Hvad skal jeg gøre? Er så ked af det!

Jeg ville være noget utryg ved den situation du beskriver. At det er indkøringsproblemer med aflevering er vist rimeligt normalt. Jeg har ikke den store erfaring - men i min søns vuggestue, går man ind i stuen og man er velkommen til at blive den tid det nu tager - det samme gælder afhentning. I lang tid hentede jeg da de andre børn startede lur (og tog søn hjem til lur) - og jeg afleverer som en af/den sidste. jeg har aldrig hørt børn græde i forbindelse med lur, eller børn der grædende venter på deres forældre. Men nogle børn kan godt vente ved døren ved hente tid.

Syntes i øvrigt ikke det er optimalt at du ikke må komme ind. Når jeg henter bruger vi tit lang tid på at han viser mig ting han er glad for, sin seng etc. i vuggestuen. Jeg tænker at det også binder mor til stuen og dermed gør det mere trygt 

Anonym skriver:

Jeg er enig med dig i, at det er meget normalt for mange, at reagere på dagplejestart. 

Men jeg er ikke enig med dig i, at man skal være bekymret for sit barn hvis det ikke reagere. Nogen børn er måske bare bedre rustet til at møde nye mennesker end andre børn er. Måske har de en stor familie, eller er generelt meget udadvendte og stoler på verden og stoler på deres mor kommer tilbage igen. (Ikke sagt at børn der reagere ikke stoler på verden osv., men der er altså børn der tager det så flot uden der er noget at være bekymret for der). Synes ikke noget er mere rigtig eller forkert end andet, med mindre barnet ikke kan genkende mor/far eller aldrig bliver glad for at blive hentet og skulle hjem  (gerne i sammenhæng. Har da selv haft børn som pædagog der ikke ville hjem fra vuggestuen, men de kunne jo sagtens kende mor og far, men hyggede sig bare så meget).  

Jeg taler af erfaring. Både som fagperson, men også som mor til et barn der aldrig har grædt ved start i ny institution og som altid har været i trivsel og som bare springer ud i verden uden at tøve. 

Det var ikke for at starte debat, men synes da det er forkert at få mødre med meget udadvendte børn til at føle sig forkerte fordi mange børn reagere ved start i institution.  

Til TS: 

Som andre siger er det normalt at børn kan reagere. Jeg ville dog have svært ved flere gange at finde mit barn alene og grædende. Jeg er ret sikker på, at jeg hurtigt flyttede mit barn sådan et sted fra, hvis jeg på så kort tid havde oplevet det gentagende gange, at hun ikke fandt mad mit barn kunne spise og lod mit barn græde sig selv i søvn. Nu ved jeg jo ikke hvordan de ellers har det. Kan kun gå ud fra dit indlæg, men det du skriver, ville jeg have svært ved at lade stå til. Synes én måned er meget. Kunne forstå hvis din søn græd når du gik og stoppede hurtigt igen, men ellers trives og var glad når du hentede. Det ville jeg ikke være så bekymret for, men synes ikke dit indlæg lyder som om, at dp og din søns relation er bygget på kemi og det ville jeg ikke være tryg ved. Som sagt kan jeg kun gå udfra dit indlæg. 

Jeg ved godt det er normalt de kan reagere og det er også fint han gør det  men det der bekymre mig er at det er blevet værre end de 14 dage med indkøring. Igår da jeg hentede ham kunne jeg se på ham at han ikke havde det godt, det bli'r jeg jo nødt til at reagere på.. Altså da jeg sagde han ikke gad spise rugbrød herhjemme sagde hun at det fik de altså der. Og istedet for at åbne munden, blev jeg bare mundlam og sagde Ja selvfølgelig..  men hvis han ikke spiser må hun jo tilbyde noget andet tænker jeg? Eller er det mig der er galt på den? Han er så sulten når han kommer hjem. En halv rugbrød på 6 timer det ikk meget. 

Astrid&alex skriver:

Jeg ville være noget utryg ved den situation du beskriver. At det er indkøringsproblemer med aflevering er vist rimeligt normalt. Jeg har ikke den store erfaring - men i min søns vuggestue, går man ind i stuen og man er velkommen til at blive den tid det nu tager - det samme gælder afhentning. I lang tid hentede jeg da de andre børn startede lur (og tog søn hjem til lur) - og jeg afleverer som en af/den sidste. jeg har aldrig hørt børn græde i forbindelse med lur, eller børn der grædende venter på deres forældre. Men nogle børn kan godt vente ved døren ved hente tid.

Syntes i øvrigt ikke det er optimalt at du ikke må komme ind. Når jeg henter bruger vi tit lang tid på at han viser mig ting han er glad for, sin seng etc. i vuggestuen. Jeg tænker at det også binder mor til stuen og dermed gør det mere trygt 

Det var også den opfattelse jeg havde, at man gik ind og afleverede og hentede indenfor hvor jeg måske henter ham lidt i en leg eller sådan. Men det foregår altid i døren, som om vi bare skal videre. Måske er det ikke ment sådan men det sådan JEG oplever det og føler det.. det er os bare alle tingene oveni hinanden og selvom vi får en snak med hende så tænker jeg od vil jeg nogensinde have 100% tillid? Jeg ved jo ikk hvad der foregår når jeg ikke er der. Men der må være en grund til han er trist når jeg kommer

Har du spurgt om hvorfor barnet sidder i gangen? Min ældste er særlig sensitiv og har angst. Da han gik i dagpleje havde han en madras i hendes gang han kunne sætte sig ud på når det blev for meget. (For mange indtryk) 

i starten satte hun ham derud men efterfølgende gjorde han det selv når han kunne mærke det var for meget. 

Derudover spiste han stortset heller ikke i starten og det var fordi han ikke kunne klare uroen når der sad 3 andre børn og spiste. Så det endte med i samarbejde med dagpleje pædagogen at der blev sat lidt fjernsyn på ved det store måltid så fokus blev rettet et andet sted og hun bedre kunne lokke lidt mad i min dreng. 

Snak med dagplejen og forklar hvad du er utryk ved. Hvis det ikke bliver forklaret eller ændret ville jeg skifte. Og husk på hvad du udstråler når du aflevere og henter. 

Øv  tag en snak med dagplejemor og se om I ikke kan løse det. Vi er lige flyttet og har derfor skiftet vores fantastiske dagplejemor ud med vuggestue, og hader det! For os gav det skift alt andet end mere nærvær, så det er nødvendigvis ikke et 'fix'. Vi harer desværre ingen dagplejer i vores nye kommune

Anonym skriver:

Så hvis din søn ikke vil sove, eller skal bruges lang tid på det, så er det det han lære hos dp. At han kan kører hende rundt om sin lillefinger. 

Men jeg fornemmer at du ikke har prøvet at være dagplejemor..

”Det altid hyggelige arbejde med altid  nemme børn”

Barnet er 1 år. Det kan slet ikke i den alder lære at sno nogen om sin lillefinger. Jeg håber ikke, at du er dagplejemor med den indstilling/indsigt i børn.

Vi har haft begge vores børn i dagpleje hos 2 forskellige dagplejer, og de har begge været helt fantastiske. De er del af en gruppe på 6 dagplejere, og vi er helt trygge ved dem alle, så det har altid været med ro i maven, når vores børn en sjælden gang imellem skulle i gæstepleje.

Roen og tilliden skyldes, at ingen af de 6 nogensinde ville møde børnene med den indstilling, dit indlæg udtrykker. Der har altid været kærlighed og en åben favn. Selvfølgelig er det svært, hvis mere end en græder på samme tid, men hos vores dagplejere har indstillingen altid været, at de har en stor favn, der kan rumme dem alle. 

Hvis du er dagplejer, så håber jeg, at dit indlæg er mere hårdt på skrift end, du er som dagplejer i den virkelige Verden. 

Anonym skriver:

Jeg ved godt det er normalt de kan reagere og det er også fint han gør det  men det der bekymre mig er at det er blevet værre end de 14 dage med indkøring. Igår da jeg hentede ham kunne jeg se på ham at han ikke havde det godt, det bli'r jeg jo nødt til at reagere på.. Altså da jeg sagde han ikke gad spise rugbrød herhjemme sagde hun at det fik de altså der. Og istedet for at åbne munden, blev jeg bare mundlam og sagde Ja selvfølgelig..  men hvis han ikke spiser må hun jo tilbyde noget andet tænker jeg? Eller er det mig der er galt på den? Han er så sulten når han kommer hjem. En halv rugbrød på 6 timer det ikk meget. 

Hvis det er en dagpleje med mad i tilbuddet, betaler du sådan set også for at dit barn skal have noget mad. At dit barn ikke kan lide rugbrød er måske mærkeligt for hende, men selvfølgelig skal han tilbydes et eller andet andet! Kan jo ikke passe du selv skal have madpakke med til ham. Jeg synes ikke det virker til, at det er en dagpleje han trives med. Hun kan være nok så sød og god ved børnene, men det betyder ikke at kemien selvsagt er der. Synes du skal rykke ham. Det er ikke sundt for ham at græde så meget og være så utryg så lang tid i løbet af dagen som det virker til. 

Og nej; jeg synes ikke bare man skal rykke rundt på ens børn med mindre der er en grund; men det synes jeg der er. Selvfølgelig blev du mundlam. Var jeg nok også blevet, men det også uprofessionelt at have den holdning. Hun kan jo ikke sulte ham fordi han ikke kan lide det samme som alle de andre. 

Anonym skriver:

Det er ca den samme udtalelse som “børns lungers skal modnes. Derfor græder de” 

vores græd aldrig i dagplejen. Vi brugte 2 måneder på indkøring. Hun var glad og smilede altid når vi kom eller gik. 

Hun var meget følsom og meget meget morsyg grundet en sygdom (som er livsvarig) 

man kan sagtnes undgå gråd... det kræver bare tid, empati og forståelse for et lille barns i det kaotiske liv. Neurovidenskaben har givet os mege forståelse for børns opfattelse af verden. Og den er markant anderledes! Ingen tidsfornemmelse og de kan først se fuldt ud som voksne som 4-årig. Dog er deres nervebaner ikke modnet, så de kan ikke styre deres bevægelser som voksne. Bare for at nævne eksempler. 

Man ved at børn ved gråd i den alder udskiller kortisol (stresshormon) som først falder, når de afhjælpes til at slappe af. Noget deres umodne nervebaner faktisk ikke kan endnu... så en 12 måneders skal trøstes. 

Så at sige, at et lille barn kan “sno om en lillefinger” er meget uoplyst og skræmmende. For det kan de rent fysisk og psykisk ikke. De baner eksisterer ikke i hjernen endnu. Men du ødelægger muligheden for at sunde forbindelser og opfattelser af barnets selv og verden ved at behandle det som manipulerende... 

 

 

Ej stop dig selv  

Der er sku forskel på børn 

Min den ældste græd aldrig i dagplejen

Den yngste græd hver gang vi gik. 

Samme sted, samme indkøring, samme måde at aflevere på. 

Så jo børn må godt græde, det er helt normalt er nærmest uundgåeligt. Jeg ville da være mere bekymret for er barn som ikke græd og var totalt ligeglad med at mor og far gik (er væk)  

Ja som du skriver, der er forskel på børn, så du kan heller ikke sammenligne dine børn, trods det var samme dagplejer.

de har forskellige behov, og så må man som dagplejer individuelt varetage dem.

ts siger hendes barn virker ked af det i løbet af dagen og ikke kun ved aflevering. Jeg er enig m dig i, at det ser man tit ved afleveringen, men som mor plejer man at have en god fornemmelse af, om ens barn trives.

Ts : ift maden, som en anden nævner - hvis du betaler for den, så ville jeg “forlange”, hun fandt alternativer. Spørg ind til dette.

Og spørg ind til, hvor meget græder han, hvordan falder han i søvn, hvor tit er han på gangen etc.

Personligt ville jeg flytte mit barn, det kan også mørke hvis du er utryg, og situationen er måske gået lidt i hårdknude for dig. Jeg ville også føle mig utryg ved det hele og det er bare svært at ændre igen. Jeg mener selvf heller ikke et barn skal skifte “tit”, og måske i sammen kan finde en løsning istedet. Jeg er nok også mærket af, at jeg foretrækker vuggestuer plus at jeg ville sige det var et no go sted, hvis jeg ikke måtte komme ind og se hvor mit barn var, samt se samspillet. Da du kørte din søn ind, så du så dagplejeren iblandt de andre børn, om der var god kemi etc.

Ej stop dig selv  

Der er sku forskel på børn 

Min den ældste græd aldrig i dagplejen

Den yngste græd hver gang vi gik. 

Samme sted, samme indkøring, samme måde at aflevere på. 

Så jo børn må godt græde, det er helt normalt er nærmest uundgåeligt. Jeg ville da være mere bekymret for er barn som ikke græd og var totalt ligeglad med at mor og far gik (er væk)  

Nej verden er ikke ens for alle. Men du udtaler dig selv sådan. Du læser virkelig, hvad du vil. Og skriver derefter....

Jeg siger ikke at det kan forhindres med alle børn. Jeg siger, at det kan lade sig gøre for mange. Du kender dine børn, ved hvad der kan lade sig gøre for dem. 

Jeg kommenterer de kommentarer, som siger "det kan ikke forhindres - de skal græde"... Nej... Det hedder tidlig indsats ved institutionstart. Det kan du jo evt. læse om, hvis du er den overbevisning, at alle børn bør græde.

Jeg "gik" ikke bare. Jeg brugte 60 min på aflevering i starten og skar langsomt ned. Var der altid minimum 15 min og satte min datter i gang med noget. Så sagde jeg farvel og så sad hun smilende og vinkede og lavede noget videre med dagplejen. Det var min ambition at få min datter til at stole på, at det her var et super fedt sted og en mega fed person hun var med. Det gør man ikke, hvis man kører " Her tag mit barn. Vinke vinke - farvel".

Mit barn er syg grundet en genfejl og har altid hængt på mig - meget. Så det var vigtigt for mig, at dagplejen var med på, at hun skulle kunne give tryghed ved eventuelle smerter.

De 2 gange jeg gået hurtigt, der har hun grædt! selvfølgelig.

Og at være glad og tryg er ikke det samme som ikke at reagere. Mit barn reagerede. Men det behøver ikke at være med gråd. Og hun var 100% tryg med dagplejemor. Så der var ikke gråd. 

Og jeg tager stilling til TSs børn. Og hun siger, at hendes barn ikke græder normalt, og det kan "forhindres" i andre situationer.