk heller ikke at det er i orden at det er forældrene selv der skal vurdere hvornår man skal holde børn hjemme eller ej, for så havner vi netop i den situation som her, hvor der er dårlig samvittighed og en masse folk der bebrejder andre for at de ikke udviser samfundssind ved at sende børnene afsted osv. 

serinasmor skriver:

De har da ikke opfordret til at holde børnene hjemme fra institution

Og nu kom der så en opfordring alligevel. Det kunne være rart, hvis ikke der blev ændret på opfordringer hele tiden. Den pjece, som indeholder opfordringen, var helt sikker skrevet i går, når den er klar til udgivelse i dag, så de kunne lige så godt melde det ud, når de holder pressemøde

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-01-06-regeringen-opfordrer-nu-selv-til-at-foraeldre-holder-boern-hjemme

Der står følgende i en pjece fra sunhedsstyrelsen, som er udgivet i dag:

  Dagtilbuddene er åbne, idet smitten fortsat ikke er drevet af de mindste børn. Pasning af børn bør foregå i mindre, faste grupper, hvor det er muligt. 

Forældre opfordres dog til at holde børn hjemme fra dagtilbud, hvis dette er muligt. Desuden undersøges muligheden for øget brug af fx visir ifm. dagtilbud.