Anonym skriver:
Ja, det er normalt at børn græder, når deres forældre går. Det skal de da! Og nej ikke alle føler sig afvist.
Min pointe er, at man kan (som i selvfølgelig ikke altid) undgå gråden ved at bruge mere tid på indkøringen. og NEJ ingen er så heldige at kunne bruge så meget tid, som vi gjorde.
Jeg forsøger ikke at udskamme nogen, ved at fortælle om egne erfaringer og tanker.
(men sådan tages det ofte. At hvis jeg vælger alt gøre noget med mit liv, så må det være en kritik af andres.. Det er det ikke.)
Og jeg kan love dig for, at jeg har et barn der græder. Faktisk 2 timer af smerte hver dag. Og da hun var lille 6 -10 timer.
Det har stået på i 3 år.
Og hun græder både fordi hun kan være træt, syg eller bare sur over, at hun ikke må få sin is. Men jeg trøster hende. Og ja, hun græder også af smerte, fordi det desværre er en forfærdelig genfejl, som giver hende muskel og nervesmerter samt vejrtrækningsbesvær.
Min pointe var at fortælle TS, at hendes barn ikke behøver at være ked af det. At hun skal følge sin mavefornemmelse og give mine erfaringer med, som jeg faktisk synes er brugbare, på trods af meget dårlige odds med at sygt, sygt barn.
Jeg vil lade være med at dele flere af mine "oplevelser med indkøring uden gråd". For hvis det opfattes som et "Du udskammer" og et "Du taler sort og hvidt" Så vil jeg ikke bruge min energi på det, for det har ALDRIG været hensigten.
God aften til alle. Og især TS - det skal nok blive bedre :-)
Det jeg mener er bare, at noget kan se rigtig godt ud på papir, men det fungerer bare ikke altid i praksis.
Og som jeg skrev, så har jeg fuld forståelse for, at du har et barn med helt særlige behov.
Og det er fint, det du gør, med dit liv. Det, jeg mente med, at nogle forældre godt kan tåle en smule gråd - det er altså de forældre, som er klar over, at gråden hurtigt går over, når de først er gået.
Men hvad skal en enlig mor med f.eks. 3 børn gøre ? - hun kan ikke bruge 3 måneder på at køre hvert barn ind. Så har hun nok ikke noget job bagefter.
Det er lidt lige som inklusion i skolen. Det ser rigtig godt ud på papir, men i nogle tilfælde er det noget, fanden har skabt.
Men du skrev direkte, at man ikke bare skal sige farvel og vinke-vinke - men det er netop det, man skal - i mange tilfælde. I flere børnehaver kan man låne en "vinkearm" hos en pædagog. Og du skrev direkte, at børn føler sig afviste, hvis man går, selv om barnet græder.
Når det så er sagt, så skal et barn selvfølgelig helst ikke græde hver dag, når det bliver afleveret. Det var der heller ikke børn, der gjorde i den børnehave, jeg arbejdede i.
Men i vuggestuen gjorde de det af og til. Nogle gange - når man står med et vuggestuebarn, som græder, når mor eller far skal gå, så har man somme tider lyst til at sige "GÅ" -for barnet holder op med at græde, inden mor når ud på parkeringspladsen. Men hvis mor bliver stående, så varer gråden længere.
