Tror han er bange for at skælde ud

BAE skriver:

Men han er hans far, bør han ikke kunne kontakte kommunen og hører hvordan hans søn har det.? Hvad med i skolen? Snakker faren med andre end moren omkring hans søn?

Tro mig, der her vi været, mange gange. Se længere nede. Skolen ved godt han har meget fravær (mor orker ikke aflevere ham ofte) og ikke får lavet sine lektier (mor her ikke overskud til at støtte ham i det), og at der er problemer, men trods der har været møder, trods far har kontaktet skole, udveksler, drøftet og forsøgt i samarbejde med mor, så handler de ikke. Men skolen er også kendt for at være berøringsangst.

Vi har ham desværre kun hver anden weekend, fordi mor flyttede kommune og tværs over landet, da de ville lave en børnefaglig undersøgelse.. 

BAE skriver:

Altså jeg har da også oplevet at et barn gik til bagagerummet, når man sagde bagi... Lidt sjov.... 

Tandbørsten? Undskyld men tog det dig/jer 5 dage at opdage at han ikke har en tandbørste.?

 

Har I prøvet at snakke med drengen, han er 11. Hvordan han har det.. måske han skal have en støtteperson, der er neutral, der kan hjælpe ham i hans hverdag. Og måske har han brug for en ny base, han er vel snart så stor at han kan have en mening om hvor han vil bo. 

Hvad siger far til de ting du skriver her?

 

 

Jeg kan ikke lade være med at føle, at du læser det du vil høre, og ikke det, der står. Hvad angår tandbørsten, så står der altså 6 tandbørster + normalt hans i det krus (jeg har også børn, de er her på et andet tidspunkt end ham, og mine børn har alm tandbørster og special), så det er vel for søren ikke så mærkeligt, at man ikke opdager, at en mangler, når han børstet tænderne selv.

Hvad angår det med bagagerummet skrev jeg ret tydeligt, at det jeg var chokeret over var, at han bare blankt accepterede, at han skulle lægge sig ind i bagagerummet. Hvilket er, som jeg føler jeg har beskrevet, en del af et større billede af en dreng, der ikke tør sige fra, sætte grænser, og som er konstant bange for skæld ud.

Selvfølgelig har vi talt med ham - han har det svært, men er bange for at gøre mor ked af det. Han føler, han skal passe på hende. Hvad angår min mand, er han dybt påvirket af det hele, og meget ødelagt af, at ingen af hans forsøg på at hjælpe bonus bærer frugt (her tænker jeg også ift hvordan han har kæmpet i systemet). Min mand er derfor også meget bekymret over disse eksempler. 

Føj hvor er det hårdt for jer og bonus. Det må være så svært at kæmpe og kæmpe.

Det lyder dog til at mor får støtte og hjælp,  og faktisk godt kan se de udfordringer hun har i forhold til at tage vare på sønnen.

Hvordan er kommunikationen med moren? Kan I eventuelt sige, at I er bekymrede over skole og trivsel generelt og høre om I ikke må få en større rolle. Det kan jo være, at hun går med til at han er mere hos jer..? Det må jo også være hårdt for hende at have ham så meget, når overskuddet ikke er til det..?

Tjullehej skriver:

Føj hvor er det hårdt for jer og bonus. Det må være så svært at kæmpe og kæmpe.

Det lyder dog til at mor får støtte og hjælp,  og faktisk godt kan se de udfordringer hun har i forhold til at tage vare på sønnen.

Hvordan er kommunikationen med moren? Kan I eventuelt sige, at I er bekymrede over skole og trivsel generelt og høre om I ikke må få en større rolle. Det kan jo være, at hun går med til at han er mere hos jer..? Det må jo også være hårdt for hende at have ham så meget, når overskuddet ikke er til det..?

Tusind tusind tak for anerkendelsen, det betyder simpelthen så meget. Det er så hårdt hele tiden at forsvare, men det bunder jo i en antagelse om, at kommunen da selvfølgelig gør nok i de sager, og det er bare ikke tilfældet.. 

Mor hader os. Har fra start respekteret og anerkendt hendes rolle som mor, men med tiden har far selvfølgelig været nødt til at reagere på bekymringerne, da hun har nægtet alle former for hjælp eller input fra os. Blandt andet hvor hun ikke følte hun havde råd til at give ham sko der passede, så købte vi nogen, men han måtte ikke bruge dem hjemme hos hende i følge mor. Hun har fra dag et haft et ønske om, at det bare skulle være hende og bonus, og har også derfor gennem årene gjort alt for at spolere relationen (fx nægte at udlevere ham til samvær og så sagt til ham at far ikke gad se ham). Hun har direkte sagt at hun hellere sætter ham i pleje eller bortadopterer ham, end at han skal bo hos far. 

Jeg kan godt forstå, at det er hårdt at stå på sidelinjen og se på, at han mistrives hos mor. Mit bedste råd er, at I fortsætter, som I gør. I skal repræsentere omsorg, tryghed og kærlighed, og selvom I nok ikke føler, at I gør nok, så kan jeg forsikre jer om, at det har en kæmpe betydning for ham 

Jeg har i mange år arbejdet med omsorgssvigtede børn og noget af det, de ser tilbage på med glæde, når de bliver større, det er netop, hvis de har været heldige at have et trygt sted, hvor der var ro og omsorg. 

serinasmor skriver:

han er 11 - så det er han klar til at gøre selv

Umiddelbart lyder det til den dreng har det rigtig svært med mange ting og tydeligvis også tandbørstningen. Det er de voksne der fejler totalt her. Og det er MIN mening. 

LSS skriver:

Umiddelbart lyder det til den dreng har det rigtig svært med mange ting og tydeligvis også tandbørstningen. Det er de voksne der fejler totalt her. Og det er MIN mening. 

Og hvad i al verden skal ts bruge denne ligegyldige, uempatiske vurdering til...?

Det er da helt normalt at man selv børster tænder når man er 11. 

Og tandbørstningen er i det store perspektiv ligegyldigt 

Anonym skriver:

Jeg kan ikke lade være med at føle, at du læser det du vil høre, og ikke det, der står. Hvad angår tandbørsten, så står der altså 6 tandbørster + normalt hans i det krus (jeg har også børn, de er her på et andet tidspunkt end ham, og mine børn har alm tandbørster og special), så det er vel for søren ikke så mærkeligt, at man ikke opdager, at en mangler, når han børstet tænderne selv.

Hvad angår det med bagagerummet skrev jeg ret tydeligt, at det jeg var chokeret over var, at han bare blankt accepterede, at han skulle lægge sig ind i bagagerummet. Hvilket er, som jeg føler jeg har beskrevet, en del af et større billede af en dreng, der ikke tør sige fra, sætte grænser, og som er konstant bange for skæld ud.

Selvfølgelig har vi talt med ham - han har det svært, men er bange for at gøre mor ked af det. Han føler, han skal passe på hende. Hvad angår min mand, er han dybt påvirket af det hele, og meget ødelagt af, at ingen af hans forsøg på at hjælpe bonus bærer frugt (her tænker jeg også ift hvordan han har kæmpet i systemet). Min mand er derfor også meget bekymret over disse eksempler. 

Det var nu ikke ment som et angreb(men kan godt se at det så sådan ud.. man skal nok lige vågne før man svarer, så beklager), bare en undren over at der gik fem dage før nogen af jer opdagede det.. Men nu ved I at i skal holde mere øje, og fortælle ham at det er ok hvis han mister noget, og at han kan sige det til jer. Bliv ved med at sig, at det er ok, hvis noget bliver væk, at han kan sige hvis der er noget galt, uden at presse ham. Han virker til at være under meget pres.. 

med bilen, det var bare for at sige at det ikke behøver at være fordi han føler at han skal ligge sig derom, fordi du sagde bagi. (at det også kunne være for sjovt. ) men nu skrev jeg også kun ud fra hvordan du skrev, jeg havde ikke læst de andre opslag. Så når man hører de andre ting, jamen så kan jeg også se at han er bange for at sige noget. Han har nok et stort beskytterinstinkt. For meget ansvar for en lille dreng. 

Det er heller ikke let for en dreng på 11 år, hvis han føler at han skal passe på sin mor(meget normalt, hvis mor ikke har det godt). Har I prøvet familieretten(eller hvad de hedder) og se om I  kan få mere samværd med ham, måske 7/7.  
Snak med ham igen, ikke omkring hans mor, men hvordan han har det, i skole, og sådan noget. 

Og omkring det med bilen, jeg ved godt hvorfor du reagere, men måske næste gang, sig præcis hvad du mener. som: Jeg vil gerne have at du sætter dig på bagsædet, fordi din far skal sidde på forsædet, på grund af hans ben. Sådan at han ikke misforstår noget.
Kunne forstille mig at han får uklare beskeder. 

Tjullehej skriver:

Og hvad i al verden skal ts bruge denne ligegyldige, uempatiske vurdering til...?

Det er da helt normalt at man selv børster tænder når man er 11. 

Og tandbørstningen er i det store perspektiv ligegyldigt 

Det er den jo så overhovedet ikke.... måske den er det hjemme hos dig  

Jeg forstår slet ikke man ikke har styr på sine børns tandbørster. I øvrigt ville jeg kvæles langsomt af dårlig samvittighed hvis mit barn havde børstet tænder med sine fingre. Stakkels barn. 

LSS skriver:

Det er den jo så overhovedet ikke.... måske den er det hjemme hos dig  

Jeg forstår slet ikke man ikke har styr på sine børns tandbørster. I øvrigt ville jeg kvæles langsomt af dårlig samvittighed hvis mit barn havde børstet tænder med sine fingre. Stakkels barn. 

Hey du,

Ved du hvad, en af de ting jeg gør meget ud af at leve efter er, at det ikke kan nytte noget at bruge negativ energi på ting, som man ikke kan ændre. Et eksempel er din holdning og dit behov for at forsøge at guilttrippe - jeg har ikke tænkt mig at argumentere, finde på ti grunde eller noget i den dur, for det ved jeg godt ikke ændrer noget.

Til gengæld håber jeg, at det var en hjælp for dig at komme ud med det. Hvis du fik luftet nogle af dine indre frustrationer og fik det bedre af den årsag, så godt for det 

Jeg kan dog med sikkerhed forsikre dig om, at jeg ikke har den mindste skyldfølelse over det med tandbørsten. Det ville kræve, at det var min skyld og jeg derfor kunne bebrejde mig selv. Og i den holdning kommer du og jeg ikke til at mødes