Tror han er bange for at skælde ud

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

8. juli 2020

AnoMor

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

8. juli 2020

kamikaze

Nielsen333 skriver:



Altså jeg forstår bare ikke behovet for at kalde et barn, som skal gå så meget igennem, for heldig. Mere er der ikke i det. 



Jeg tror bare vi også er en del der ikke forstår behovet for at hive fat i småting at kritisere TS for i stedet for at give hende konstruktive råd om den problemstilling hun skriver om. Skal vi ikke lade tråden handle om den?

Til TS: Du virker ualmindelig fornuftig og jordbunden. Jeg er enig i at jeres dreng er heldig 

Anmeld Citér

8. juli 2020

Nielsen333

kamikaze skriver:



Jeg tror bare vi også er en del der ikke forstår behovet for at hive fat i småting at kritisere TS for i stedet for at give hende konstruktive råd om den problemstilling hun skriver om. Skal vi ikke lade tråden handle om den?

Til TS: Du virker ualmindelig fornuftig og jordbunden. Jeg er enig i at jeres dreng er heldig 



Jeg har skrevet flere råd til hvad de kan gøre, og siger heller ikke at kritikken af dem er berettiget. Men jeg kan og må jo stadig godt have en holdning til det der bliver skrevet. Jeg studsede en del over den formulering, fordi jeg ikke kan lade være med at tænke på om TS mon ville skrive det samme hvis det var hendes egne børn der var tale om. Jeg ville aldrig selv tænke at mine børn er heldige fordi jeg kæmper for at de skal få et godt liv, og man tager vel altid i større eller mindre grad udgangspunkt i sit eget perspektiv i en debat. 

Anmeld Citér

8. juli 2020

Bombo

Det lyder Meget som mig da jeg var barn, og kan til tider stadig være sådan. 

Min mor var alkoholiker, hendes kæreste narkoman, ingen nærhed, tryghed, faste rammer. Men meget skæld ud og tæsk.

Min far helt modsat, masser af kærlighed, nærvær, tryghed, drak ikke, skældte aldrig ud. 

Jeg ville ikke turde sige hvis min tandbørste var væk, var ældre end din bonussøn da jeg overhovedet turde spørge min far om jeg måtte sidde foran, turde ikke spørge hvor jeg måtte sidde, stod tavs ude foran bilen til han selv sagde hvor jeg måtte gå hen. jeg turde ikke gå ud af værelset når jeg vågnede uden de hentede mig, for hjemme ved mor fik jeg skæld ud og måtte ikke forlade værelset.

Jeg var urenlig pga kronisk forstoppelse, og gemte mit tøj til de selv fandt det efter jeg var taget derfra , for var ikke klar til at få stillet spørgsmål eller få skæld ud. 

Han kunne ikke fortælle mig nok at han ikke ville skælde ud, det hjalp ikke, for hjemme ved mor kunne hun sige det samme, og skælde ud alligevel, fordi hun skiftede personlighed så ofte som hun gjorde. 

Mit bedste råd vil være, i stedet for at sige at han ikke skal være bange for skældud, så vis ham det. I en periode vær med ham i alt han gør hele tiden. Når han kommer hav en tandbørste klar til om aften og spørg om I skal tage den frem til ham, spørg om han vil have den med ned. Sådan i alle de situationer der er problemer med, til sidst ved han hvor han har jer. Sådan gjorde min far indtil jeg var tryg nok til at gøre det hele selv. 

Anmeld Citér

8. juli 2020

Nogensmor90

Anonym skriver:



Jeg kan ikke lade være med at føle, at du læser det du vil høre, og ikke det, der står. Hvad angår tandbørsten, så står der altså 6 tandbørster + normalt hans i det krus (jeg har også børn, de er her på et andet tidspunkt end ham, og mine børn har alm tandbørster og special), så det er vel for søren ikke så mærkeligt, at man ikke opdager, at en mangler, når han børstet tænderne selv.

Hvad angår det med bagagerummet skrev jeg ret tydeligt, at det jeg var chokeret over var, at han bare blankt accepterede, at han skulle lægge sig ind i bagagerummet. Hvilket er, som jeg føler jeg har beskrevet, en del af et større billede af en dreng, der ikke tør sige fra, sætte grænser, og som er konstant bange for skæld ud.

Selvfølgelig har vi talt med ham - han har det svært, men er bange for at gøre mor ked af det. Han føler, han skal passe på hende. Hvad angår min mand, er han dybt påvirket af det hele, og meget ødelagt af, at ingen af hans forsøg på at hjælpe bonus bærer frugt (her tænker jeg også ift hvordan han har kæmpet i systemet). Min mand er derfor også meget bekymret over disse eksempler. 



Min søn med autisme ville have gjort det samme. Altså gået om til bagagerummet. 
jeg bad ham endda hente mælken i døren (selvf k køleskabet) han roede rundt ved hoveddøren 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.