Når jeg ikke kan rumme min steddatter

Mor og meget mere skriver:

Jeg synes, du lægger hende rigtigt mange ord i munden. 

Det må du gerne synes. Jeg skriver blot hvordan JEG læser hendes tekst 

Vilja2019 skriver:

Tak for alle jeres indlæg, forståelse og velmente råd. Jeg tager dem alle ind. Baggrundshistorien er også, at jeg har forsøgt med familierådgivning, for at få en uvildig ind over, samt fortsat på egen hånd hos en psykolog for at få værktøjer til at rumme hende. Kernen af det hele er nok, at jeg har svært ved at finde vejen til det længere. Den største grund er, at jeg igennem disse sessioner også har lært, at det er vigtigt at tilgodese alles behov, derunder selvfølgelig min steddatters, men i høj grad også mine og min datters. Jeg vil elske at finde vejen frem til et sted, hvor vi alle kan fungere godt og have tryghed og lyst til at være i det. Og hvis ikke det kan lykkes, så ja, var mit oprindelige spørgsmål: om det så ikke er bedre at gå.

Faren er på banen meget langt væk. Han er den bedste mand, man kan ønske sig, men konfliktsky. Og standardsvaret er altid: sådan kan man ikke sige til hende, for hun er ikke vant til, at man siger sådan noget til hende. Fx hvis jeg siger: Jeg vil ikke have du hænger ved bordet og siger du vil hjem, når vi er ude. Det ødelægger stemningen for os alle. Det har jeg sagt direkte til hende. Andre gange siger jeg det til faren, at jeg ikke vil have hun afbryder og at hun ikke skal kommentere på alt min datter siger med en sarkastisk tone. Min datter er 11 og hendes person er at trække sig i stedet for at svare igen.

Vores andres behov for respekt af vores grænser skal også tilgodeses, og i hvert fald også min datters, fordi hun (også) er et barn. Derfor er det ikke kun et spørgsmål om, at vi andre rummer 'den anden', men at vi alle er tilstede og ses som personer, med grænser der overholdes og følelser og tanker, der respekteres.

For at vende tilbage til udgangspunktet i dette indlæg. Min steddatter er kommet i går, og jeg vil forsøge at rumme hende, men jeg vil samtidig også være opmærksom på, at der er plads til alle, og ikke kun hende, i den fælles weekend vi skal have nu. Fordi jeg håber, at vi vil lykkes som familie.

God weekend til alle

Jeg tænker da, at selvfølgelig skal du sætte grænser. Vend det om og tænk, at du gør det for hendes skyld. Hun har brug for at blive guidet i det sociale samvær så hun ikke ender som en, ingen gider være sammen med. Det kan jo sagtens gøres på en ordentlig måde

LSS skriver:

Det må du gerne synes. Jeg skriver blot hvordan JEG læser hendes tekst 

Men hvor finder du belæg for, at datteren fremstilles som “fuldstændig fejlfri, som et barn aldrig har sagt eller gjort noget forkert og ligeledes aldrig kunne finde på det”? Det er jo mildest talt meget voldsomme ord, som slet ikke fremgår af det skrevne. Der er ikke noget “hvordan JEG læser”, når teksten er så konkret som denne, og TS kan da ikke bruge dine fortolkninger til noget, hvis du ikke vil ud med, hvad du baserer dem på. 

Mor og meget mere skriver:

Men hvor finder du belæg for, at datteren fremstilles som “fuldstændig fejlfri, som et barn aldrig har sagt eller gjort noget forkert og ligeledes aldrig kunne finde på det”? Det er jo mildest talt meget voldsomme ord, som slet ikke fremgår af det skrevne. Der er ikke noget “hvordan JEG læser”, når teksten er så konkret som denne, og TS kan da ikke bruge dine fortolkninger til noget, hvis du ikke vil ud med, hvad du baserer dem på. 

Du kan da prøve at læse det hele igennem hvis ikke du allerede har gjort det. Jeg behøver slet ikke forsvare overfor dig hvorfor jeg skriver som jeg gør 

LSS skriver:

Du kan da prøve at læse det hele igennem hvis ikke du allerede har gjort det. Jeg behøver slet ikke forsvare overfor dig hvorfor jeg skriver som jeg gør 

Det er selvsagt på grundlag af, at jeg har læst alt, at jeg reagerer på dit indlæg. Du behøver ganske rigtigt ikke forsvare dig, men en mulighed er at tage til efterretning, at ingen andre tilsyneladende har læst det, du har fået ud af det. Trods alt er det dig, der tillægger TS noget, som på ingen måde udtrykkes i hendes indlæg, og du er vel enig i, at det er temmelig ubehagelige motiver, du skyder hende i skoene? 

Jeg ville vende den om. 

Hvordan ville du have det,hvis det var din mand, som havde de tanker og følelser for dit særbarn??

Havde min mand de følelser, var vores forhold slut, og nu mere jeg læser, så tænker jeg faktisk, det bedste ville være at gå. 

@mor_til_3_unger, det er jo ikke fordi jeg ikke vil rumme hende per defintion, men situationen er affødt af det, som er svært, og som jeg har forsøgt at beskrive her. Jeg er fuldt ud bevidst om, at det er en svær følelse for faren også, og jeg ønsker også at det ikke er sådan her. Det er ikke et tilvalg at stå i den her situation, men derimod et spørgsmål om at den er skabt af en dynamik, som jeg ønsker at bedre

Vilja2019 skriver:

@mor_til_3_unger, det er jo ikke fordi jeg ikke vil rumme hende per defintion, men situationen er affødt af det, som er svært, og som jeg har forsøgt at beskrive her. Jeg er fuldt ud bevidst om, at det er en svær følelse for faren også, og jeg ønsker også at det ikke er sådan her. Det er ikke et tilvalg at stå i den her situation, men derimod et spørgsmål om at den er skabt af en dynamik, som jeg ønsker at bedre

Det er heller ikke det mor til 3 siger. Altså at du ikke vil. 

Men hvis din mand syntes at din datter var forfærdelig, egoistisk, energidrænende og de mange andre negativ ladede ord du har skrevet om din bonus datter. Ville du så være sammen med ham? 

Personligt var du røget ud herfra på stedet hvis det var min søn du talte sådan om. Min optik er sådan her “mit barn SKAL være her - en kæreste MÅ være her”. Så kan du ikk lide lugten i bageriet så smut udenfor. 

Ikke at dine følelser for din bonus datter skal negligeres og siger ikk det er forkert af dig at have de følelser for hende. Slet ikk. (Der er også børn og unge jeg ikk kan lide). Men det er forkert af dig at blive i det da din bonus datter klart kan mærke dun negative energi om hende og din egen datter også “lider” under for det. 

Vilja2019 skriver:

@mor_til_3_unger, det er jo ikke fordi jeg ikke vil rumme hende per defintion, men situationen er affødt af det, som er svært, og som jeg har forsøgt at beskrive her. Jeg er fuldt ud bevidst om, at det er en svær følelse for faren også, og jeg ønsker også at det ikke er sådan her. Det er ikke et tilvalg at stå i den her situation, men derimod et spørgsmål om at den er skabt af en dynamik, som jeg ønsker at bedre

Jeg har intet sted skrevet det var et aktivt valg du har taget. 

Jeg nævner bare du måske skulle vende situation om, og mærke efter, hvordan DU ville have det, hvis det var med omvendt fortegn. 

Fakta er bare at du har de følelser, og nogle følelser kan der ikke gøres noget ved, og de følelser du har for din kærestes datter, er direkte skadelige for hende. 

Ingen siger dine følelser er forkerte, de har bare nogle grimme konsekvenser, og i dette tilfældet for et barn, der åbenlyst har det rigtigt svært, af en eller anden grund. 

Mor og meget mere skriver:

Det er selvsagt på grundlag af, at jeg har læst alt, at jeg reagerer på dit indlæg. Du behøver ganske rigtigt ikke forsvare dig, men en mulighed er at tage til efterretning, at ingen andre tilsyneladende har læst det, du har fået ud af det. Trods alt er det dig, der tillægger TS noget, som på ingen måde udtrykkes i hendes indlæg, og du er vel enig i, at det er temmelig ubehagelige motiver, du skyder hende i skoene? 

Jeg vil nu mene andre læser det samme som mig, det er ihvertfald sådan jeg tolker det ved ag der bliver syntes godt om det jeg skriver 

Desuden skriver jeg ikke at TS gør det, men at læst med MINE ØJNE virker det sådan. Synes der er en væsentlig forskel. 

Derudover håber jeg selvfølgelig de finder en løsning som er god for alle. Især for børnene.