At man ikke følger op på om ens børn får børstet tænder er da også på vejen mod omsorgssvigt om end der findes langt værre svigt. Ligegyldighed kan man vel også kalde det
Jeg havde ikke tænkt mig at indgå i yderligere debat med dig, men dine kommentarer er meget langt over grænsen. Vi lugter hans ånde, vi ved han er god til at børste tænder, han kommer ofte hos tandlægen pga bøjleværk, som gang på gang roser hans tandbørstning, og han har altid passet den religiøst. Når han skal i seng siger vi "så er det tid til at tisse af og børste tænder", hvilket han alting plejer at efterleve til UG, kryds og bolle. Så nej, jeg går ikke ud og tjekker hans tandbørste, eftersøger hans mund for madrester osv, for jeg udviser min bonusdreng den tillid, han har vist han har gjort sig fortjent til. At han så i indeværende tilfælde ikke turde sige tandbørsten var væk, er jo netop pointen, det som denne tråd handler om. Havde jeg spurgt ham, om han havde børstet tænder, er jeg også sikker på han havde sagt ja, selvom det var med fingeren. Jeg har kunne dufte den friske ånde ved godnat krammer, og så går jeg ham ikke på klingen.
Det er simpelthen absurd langt over grænsen at anklage os for at nærme os omsorgssvigt på det grundlag! Jeg tænker, at det simpelthen må være et forsøg på at provokere. For hvis du helt ærligt mener, at det vigtige, I det store billede, hvor vi dagligt kæmper for hans tarv og er hans eneste stabile og trygge base, er hvorvidt vi spørger, om han har børstet sine tænder, så er jeg godt nok bekymret over den måde, du prioriterer på.
Hvor er han HELDIG, at han har to kærlige og sunde voksne i hans liv, der hjælper ham med af navigere i det kaos, hans liv er i øvrigt, og som fortsat kæmper for hans tarv uanset de personlige omkostninger. Hvor er han heldig, at han har voksne omkring ham, som viser ham tillid, når han fortjener den, og som hjælper ham med at opbygge selvværd og selvtillid. Hvor er han heldig, at han har voksne, der opsøger råd til, hvordan de kan hjælpe ham - og ikke dropper det store vigtige billede pga. En fremmed på nettet mener, de nærmer sig svigt, fordi de ikke efterlever den fremmedes måde at tjekke tandbørstning på.
Det gør mig virkelig inderligt ondt, at du har behov for at fokusere og køre rundt i den detalje i et spørgsmål og en debat, der handler om en 11-årig drengs trivsel. Det vigtige her er, at den stakkels dreng er bange for at få skæld ud. Det vigtige her er, at vi voksne har brug for stadig at kunne støtte ham udi en sund følelsesmæssig udvikling.
Det er total meningsløst at skrive det her til dig, for i hvilket univers har en fremmed på nettet med den adfærd nogensinde sagt "nåh ja, du har da ret, det er jeg ked af". Men det var nødvendigt at forsvare af hensyn til øvrige, der nu og fremadrettet måtte følge tråden.
Det er mit inderligste ønske for dig, at du reflekterer lidt over, hvordan dine ord kan påvirke andre. I den anden ende sidder der ikke en robot. Der sidder et levende menneske med følelser, tanker og sjæl, som faktisk bare forsøger at hjælpe et barn, der har det svært. Husk på det.