Er så skuffet...

lineog4 skriver:

Desværre er det jo bare sådan, at der er opfundet mest prævention som kvinden kan benytte, og det er derfor oftest mest oplagt, at man bruger prævention tiltænkt kvinden. Der synes jeg såmænd ikke betyder, at kvinden har ansvaret fx har min mand da købt p-pillerne ligesom han køber mens bind. 

Jeg har det lidt på samme måde med sterilisation, indgrebet er langt mindre for manden ergo det er mest oplagt det er manden der bliver steriliseret.

Hvis man som min mand og jeg ikke er vilde med kondom, så er der jo kun prævention jeg skal anvende tilbage. Men vi er da fælles om ansvaret 

Korrekt, men som jeg skrev tidligere, kan der være mange grunde til, at kondom er løsningen. 

Jeg selv kan ikke tåle hormoner, har hormon betinget migræne med syn forstyrrelser. Og lægen sagde at når jeg havde det, have dobbelt så stor chance for blodpropper, end andre.

Men synes bare kondom er lidt tabu i nogen øjne, og det er bare min opfattelse.

udover det, lyder det til du har en skøn mand der hjælp til, og det er jo dejligt. Tror desværre ikke, det er alle mænd der er så hjælpsomme med indkøb af “pige ting”  

Og igen, jeg er helt enig om det fælles ansvar ����‍♀️��

M O R til J Vega skriver:

Korrekt, men som jeg skrev tidligere, kan der være mange grunde til, at kondom er løsningen. 

Jeg selv kan ikke tåle hormoner, har hormon betinget migræne med syn forstyrrelser. Og lægen sagde at når jeg havde det, have dobbelt så stor chance for blodpropper, end andre.

Men synes bare kondom er lidt tabu i nogen øjne, og det er bare min opfattelse.

udover det, lyder det til du har en skøn mand der hjælp til, og det er jo dejligt. Tror desværre ikke, det er alle mænd der er så hjælpsomme med indkøb af “pige ting”  

Og igen, jeg er helt enig om det fælles ansvar ����‍♀️��

Det er rigtigt, at mange ikke tåler hormonprævention.

Men lige i TS' s tilfælde skriver hun, at hun var nødt til at handle på sit ønske om et barn mere, så jeg tror, det er derfor, hun fik fjernet spiralen.

TS - det er godt, at I har fået snakket om det, og at du tager svarene i tråden til dig.

Det kan jo være, at din mand får et større overskud igen, når jeres børn bliver lidt ældre.

Tommelise skriver:

Det er rigtigt, at mange ikke tåler hormonprævention.

Men lige i TS' s tilfælde skriver hun, at hun var nødt til at handle på sit ønske om et barn mere, så jeg tror, det er derfor, hun fik fjernet spiralen.

TS - det er godt, at I har fået snakket om det, og at du tager svarene i tråden til dig.

Det kan jo være, at din mand får et større overskud igen, når jeres børn bliver lidt ældre.

Når okay, det har jeg ikke læst, og kan ikke lige findedet. 

Men det er også det jeg skriver, man kan gætte sig til hvad man vil. Men det er ikke “nødvendigvis” fakta. 

Jeg har hørt fra en del, at de tit har problemer med at spiralen ikke sidder ordenligt, fald ud osv. Om det så er rigtig, ved jeg ikke.  

Jeg synes du er uansvarlig. Giv dog manden lidt tid. Du kan da ikke tvinge et barn til i jeres forhold når nu han har meldt ud at han ikke har lyst. 

Nyd de børn du har. Nyd din familie. Fortsætter du kan du ende med at være alenemor til tre. 

M O R til J Vega skriver:

Korrekt, men som jeg skrev tidligere, kan der være mange grunde til, at kondom er løsningen. 

Jeg selv kan ikke tåle hormoner, har hormon betinget migræne med syn forstyrrelser. Og lægen sagde at når jeg havde det, have dobbelt så stor chance for blodpropper, end andre.

Men synes bare kondom er lidt tabu i nogen øjne, og det er bare min opfattelse.

udover det, lyder det til du har en skøn mand der hjælp til, og det er jo dejligt. Tror desværre ikke, det er alle mænd der er så hjælpsomme med indkøb af “pige ting”  

Og igen, jeg er helt enig om det fælles ansvar ����‍♀️��

Der kan være vægtige grunde for ikke at vælge forskellige præventionsmidler. Men jeg læste det som te valgte at fjerne spiralen fordi hun så tog sagen i egen hånd, når nu hendes mand ikke ville have et barn. 

Jeg har selv fået fjernet en spiral både en hormon og kobber af forskellige årsager, men det var aldrig før at presse min mand til enten står bruge kondom eller acceptere endnu et barn. Det er for mig ikke et ligeværdigt forhold, hvis jeg ikke er led til at tage ansvaret på den eller den anden måde for fx et udtalt ønske om ikke at få børn. Jeg vil aldrig bruge sex som afpresning a la hvis du ikke vil have flere børn så må du jo bare lade være med sex eller putte et kondom på. Det kan sagtens være kondom er det præventionsmiddel vi skal benytte, men så kan det da lige så godt være mig der køber og siger Nope på med regnfrakke, for jeg vil ikke stå i det dilemma, ar jeg pludselig er gravid med et barn du ikke ønsker.

lineog4 skriver:

Der kan være vægtige grunde for ikke at vælge forskellige præventionsmidler. Men jeg læste det som te valgte at fjerne spiralen fordi hun så tog sagen i egen hånd, når nu hendes mand ikke ville have et barn. 

Jeg har selv fået fjernet en spiral både en hormon og kobber af forskellige årsager, men det var aldrig før at presse min mand til enten står bruge kondom eller acceptere endnu et barn. Det er for mig ikke et ligeværdigt forhold, hvis jeg ikke er led til at tage ansvaret på den eller den anden måde for fx et udtalt ønske om ikke at få børn. Jeg vil aldrig bruge sex som afpresning a la hvis du ikke vil have flere børn så må du jo bare lade være med sex eller putte et kondom på. Det kan sagtens være kondom er det præventionsmiddel vi skal benytte, men så kan det da lige så godt være mig der køber og siger Nope på med regnfrakke, for jeg vil ikke stå i det dilemma, ar jeg pludselig er gravid med et barn du ikke ønsker.

Jeg er så enig. 

Det er ikke særlig modent at smide præventionen som et pressionsmiddel.

Og hvis som som kvinde ikke insisterer på, at kondomet kommer på, så kan man netop komme til at stå i en situation, hvor man er gravid med et barn, som manden ikke ønsker. 

Jeg kan kun sige, find en psykolog eller lignende og få talt det hele igennem med en “mægler”. Ikke med det formål at du skal “vinde”, men med det formål at i begge skal forstå hvad der er på spil for den anden. Min mand og jeg stod i en lignende situation og det gav virkelig meget at få en udefrakommende til at hjælpe os med at forstå hinandens ønsker og bekymringer. Når man står lidt i hver sin lejer og den ene vil og den anden ikke så kan det være svært rigtig at forstå hinandens argumenter og bekymringer. Efter en god snak med en psykolog og en masse mere nuanceret snak bagefter hjemme kom vi frem til en løsning som vi begge er glade for

Anonym skriver:

Vi er ikke enige herhjemme, og jeg ved simpelthen ikke, hvordan vi kommer videre.

Da vi mødtes drømte min mand om 4 børn. Jeg var lidt mere sådan “lad os nu se”. Nu har hi to børn, og nu vil han ikke have flere. Jeg vil til gengæld gøre alt for at få bare ét barn mere.

Vi har pladsen, bilen og økonomien. Der er ingen ydre faktorer, der skal ændres ret meget på for at få plads til endnu et barn.

Min mand føler bare ikke, at han kan dele sin tid godt nok mellem tre børn. 

Vi kommer ingen vegne i denne situation. Aktuelt bruger vi “stå af i Roskilde”-metoden, da jeg har sagt til ham, at jeg ikke ønsker at bruge prævention. Han ved udmærket godt, hvad risikoen så er. Jeg ønsker ikke at snyde ham, så jeg har været åben om det helt fra jeg fik fjernet spiralen. Jeg har foreslået parterapi, men det er han ikke umiddelbart med på.

Udover denne uenighed, er vores forhold godt, men jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre.

Er der nogen ned nogle gode råd?

Nu ved jeg ikke hvor gamle jeres børn er, men det spiller en faktor her. Jeg kan komme med min egen erfaring. Efter vi fik nummer 2, har jeg gerne ville have 3 børn. Men nu hvor den lille er blevet 2,5 år, så nyder jeg i stor stil at jeg ikke har en baby mere, og at begge børn er selvstændige (2,5 og 6 år). I dag sagde jeg til min mand, at jeg faktisk ikke havde lyst til at få flere, og at det virkede så perfekt og fuldendt det vi har nu, hvortil han svarer at han har det helt anderledes, og ønsker virkelig et barn mere på et tidspunkt. Det sjove ved det er, at han absolut ikke ville have mere end 2 børn, og det har han sagt helt fra starten af inden vi fik børn. 

Pointen med at jeg fortæller historien fra mit eget parforhold, er at det kan ændre sig. Hvis i har meget små børn nu, kan det være din mand om 1 år eller 2 kommer og siger, at han er skruk. Det er der ingen der ved. Men en ting er sikkert og det er at det er bedst for alle, at få børn når begge parter ønsker det. Ikke kun den ene part. Personligt ville jeg syntes det var træls at min mand nu plagede mig om flere, når jeg faktisk har det sådan PT. at jeg ikke ønsker flere. Men ingen ved om lysten kommer. Men der kommer intet godt ud af at "tvinge ham". Det er ikke for at være hård, fordi jeg anerkender virkelig dine følelser i det her, fordi da jeg havde født nummer 2, var jeg SÅ klar på en mere lige efter fødslen, men min mand sagde nej!! 

Men lad der gå et par år og se om han en dag kommer og siger at han er klar til en mere. Hvis ikke, så må i tage snakken op igen på et tidspunkt, men han skal nok lige have ro de næste par år. Derudover kan du forsøge og se fordelene ved to børn, for dem er der også mange af 

Klogt valgt at i får et fast præventionsmiddel , det andet var sørme ikke det smarteste valg, når i langt fra er enige.

Men jeg vil da håbe for jeres families skyld, at du kan accepterer om nogle år hvis din mand stadig ikke ønsker flere børn. Og lige med børn så er det den der siger nej, som skal have det sidste ord. Det er hverken fair overfor den der siger nej, at få et barn presset ned over hovedet og ej heller fair overfor barnet, som bliver født uønsket .

Og uanset hvor mange børn man kunne tænke sig før de kommer, så er der helt legalt at ændre mening omkring det . Man kan trods alt ikke sende børn retur igen 

Tommelise skriver:

Jeg er så enig. 

Det er ikke særlig modent at smide præventionen som et pressionsmiddel.

Og hvis som som kvinde ikke insisterer på, at kondomet kommer på, så kan man netop komme til at stå i en situation, hvor man er gravid med et barn, som manden ikke ønsker. 

 

Ej, hvis svaret er kondom, og det er manden der ikke ønsker barnet, så er det vel bare at tage det på. Ja, det bør være et fælles ansvar at sørge for at SKAFFE præventionen, men det er altså manden der rent fysisk skal stoppe op og tage kondomet på under aktten - lige den del burde altså ligge på ham.
Jeg synes i forvejen der er så mange ting i forhold til prævention der er kvindens ansvar, så lige dét med at putte gummi på, kan man altså sagtens argumentere for er mandens ansvar.
Nu behøver vi vel heller ikke få det til at lyde som om, at manden ikke er i stand til at tænke selv uden at have brug for en kvinde til at insistere....