Når jeg ikke kan rumme min steddatter

Mor_til_3_unger skriver:

Jeg har intet sted skrevet det var et aktivt valg du har taget. 

Jeg nævner bare du måske skulle vende situation om, og mærke efter, hvordan DU ville have det, hvis det var med omvendt fortegn. 

Fakta er bare at du har de følelser, og nogle følelser kan der ikke gøres noget ved, og de følelser du har for din kærestes datter, er direkte skadelige for hende. 

Ingen siger dine følelser er forkerte, de har bare nogle grimme konsekvenser, og i dette tilfældet for et barn, der åbenlyst har det rigtigt svært, af en eller anden grund. 

Meget enig her!

@mor_til_3_unger, jeg har heller ikke skrevet, at du skriver, det er et tilvalg. Jeg konstaterer blot, at det ikke er et tilvalg. For at få debatten på saglig kurs igen, så gentager jeg, at det er noget jeg aktivt søger at bedre, fordi målet selvfølgelig er, at skabe et rum, hvor vi alle 5 kan trives.

Nu har jeg ikke teenage børn og jeg ved godt at det er svært at forklare tingenes tilstand ordenligt på skrift, men det jeg umiddelbart læser af det du skriver, forestiller jeg mig da ikke at det er helt unormal teenage opførsel?

Tror du måske det bliver en skarpere kontrast fordi din egen datter ikke er sådan? 

Og hvis din kæreste er manden i dit liv, vil du så virkelig ofre resten af livet sammen med ham, når man tænker på at din steddatter måske flytter hjemmefra om 5-6 år?

Er hun i øvrigt altid hos jer eller også hos sin mor? (Undskyld hvis du allerede har nævnt det)

@Loa, Tak for din kommentar.

Hun er hos os fra fredag til onsdag hver anden uge. Min datter og bonussøn har også hver deres ting, hvor vi taler om, hvad der er ok opførsel. Jeg går meget op i, at der skal være plads til alle, men er i det store hele rimelig pragmatisk anlagt i fht. det at være sammen, så længe det foregår i respekt for alle. 

Når jeg skriver, hvordan min datter reagerer, er det for at sætte det i konkrete eksempler, for bedre at kunne beskrive de situationer, der opstår. Der hvor jeg 'stejler' er de situationer, hvor min steddatters adfærd påvirker dynamikken for meget i en negativ retning. Og jeg har - indrømmet - svært ved at forstå, hvordan hun ikke kan se det selv. I fht. alder, så ja, er hun teenager nu, men hendes person har dog altid været sådan.

Jeg vil, også efter at have læst (og taget ind) alle indlæg, huske på, at det både er et spørgsmål om, at jeg skal være bedre til at træde i karakter som en opdragende voksen, men også at genstarte processen og se på hende, med de øjne, som jeg mødte hende med første gang, før vi endte her.

Jeg ved godt hvordan du har det.. jeg har selv en papsøn og han er virkelig en dejlig dreng. Men han er simpelthen opdraget på en måde hjemmefra (vi har ham hveranden weekend) som jeg har svært ved at relatere til.

Han tigger konstant om penge og alt drejer sig om penge og hvad alting har kostet og hvor meget han må få (selvom han kommer fra meget ringe kår) han spørger om han må få alt han ser når vi er ude at handle bare for at se om "den går". Han kan finde på at sige, "hvad er det for en gammel skodbil vi skal køre i", han smasker og har ingen maner når han sidder ved bordet og så ved han lige hvordan han skal sno både sin mor OG far om sin lille finger. Min mand giver ALTID efter overfor ham og jeg kan mærke, at det er min mands "ømme punkt", sikkert fordi han skal kompensere for at være weekendfar.

Jeg har nogle gange haft min papsøn alene hvis min mand har været ude at rejse og der er bare SÅ meget ro på og han er en helt anden dreng. Han er respektfuld, ydmyg, høflig, tigger ikke om penge og der er en helt anden ro.. alt det ændre sig når fx. min mand er tilstede. Jeg tror det er opmærksomhed han konstant søger og så er han enebarn og vant til at få ALT opmærksomhed hjemme, men hos os er han ikke den eneste tilstede som hjemme hos hans mor. Sikkert også derfor det går så godt når ham og mig er alene, så får han alt opmærksomheden.

Jeg synes det kan være drænende og vi har ham endda kun hveranden weekend og jeg kan faktisk gå et par dage op til vi skal have ham og tænke "åhhh nej" og have en lille knude i maven... men det går jo okay alligevel, jeg føler bare jeg nogle gange skal sluge en del kameler.

Forstår godt folk kommer lidt op i det røde felt af denne her snak fordi det er mødre herinde, men jeg tænker det er en vigtig dialog at tage for det er ret tabulagt....

Jeg tror i bund og grund det hele handler om opmærksomhed, men jeg er enig i hvad du skriver at din datter OGSÅ skal kunne være i det og ikke KUN din papdatter.

Puha et dilemma... jeg tror jeg ville tale med en professionel om hvordan man kan håndtere det.. for jeg tænker alene tid vil styrke forholdet, jeg har bare selv oplevet at så snart alene tiden er slut, så er det tilbage i samme mønster som før. Jeg tror din mand skal mere med på banen... (jeg har dog ikke lykkedes at få min mand med på banen, såååå det er ikke nemt)

Vilja2019 skriver:

@Loa, Tak for din kommentar.

Hun er hos os fra fredag til onsdag hver anden uge. Min datter og bonussøn har også hver deres ting, hvor vi taler om, hvad der er ok opførsel. Jeg går meget op i, at der skal være plads til alle, men er i det store hele rimelig pragmatisk anlagt i fht. det at være sammen, så længe det foregår i respekt for alle. 

Når jeg skriver, hvordan min datter reagerer, er det for at sætte det i konkrete eksempler, for bedre at kunne beskrive de situationer, der opstår. Der hvor jeg 'stejler' er de situationer, hvor min steddatters adfærd påvirker dynamikken for meget i en negativ retning. Og jeg har - indrømmet - svært ved at forstå, hvordan hun ikke kan se det selv. I fht. alder, så ja, er hun teenager nu, men hendes person har dog altid været sådan.

Jeg vil, også efter at have læst (og taget ind) alle indlæg, huske på, at det både er et spørgsmål om, at jeg skal være bedre til at træde i karakter som en opdragende voksen, men også at genstarte processen og se på hende, med de øjne, som jeg mødte hende med første gang, før vi endte her.

Jeg kan ikke lade være med at lægge mærke til, at du omtaler din kærestes datter som din steddatter, og din kærestes søn som din bonussøn.. 

uanset om du vil det eller ej, så er pigen en del af jeres liv, og vil altid være en del af sin kærestes liv. Har du snakket med din kæreste om, hvordan du har det med hende? Og hvad her han sagt til det?

Hvordan ville du have det, hvis din kæreste havde de samme tanker om din datter? Jeg skal være ærlig og sige, at hvis min partner havde det sådan med mit barn, så var han blevet smidt ud med det samme. Intet er vigtigere end mit barn.

LSS skriver:

Det må du gerne synes. Jeg skriver blot hvordan JEG læser hendes tekst 

Jeg synes, du er meget grov i dine kommentarer. Det virker mere som om, du er ude på at gøre TS ked af det og jorde hende mere end at komme med konstruktive råd. Hvorfor har du behov for at være så modbydelig i dine kommentarer? Tror du det hjælper TS? Jeg forstår dig ikke. Ville du selv blive glad for de kommentarer du kommer med?

Mullemee skriver:

Jeg synes, du er meget grov i dine kommentarer. Det virker mere som om, du er ude på at gøre TS ked af det og jorde hende mere end at komme med konstruktive råd. Hvorfor har du behov for at være så modbydelig i dine kommentarer? Tror du det hjælper TS? Jeg forstår dig ikke. Ville du selv blive glad for de kommentarer du kommer med?

Jeg synes ikke jeg er modbydelig. Det bedes du venligst stoppe med at kalde mig 

Ts laver en tråd, og jeg svare. Jeg klapper hende ikke på skulderen fordi jeg synes faktisk hun, udfra opslaget, virker til at være den stride ift bonus og eget barn. 

Mig som jeg tidligere har skrevet, så håber jeg hu finder en løsning der er god for alle. Hvis ikke sø er alle bedre tjent med hun går. 

LSS skriver:

Jeg synes ikke jeg er modbydelig. Det bedes du venligst stoppe med at kalde mig 

Ts laver en tråd, og jeg svare. Jeg klapper hende ikke på skulderen fordi jeg synes faktisk hun, udfra opslaget, virker til at være den stride ift bonus og eget barn. 

Mig som jeg tidligere har skrevet, så håber jeg hu finder en løsning der er god for alle. Hvis ikke sø er alle bedre tjent med hun går. 

Der er virkelig mange måder at sige, at man er uenig med andre i. Og der er ingen grund til at sparke til folk, der allerede ligger ned. Fint at du ikke klapper TS på ryggen, men hun beder ikke om, at du kommer med grove antagelser om hende. Sådan som jeg læser det, så beder hun om råd til at løse sit problem. Synes du selv, du bidrager til det på en ordentlig og konstruktiv måde? For det er bestemt ikke sådan, jeg læser dine indlæg. Jeg synes, du skulle tænke lidt over, hvordan det skrevne ord læses, og at alle ikke læser det på den måde, som du har skrevet det. Blot en tanke herfra.

Der er skrevet mange gode svar .

Jeg synes du oprigtigt skal overveje hvor vidt det her er fair over for pigen.

Om du nogensinde kan få det vendt for det her skader hende på sigt.

Jeg læser ikke om en egoistisk , krævende og tankeløs pige .

Jeg læser  det som en usikker, ulykkelig og higende pige.

Dine indlæg kunne være skrevet af min stedfar da jeg var i den alder.

Alt hvad jeg gjorde var forkert- alt ved mig var forkert.

Og i min desperate kamp for at have en værdi i hans øjne- gjorde mig til et utiltalende egoistisk krævende barn  

Et barn der hele tiden forsøgte at hævde mig i forhold til hans biobarn. 

Og jo mere  jeg kunne mærke han ikke brød sig om mig , jo mere besværlig blev jeg. 

Negativ opmærksomhed  er bedre end ingen opmærksomhed.

Jeg håber du vil tænke over HVORFOR hun er som hun er .

Og især om du ville blive med din mand hvis det var ham der havde skrevet det her indlæg om DIN datter.