Er så skuffet...

Ja, det vil påvirke hele familien. Men jeg har været sammen med min mand i mange år, og jeg tror virkelig, han har overskuddet. Han ved det bare ikke

Måske nogle vil mene, at jeg skal arbejde med mig selv, og acceptere. Men jeg synes, jeg har indgået ufattelig mange kompromiser i vores forhold. Og måske er jeg bare træt af, at han altid siger nej. Et barn er ikke bare en ny sofa, det er jeg godt klar over. Materielle ting er jeg ok med at skulle indgå kompromis omkring i forhold til tilvalg. Men et barn er bare ikke samme kategori. Og derfor har jeg også så svært ved at “bare” acceptere. For hvorfor er det “nej”-sigeren, der skal have ret? Hvordan finder man den bedste løsning? Hvor begge er tilfredse. 

Du tror han har overskuddet. Jeg vil så mene at din mand har en del større indsigt i dette..??? Wtf

Prøv at vende den om. Du bliver gravid og han har en knap han kan trykke på som udløser abort. Det gør han så fordi han er overbevist om at du ikke har overskuddet til det??? ja det lyder absurd - men det er din tanke om hans overskud også. Det ved han vel bedst selv.?

Jeg kender et par hvor manden gav sig.

Nu lever de side om side ,men ikke sammen .

Han overlever,  men lever ikke og det er uendeligt trist for os undenomkring at se på .

Hans kone fik sin vilje efter flere års pres og ligegyldighed med hendes mands ønsker .

Hver gang han forsøgte at forklare sig blev han affejet. 

Og til sidst gav han sig for som han sagde så kan det være vi kan få ro på .- ro for hendes plagen konstant og konstante diskution om et til barn.

Nu lider både mand og de andre børn.

Mor og far er ikke et par- de er forældre der bor sammen. 

Så mor fik sit barn på bekostning af de andres familieliv .for der er ingen tvivl om at han løber ud af døren til resten af sit liv ,når han synes han kan ....

Og så kan mor stå der med hendes ønske....

Pas på med at tro du kender din mand, og hans formåen .

Det er arrogant at mene at det kan han sagtens klare ,og det skal nok blive godt når baby er der.

Hvad gør du hvis din mand går ? Eller hvis han knækker med stress på jobbet, fordi familielivet presser ham?

Jeg forstår godt dit ønske - jeg er evig skruk 

Men jeg ville aldrig ofte de andres børn ret til en familie, og min mands ret til selv at bestemme hvor vidt han kan klare et barn mere eller ej for mit ønske .

Tak for alle jeres svar. Det er meget brugbart at at få hjælp til at se det fra flere sider.

Jeg vil prøve at tage en snak med ham i aften, når børnene sover og måske lave en aftale med ham om p-piller i en periode, og så tage snakken igen. Det er nu ca et halvt år siden, jeg fik fjernet spiralen, og han har ikke rykket sig endnu. Men måske en periode uden “presset”, kan gavne.

Fertilitetsmæssigt har vi haft let ved det de andre gange, vi er ca midt i 30’erne nu, så jeg tror da stadig vi har tid til at finde en beslutning før alderen gør det for os.

Anonym skriver:

Tak for alle jeres svar. Det er meget brugbart at at få hjælp til at se det fra flere sider.

Jeg vil prøve at tage en snak med ham i aften, når børnene sover og måske lave en aftale med ham om p-piller i en periode, og så tage snakken igen. Det er nu ca et halvt år siden, jeg fik fjernet spiralen, og han har ikke rykket sig endnu. Men måske en periode uden “presset”, kan gavne.

Fertilitetsmæssigt har vi haft let ved det de andre gange, vi er ca midt i 30’erne nu, så jeg tror da stadig vi har tid til at finde en beslutning før alderen gør det for os.

Dejligt at læse at du har taget alle vores svar til dig. Rigtig god ide med p-piller for en periode så han ikke står i pres. 

God søndag til dig 

Anonym skriver:

Tak for alle jeres svar. Det er meget brugbart at at få hjælp til at se det fra flere sider.

Jeg vil prøve at tage en snak med ham i aften, når børnene sover og måske lave en aftale med ham om p-piller i en periode, og så tage snakken igen. Det er nu ca et halvt år siden, jeg fik fjernet spiralen, og han har ikke rykket sig endnu. Men måske en periode uden “presset”, kan gavne.

Fertilitetsmæssigt har vi haft let ved det de andre gange, vi er ca midt i 30’erne nu, så jeg tror da stadig vi har tid til at finde en beslutning før alderen gør det for os.

Klogt.

og som psykolog vil jeg sige at I sagtens kan få gavn af en terapeut eller psykolog. Man kan her netop få respekt og forståelse for hinandens overskud, holdninger osv.

Anonym skriver:

Tja, umoden kan man godt vælge at se det som. Men der har været mange snakke frem og tilbage uden, vi er kommet nærmere en løsning.

Og efter lang tid, er jeg kommet frem til, at jeg er nødt til at handle på mit ønske. Jeg fik spiralen fjernet, jeg var hele tiden åben overfor ham. Han gjorde ikke noget.

Kondom er han da hjertens velkommen til at købe. Hvis han begynder med en mere sikker præventionsform end den nuværende, så vil jeg på den anden side gerne snakke med en professionel, om hvordan vi kommer videre.

Og ærligt så går tankerne da meget på, hvad prisen er i forhold til vores familie. Jeg ved det virkelig ikke. 

Prævention er et fælles ansvar, når den ene ikke ønsker flere børn.

Hvis du bliver gravid og han ikke vil have barnet, så nytter det ikke, at du siger, at han godt vidste, at I ikke beskyttede jer, og at han skal tage ansvar.

Det er umodent at dyrke ubeskyttet sex, vel vidende at den ene ikke vil have flere børn.

I gambler lige nu.

Du er nødt til at respektere, at han ikke vil have flere.

Janet1989 skriver:

True - men prævention er et fælles ansvar. DDT er ikke bare en “det skal du gøre, det er dit ansvar”-ting. 

Tænker det er lige præcist det jeg har skrevet, “det går vel begge veje” ergo dermed ment at det er fælles ansvar.

synes hurtig det bliver gjort til, at det er fjollet at manden er den der beskytter sig i et forhold. Det er ligesom om det er kvindes job at være den der bruger prævention. 

Og hvad jeg har læst her indtil videre, lyder historien ikke på hvorfor at spiralen er blevet fjernet, udover man kan gætte sig til hvad man vil. 

Men der kan være mange grunde. 

M O R til J Vega skriver:

Tænker det er lige præcist det jeg har skrevet, “det går vel begge veje” ergo dermed ment at det er fælles ansvar.

synes hurtig det bliver gjort til, at det er fjollet at manden er den der beskytter sig i et forhold. Det er ligesom om det er kvindes job at være den der bruger prævention. 

Og hvad jeg har læst her indtil videre, lyder historien ikke på hvorfor at spiralen er blevet fjernet, udover man kan gætte sig til hvad man vil. 

Men der kan være mange grunde. 

Der er ingen, der siger, at det er fjollet, at det er manden, der beskytter sig.

Men det er lige så meget kvindens ansvar, at kondomet kommer på.

M O R til J Vega skriver:

Tænker det er lige præcist det jeg har skrevet, “det går vel begge veje” ergo dermed ment at det er fælles ansvar.

synes hurtig det bliver gjort til, at det er fjollet at manden er den der beskytter sig i et forhold. Det er ligesom om det er kvindes job at være den der bruger prævention. 

Og hvad jeg har læst her indtil videre, lyder historien ikke på hvorfor at spiralen er blevet fjernet, udover man kan gætte sig til hvad man vil. 

Men der kan være mange grunde. 

Desværre er det jo bare sådan, at der er opfundet mest prævention som kvinden kan benytte, og det er derfor oftest mest oplagt, at man bruger prævention tiltænkt kvinden. Der synes jeg såmænd ikke betyder, at kvinden har ansvaret fx har min mand da købt p-pillerne ligesom han køber mens bind. 

Jeg har det lidt på samme måde med sterilisation, indgrebet er langt mindre for manden ergo det er mest oplagt det er manden der bliver steriliseret.

Hvis man som min mand og jeg ikke er vilde med kondom, så er der jo kun prævention jeg skal anvende tilbage. Men vi er da fælles om ansvaret 

• 
  
  
  
  

  Der er ingen, der siger, at det er fjollet, at det er manden, der beskytter sig.

  Men det er lige så meget kvindens ansvar, at kondomet kommer på.

Det har jeg heller ikke skrevet.  Jeg skrev jeg synes hurtig ... det var generelt ment, og min personlige mening

Jamen jeg er helt enig. Kondom kan sagtens være en fælles beslutning og ER fælles ansvar