Advokater og anbragte børn

Ellos skriver:

Ja, jeg har set nogle opslag derinde. Men hvis man ikke kender folks sager synes jeg simpelthen ikke man skal udtale sig om dem. Kan faktisk slet ikke forstå hvorfor du mener du er i stand til at vurdere om anbringelserne er velbegrundede, bare fordi forældrene skriver mærkelige ting på nettet? Din sætning om at samarbejde med systemet skurrer virkelig i mine ører, for det har jo intet at gøre med forældreevne. Man kan være helt ude af stand til at tage vare på et barn selvom man samarbejder, og omvendt kan man være en kompetent forælder der ikke vil finde sig i kommunens opførsel. Og som sagt, så betaler det sig ofte at sige fra. Der var én der skrev tidligere, at hun kendte nogen der sagde nej tak til en familiekonsulent i hjemmet, og så blev der ikke gjort mere ud af den sag. Det er netop sådan man bør gøre hvis man ikke ønsker kommunens indblanding. I nogen tilfælde stiller kommunen et ultimatum - anbringelse eller hjælp i hjemmet. Men hvis de ikke gør, så kan man altså bare sige nej tak, og det bliver man jo ikke en dårlig forælder af. Og så gentager jeg lige, at det altså ikke passer at anbringelsessager er en guldgrube. 

Carina skriver jo ikke noget om de forældre, der er i stand til at tage vare på barnet.

Du aner ikke, om Carina ved mere, end hun må skrive her.

Ellos skriver:

Du ved tydeligvis slet ikke hvordan anbringelsessager foregår. Advokaten "prikker" ikke til forældrene. Så længe anbringelsen er uden samtykke fra forældrene, så bliver der som sagt sat en genbehandlingsfrist efter hvert møde med børn og unge udvalget, ankestyrelsen eller retten. Indtil sagen genbehandles er der ikke mulighed for at tage den op igen. Så nej, det er ikke noget der sker på advokatens initiativ. 

Helt ærligt - tror du ikke, Carina ved noget om, hvordan anbringelsessager foregår ?

Tommelise skriver:

Helt ærligt - tror du ikke, Carina ved noget om, hvordan anbringelsessager foregår ?

Det er dig jeg skriver det til, og ikke Carina. 

Ellos skriver:

Du ved tydeligvis slet ikke hvordan anbringelsessager foregår. Advokaten "prikker" ikke til forældrene. Så længe anbringelsen er uden samtykke fra forældrene, så bliver der som sagt sat en genbehandlingsfrist efter hvert møde med børn og unge udvalget, ankestyrelsen eller retten. Indtil sagen genbehandles er der ikke mulighed for at tage den op igen. Så nej, det er ikke noget der sker på advokatens initiativ. 

Måske ved Carina noget om anbringelsessager og advokater, som jeg ikke ved.

I er åbenbart ikke helt enige.

Ellos skriver:

Det er dig jeg skriver det til, og ikke Carina. 

Ja - men det er Carina, der nævner bundrådne advokater.

Tommelise skriver:

Ja - men det er Carina, der nævner bundrådne advokater.

Men det var ikke bundrådne advokater jeg snakkede om. Jeg fortalte dig hvordan anbringelsessager foregår, fordi du spurgte om det kunne tænkes at advokaterne selv opmuntrer forældrene til at tage sagen op igen 

Ellos skriver:

Men det var ikke bundrådne advokater jeg snakkede om. Jeg fortalte dig hvordan anbringelsessager foregår, fordi du spurgte om det kunne tænkes at advokaterne selv opmuntrer forældrene til at tage sagen op igen 

Ja, og det var også bare en tanke.

Jeg ved ikke præcis, hvad Carina ved om bundrådne advokater, men det lyder, som om hun ved mere end mig.

Ellos skriver:

Ja, jeg har set nogle opslag derinde. Men hvis man ikke kender folks sager synes jeg simpelthen ikke man skal udtale sig om dem. Kan faktisk slet ikke forstå hvorfor du mener du er i stand til at vurdere om anbringelserne er velbegrundede, bare fordi forældrene skriver mærkelige ting på nettet? Din sætning om at samarbejde med systemet skurrer virkelig i mine ører, for det har jo intet at gøre med forældreevne. Man kan være helt ude af stand til at tage vare på et barn selvom man samarbejder, og omvendt kan man være en kompetent forælder der ikke vil finde sig i kommunens opførsel. Og som sagt, så betaler det sig ofte at sige fra. Der var én der skrev tidligere, at hun kendte nogen der sagde nej tak til en familiekonsulent i hjemmet, og så blev der ikke gjort mere ud af den sag. Det er netop sådan man bør gøre hvis man ikke ønsker kommunens indblanding. I nogen tilfælde stiller kommunen et ultimatum - anbringelse eller hjælp i hjemmet. Men hvis de ikke gør, så kan man altså bare sige nej tak, og det bliver man jo ikke en dårlig forælder af. Og så gentager jeg lige, at det altså ikke passer at anbringelsessager er en guldgrube. 

Hvis du læser hvad jeg skriver- så er det forældrene derinde der mener at deres børn kun er anbragt pga økonomi .

Og fordi du har hørt om en der mit medhold i at hun ikke behøvede familiebehandling  - er det ikke ensbetydende med at man bare kan sige nej og så trækker kommunen sig. 

Men det at du tror at systemmet arbejder sådan,  og at forældre  der får deres børn tvangsfjernet ved fødslen bare er misforståede- siger mig vi næppe har samme indsigt i svigtede børns liv , og slet  ikke har samme holdning til hvad børn tarv og rettigheder er.

Tommelise skriver:

Så er jeg måske alligevel ikke helt forkert på den med de advokater, der udnytter situationen.

Jeg troede, at jeg tog fejl.

Nej 

Jeg er i "systemmet " og er derudover bisidder 

Og der især i tvang og magt gruppen 3- 4 advokater der kun er der for at "fange de svage forældre- og overbevise dem om at de skal modarbejde så der kan rejses en sag i b&u  - så de kan tjene penge .

De sidder derinde og  lover de desperate for ældre at der self er en chance og de da nok skal få deres børn hjem .

Selv om vi snakker om forældre der er anklaget for vold og har 1 time hver 14 dag med overvågning. 

Og den eneste grund til at jeg udtaler mig , er fordi gruppen er pivåben , og alle kan læse det hele derinde- og det derfor ikke er underlagt tavshedspligten.  

Carina:-) skriver:

Hvis du læser hvad jeg skriver- så er det forældrene derinde der mener at deres børn kun er anbragt pga økonomi .

Og fordi du har hørt om en der mit medhold i at hun ikke behøvede familiebehandling  - er det ikke ensbetydende med at man bare kan sige nej og så trækker kommunen sig. 

Men det at du tror at systemmet arbejder sådan,  og at forældre  der får deres børn tvangsfjernet ved fødslen bare er misforståede- siger mig vi næppe har samme indsigt i svigtede børns liv , og slet  ikke har samme holdning til hvad børn tarv og rettigheder er.

 

 

Det jeg skrev til dig var, at hvis ikke du kender sagen, så ved du ikke om en anbringelse har været berettiget eller ej. Som jeg skrev til dig lige før: I nogen tilfælde stiller kommunen et ultimatum mellem anbringelse eller hjælp i hjemmet. Men hvis det ikke er tilfældet, altså hvis de ikke snakker om anbringelse, så kan man sige nej. For en tvangsfjernelse er det eneste indgreb kommunen kan udføre uden samtykke. Alt andet kan man sige nej til. Og jeg har da godt nok ikke lige skrevet nogen steder, at forældre der får deres børn fjernet ved fødslen bare er misforståede. Men læs da endelig det du vil