Jeg vil sige det bedste i kan gøre er:
Bekræfte ham i at han kan snakke med jer uanset omkring hvad.
Hvis det er svært for ham her til at starte med at sige det i person, forslå en evt notesbog, han kan skrive i hvis der er noget, som i kan læse i stedet sammen.
Giv så meget kærlighed og bekræftigelse som muligt, på at han er god nok, og altid kan komme til jer hvis der er noget.
Han vil mærke det, men også huske det når han er over 12, og selv er klar til at tage springet. (Jeg synes at kunne huske at 12årige og opefter har medbestemmelse hvilken forældre han vil bo ved)
Anmeld
Citér