Når jeg ikke kan rumme min steddatter

Faren og jeg taler selvfølgelig om det her, og vi er bevidste om, at det er en udfordring, der i sidste ende, kan ende ud i, at vi så må vælge ikke at være sammen. Det vil have konsekvenser for os allesammen.

Jeg er klar over, at et oplæg som dette afføder mange følelser hos alle, og jeg stiller i og for sig også op til øretæver i og med at jeg lufter det i et åbent forum. Min anke på nogle af indlæggene herinde kan være, at der mangler et blik for alle i det her, der er vores samlede familie.

Ville jeg ikke også være en dårlig mor for mit eget barn, hvis ikke jeg reagerer på det, som ikke er en optimal situation for hende ? Hvis hendes grænser skal overskrides, for at min stedddatters ikke bliver det ?

Det er et dilemma, og jeg er ikke ude på at polariserer det i en 'os mod hende' snak, men i min optik er den dynamik, der skabes mellem folk allerhelst et samspil, hvor alle giver og tager, med de kanter, der skal slibes, for at alle har det godt. Og hvis der slibes kanter er det ikke af ond mening, for så havde jeg ikke været i det - det var ikke været besværet værd - men derimod fordi jeg gerne vil finde en form, som er god for ALLE.

Vilja2019 skriver:

Faren og jeg taler selvfølgelig om det her, og vi er bevidste om, at det er en udfordring, der i sidste ende, kan ende ud i, at vi så må vælge ikke at være sammen. Det vil have konsekvenser for os allesammen.

Jeg er klar over, at et oplæg som dette afføder mange følelser hos alle, og jeg stiller i og for sig også op til øretæver i og med at jeg lufter det i et åbent forum. Min anke på nogle af indlæggene herinde kan være, at der mangler et blik for alle i det her, der er vores samlede familie.

Ville jeg ikke også være en dårlig mor for mit eget barn, hvis ikke jeg reagerer på det, som ikke er en optimal situation for hende ? Hvis hendes grænser skal overskrides, for at min stedddatters ikke bliver det ?

Det er et dilemma, og jeg er ikke ude på at polariserer det i en 'os mod hende' snak, men i min optik er den dynamik, der skabes mellem folk allerhelst et samspil, hvor alle giver og tager, med de kanter, der skal slibes, for at alle har det godt. Og hvis der slibes kanter er det ikke af ond mening, for så havde jeg ikke været i det - det var ikke været besværet værd - men derimod fordi jeg gerne vil finde en form, som er god for ALLE.

Måske jeg bare har overset det, men er der nogen, der skriver, at du ikke skal reagere, når en situation ikke er optimal?

Mullemee skriver:

Der er virkelig mange måder at sige, at man er uenig med andre i. Og der er ingen grund til at sparke til folk, der allerede ligger ned. Fint at du ikke klapper TS på ryggen, men hun beder ikke om, at du kommer med grove antagelser om hende. Sådan som jeg læser det, så beder hun om råd til at løse sit problem. Synes du selv, du bidrager til det på en ordentlig og konstruktiv måde? For det er bestemt ikke sådan, jeg læser dine indlæg. Jeg synes, du skulle tænke lidt over, hvordan det skrevne ord læses, og at alle ikke læser det på den måde, som du har skrevet det. Blot en tanke herfra.

Jeg ved ikke lige hvem du tror du er? Du skriver til mig som om jeg er et lille barn. Måske du selv skal tænke over hvordan du selv skriver.

Kan du have en dejlig eftermiddag du. 

LSS skriver:

Jeg ved ikke lige hvem du tror du er? Du skriver til mig som om jeg er et lille barn. Måske du selv skal tænke over hvordan du selv skriver.

Kan du have en dejlig eftermiddag du. 

Du fremstår hamrende dobbeltmoralsk. Du dækker dine egne antagelser og fortolkninger ind under, at sådan læser DU det - og så er det åbenbart tilladt at tillægge TS meget ubehagelig adfærd - men når én så skriver, hvordan HUN synes, du skriver, og hvordan det virker på HENDE, bliver du vred og føler dig talt ned til som et barn.

At blive anklaget for det, du tillægger TS uden skyggen af belæg for det, må da være langt, langt værre end at få en påtale for det, man skriver herinde. Alligevel er det dig, der reagerer med vrede. Måske skulle du lige mærke efter, hvordan det ville være at modtage den besked, du skrev til TS - som altså langt overgår det, du protesterer over. 

Du fremstår hamrende dobbeltmoralsk. Du dækker dine egne antagelser og fortolkninger ind under, at sådan læser DU det - og så er det åbenbart tilladt at tillægge TS meget ubehagelig adfærd - men når én så skriver, hvordan HUN synes, du skriver, og hvordan det virker på HENDE, bliver du vred og føler dig talt ned til som et barn.

At blive anklaget for det, du tillægger TS uden skyggen af belæg for det, må da være langt, langt værre end at få en påtale for det, man skriver herinde. Alligevel er det dig, der reagerer med vrede. Måske skulle du lige mærke efter, hvordan det ville være at modtage den besked, du skrev til TS - som altså langt overgår det, du protesterer over. 

dobbelt-like

Mor og meget mere skriver:

Du fremstår hamrende dobbeltmoralsk. Du dækker dine egne antagelser og fortolkninger ind under, at sådan læser DU det - og så er det åbenbart tilladt at tillægge TS meget ubehagelig adfærd - men når én så skriver, hvordan HUN synes, du skriver, og hvordan det virker på HENDE, bliver du vred og føler dig talt ned til som et barn.

At blive anklaget for det, du tillægger TS uden skyggen af belæg for det, må da være langt, langt værre end at få en påtale for det, man skriver herinde. Alligevel er det dig, der reagerer med vrede. Måske skulle du lige mærke efter, hvordan det ville være at modtage den besked, du skrev til TS - som altså langt overgår det, du protesterer over. 

Det er da en skam du synes jeg er ubehagelig.

LSS skriver:

Det er da en skam du synes jeg er ubehagelig.

Og det har jeg så heller ikke skrevet. Slut herfra. 

LSS skriver:

Det må du gerne synes. Jeg skriver blot hvordan JEG læser hendes tekst 

Jeg læser det på samme måde som dig

Hck skriver:

Jeg læser det på samme måde som dig

Så er det nok ikke bare mig. 

Som en anden har nævnt, så tænker jeg også lige umiddelbart om der er noget, der stikker dybere, hvis pigen altid har været sådan (=også før far og mor blev skilt). 

Måske skal du og din mand overveje om den grænseskridende adfærd skyldes enten, at hun faktisk ikke er i stand til at aflæse situationen - eller, hvis hendes adfærd først er kommet efter hendes forældres skilsmisse - at det faktisk er en langstrakt reaktion på det svigt og den sorg det er for et barn, når den faste base splittes. 

Måske kunne det være din bonisdatter også havde brug for én at betro sig til? Måske kunne din mand tage en god snak med hendes klasselærer, hendes håndboldtræner eller lignende?