Advokater og anbragte børn

Ellos skriver:

Men hvad så med dem som godt kan se at de har brug for hjælp, men som stadig brokker sig over kommunens opførsel? Mange der selv beder aktivt om hjælp ender med at føle at de ikke bliver set og hørt, eller at de direkte bliver truet. Så det er muligt at være modstander af kommunens indblanding uden det nødvendigvis betyder at man mangler selvindsigt. Det er ikke nødvendigvis fordi man ikke ønsker at modtage hjælp, det kan også være fordi man rent faktisk har haft nogle virkelig dårlige oplevelser som man ikke ønsker skal gentage sig. 

Vidste du i øvrigt, at det faktisk ofte betaler sig at sige fra overfor kommunen? Mange tror at det bare er om at samarbejde fra ende til anden, og sige ja til alle de tiltag de iværksætter, men nogen gange skal man vitterligt bare sige nej, og så bliver sagen lukket - også selvom der er bekymring for forældreevnen. Kender flere der har sagt noget i stil med "wow, var det virkelig så let at slippe af med dem?". Fordi det rent faktisk bare krævede at de sagde nej. Men mange tør jo ikke sige nej hvis der er bekymring for deres forældreevne. Netop fordi de ikke vil risikere at kommunen tror de mangler selvindsigt. 

Hvorfra skulle jeg vide at du ikke kunne tage vare på dig selv? 

 

Det er noget helt, helt andet. Og ikke så følsomt, når det ikke handler om børn.

Men det er lidt samme retorik som "Jobcentrets ofre"

Vi er altså ikke alle sammen "Jobcentrets ofre"

Og jeg ville ønske, at man brugte en anden retorik.

"Systemet" er meget mere nuanceret end som så.

Ellos skriver:

Ift din sidste sætning, så ved du jo ikke hvor dumt folk har opført sig, og om de overhovedet har opført sig dumt. Jeg er enig i at man ikke får sit barn fjernet bare fordi man har haft en depression, men der kan være et hav af begrundelser som ikke nødvendigvis er helt i orden. Nogen nyfødte børn bliver for eksempel fjernet på baggrund af manglende øjenkontakt. I disse sager glemmer kommunerne, at det altså er meget forskelligt hvor længe så små børn kan holde øjenkontakten ad gangen, og at nyfødtes syn i øvrigt er meget sløret. Jeg kender sågar til en sådan sag, hvor det senere blev konstateret at barnet havde nedsat syn, men barnet kom ikke hjem af den grund. Så pas nu på med at skrive ting som at folk opfører sig dumt. Det er ikke okay at komme med den slags formodninger om forældre til anbragte børn, hvis man ikke kender baggrunden for anbringelsen.

Ift din påstand om at advokater tjener nemme penge på anbringelsessager, så holder den ikke helt vand. Advokaterne får kun løn for et bestemt antal timer pr møde, som ikke nødvendigvis dækker det antal timer de rent faktisk bruger på at gennemgå sagen. Altså møder med børn og unge udvalget, ankestyrelsen og retten. Jeg kan ikke huske det præcise antal timer, men det var i hvert fald ikke meget. Og der bliver jo sat en genbehandlingsfrist efter hvert eneste møde. Så der kan gå flere år imellem at advokaten repræsenterer forældrene. 

"Problemet" med tvang og magt er også, at den facebookgruppe måske slet ikke gavner de forældre, der virkelig er kommet i klemme uretmæssigt.

I hvert fald ikke, hvis det handler om at få øjnene op i offentligheden.

Altså jeg tror, den gavner dem - men måske burde den ikke være offentlig.

Man vinder næppe sympati for sin sag ved at skrive "fucking lorte kommune" - eller "kommunen har stjået mit barn"

Det er rigtig vigtigt, at der er opmærksomhed på de fejlanbringelser, der sker - men måske skulle det ske på en anden måde.

Ja - men det er jo det.

Flere skal være BEVIDSTE om, at de kan takke nej.

Det blev jo kun ANBEFALET, at familien skulle følges. Det var ikke et KRAV.

Og jeg tror, at hvis man kommer fra socialtbelastede kår, så har man ikke nødvendigvis den samme bevidsthed om, at det er noget, man kan takke nej til.

Mere bange for, at blive "straffet" for at sige nej.

Men der er jo virkelig mange, der formår at bryde den sociale arv. Og de klarer sig fint uden ekstra støtte.

 

 

Det ved jeg faktisk ikke. Jeg er universitetetsuddannet (ikke, at det betyder noget), men jeg overtænkte virkelig meget, "hvad ville der ske, hvis vi gjorde dit eller dat, kunne det så af kommunen tolkes som et tegn på x, y eller z". Hende, jeg mødte tænkte slet ikke over konsekvenserne af hverken det ene eller det andet. De gad ikke have en familiekonsulent rendende og det var hvad de sagde til sagsbehandleren.

Sagsbehandleren dukkede så op på uanmeldte besøg to-tre gange hos dem (det ville have fået mig til at skide grønne grise af skræk) men det tog de vist bare med. 

Zhenzi skriver:

Det ved jeg faktisk ikke. Jeg er universitetetsuddannet (ikke, at det betyder noget), men jeg overtænkte virkelig meget, "hvad ville der ske, hvis vi gjorde dit eller dat, kunne det så af kommunen tolkes som et tegn på x, y eller z". Hende, jeg mødte tænkte slet ikke over konsekvenserne af hverken det ene eller det andet. De gad ikke have en familiekonsulent rendende og det var hvad de sagde til sagsbehandleren.

Sagsbehandleren dukkede så op på uanmeldte besøg to-tre gange hos dem (det ville have fået mig til at skide grønne grise af skræk) men det tog de vist bare med. 

Ja, det findes da.

Det kommer nemlig også meget an på personligheden.

Der er da mange højtuddannede, ressourcestærke kvinder, der analyserer rigtig meget.

Og så handler det meget om at være åben om tankerne over for andre. Sin familie, sin søster, sin veninde - "jeg er rigtig bange for, at kommunen tolker sådan og sådan" - der er måske nogen, der kan hjælpe en med "tolkningen"  og spørge "kunne det tænkes, at de mente noget andet"

Og selvfølgelig er der mange af dem, der har haft en soicalt belastet opvækst, der er mindre bange end f.eks. dig, fordi de før har været i kontakt med kommunen og derfor "kender gamet"

Det er jo ikke enten/eller.

Og når det handler om ens børn - ens guld - det allerbedste man har - så er det superfølsomt. Og derfor vil man jo være bange for, hvordan kommunen tolker.

Hvilken forælder tænker ikke, at det allerværste, der kunne ske, var at ens barn blev taget fra en.

Men MÅSKE er der en større risiko for, at en sagsbehandler ville dukke uanmeldt op hos din bekendte - end hos dig.

Og det er da uretfærdigt, at fordi man har haft en socialt belastet opvækst, så skal man nogle gange kæmpe mere.

Også selv om man har brudt den sociale arv. 

Heldigvis så er mange jordemødre, sundhedsplejersker og sagsbehandlere gode til at skelne og gode til at "se forbi opvæksten" og tage udgangspunkt i situationen, som den er nu.

Og hvis kvinden så tror rigtig meget på sig selv, så er det nemmere at sige "nej tak" - uden at være bange - og at tage det i stiv arm, hvis nogen dukker uanmeldt op.

Ellos skriver:

Jamen det er da dejligt at vide, at du åbenbart ved mere og bedre end folk der selv har stået i situationen samt folk der arbejder indenfor området  Må jeg spørge hvor din viden kommer fra? 

Som sagt har en af mine bedste veninder haft et barn tvangsfjernet.

Min svogers lillebror har været i en frivillig anbringelse.

Og man må gerne brokke sig over kommunens indblanding, når man løber panden mod en mur.

For er man først kommet i klemme, så er det rigtigt svært at komme ud.

Der er gode, empatiske sagsbehandlere, der brænder for at hjælpe og støtte både forældre og børn.

Og indebrændte sagsbehandlere, der har set så mange dårlige forældre, at de ikke kan se de gode. Og benytter sig af magtmisbrug, hvis de har lavet fejl og ikke vil indrømme det.

Belastet økonomi, der nogle gange gør det svært at hjælpe. Og gør at det er svært at komme rigtigt til bunds, fordi børnesager er uhørt svære.

Min morbror og tante har været plejeforældre for anbragte børn i mange år.

Det kræver samarbejde med de biologiske forældre og kommunen.

Min kusines datter har plejebørn.

Der er plejefamilier i begge mine søstres svigerfamilier.

Min mission er faktisk nok den samme som din.

Men i forhold til offentligheden - hvis dem der skriver "fucking lorte kommune" - og "kommunen har bortført mit barn" - altid råber højest, så gavner det ingen.

Ellos skriver:

Jamen det er da dejligt at vide, at du åbenbart ved mere og bedre end folk der selv har stået i situationen samt folk der arbejder indenfor området  Må jeg spørge hvor din viden kommer fra? 

Du skal også huske, at plejeforældre har tavshedspligt.

De kan ikke komme med et "modspil" til de forældre, der rent faktisk mangler selvindsigt.

Det forplumrer også debatten i offentligheden.

For fokus skal jo i sidste ende være barnet. 

Ellos skriver:

Jamen det er da dejligt at vide, at du åbenbart ved mere og bedre end folk der selv har stået i situationen samt folk der arbejder indenfor området  Må jeg spørge hvor din viden kommer fra? 

Min morbror og tante har også flere gange - ikke bare haft plejebørn - men også nogle gange haft både mor og børn boende. Så hele familien kunne få hjælp og støtte.

De har rent faktisk brændt for arbejdet med anbragte børn.

Men min tante siger jo også - "børnene har ikke valgt" - og hun ved om nogen, hvad nogle af børnene har været i.

Tommelise skriver:

Det er noget helt, helt andet. Og ikke så følsomt, når det ikke handler om børn.

Men det er lidt samme retorik som "Jobcentrets ofre"

Vi er altså ikke alle sammen "Jobcentrets ofre"

Og jeg ville ønske, at man brugte en anden retorik.

"Systemet" er meget mere nuanceret end som så.

Hvorfor er det noget helt helt andet? Det er børnesager jeg taler om i den besked. 

Ellos skriver:

Hvorfor er det noget helt helt andet? Det er børnesager jeg taler om i den besked. 

Det handler om retorikken.

Hvis dem, der inde på "Tvang og magt" skriver "fucking lorte kommune" - og "kommunen har stjålet mit barn" -SELV om der i deres tilfælde rent faktisk er en rigtig god grund til at barnet er anbragt, og de ikke selv kan se det.

Så gavner det ingen af dem, der rent faktisk er kommet rigtigt i klemme.

Og dem, der rent faktiske ER kommet i klemme, bruger også nogle gange de ord. Hvilket er forståeligt, for det er jo helt forfærdeligt. Man er i sine følelsers vold. Og i det tilfælde er det bedre, hvis de ord bliver "inden for hjemmets fire vægge" - eller i en lukket facebookgruppe.

Når man bruger  rigtig grimme ord, så er det ikke sikkert, det giver særlig meget sympati.

Derfor er det en god ide at tale anderledes i offentligheden. Hvilket er grunden til, at jeg hellere vil høre fra psykologerne og advokaterne - OG de forældre der er kommet i klemme, men udtaler sig mere sagligt - hvilket er svært, fordi det er følsomt.

Saglige dokumentarudsendelser, hvor man hører begge side af sagen.

For så lytter folk - og kan bedre forstå, hvorfor forældrene er i klemme.

Jeg har da også ondt at de forældre, som virkelig tror og mener, at de godt tage vare på barnet - men bare ikke kan. Og ikke forstår det. De elsker jo også deres barn og vil det bedste for barnet.

Og i de tilfælde, hvor jeg tænker, at forældrene eller den gravide har opført sig uansvarligt (i stedet for at bruge ordet dumt).

Det er, når jeg enten har stået på sidelinjen i sagen, og kender omstændighederne og derfor ved, hvorfor kommunen overvejer at fjerne barnet.

De er ikke et "særsyn" - der findes mange som dem. De mener, at de er ofre for kommunen - men i virkeligheden er de måske ofre for deres egne valg og handlinger.

Også selv om de rent faktisk får lov at beholde barnet. 

Og jeg kan godt gætte, hvordan det ville lyde, hvis forældrene skrev inden på "Tvang og magt"

Eller kun hører den fra den gravide mor, hvor jeg ikke kender sagen. Hvis hun er hjemløs og gravid med en mand, der ikke vil have barnet, truer hende og er skredet. Ikke selv mener, at hun har noget ansvar for situationen, og ikke kan se, at det måske var en god idé at have styr på sin boligsituation, inden man bliver gravid.

Også selv om det viser sig, at hun rent faktisk kan tage vare på barnet og får lov til at beholde det.

Hun vil være enig med alle på "Tvang og magt" selv om hun ikke lige selv har opført sig så ansvarligt.

Og nogle gange - hvor jeg har tænkt - at det for BARNETS skyld havde været bedst, hvis kommunen havde fjernet barnet.

Jeg VED jo, at der i mange tilfælde er god grund til, at børnene bliver anbragt - eller at kommunen har overvejet at fjerne et barn"  - også selv om forældene mener, at kommunen er "ond" og 

Jeg er selv så heldig at være vokset op i en ressourcestærk familie med helt almindelige gode forældre. Har haft det godt og har lært lidt om, hvornår det måske er en meget dårlig idé at blive gravid.

For der ER jo nogen, der er ofre for systemet. 

Men enten går folk i den ene grøft - barnet bliver  ALDRIG fjernet, hvis forældrene kan tage vare på det.

Eller i den anden grøft - dumme, lortekommune, der leder efter børn, de kan fjerne.

Off topic : Jeg ved ikke, om det er skrevet, men man kan selvfølgelig ikke fremtrylle en selvindsigt hos dem, der ikke har det. Men det jeg selv godt kunne have ønsket mig i sin tid, var at der var mere fokus på (og støtte til) hvor traumatisk det faktisk er at være involveret med de sociale myndigheder omkring sine børn. Det tænker jeg, at flere af forældrene i Tvang og magt grupperne også kunne have gavn af. Flere af dem føler sig jo vitterlig udsat for overgreb fra systemet uanset om anbringelserne er berettiget eller ej.