Hjælp til tilbagesvar

Rosa-Sofia85 skriver:

Jeg tror faktisk, at det handler om afslappethed/indre ro. Min søn er også lille og med relativt små forældre (jeg er 159 cm og hans far 178) så hvem skulle han blive stor efter?

Men jeg kender godt kommentarerne og da min søn var mindre og jeg var yngre og mere usikker blev jeg også ret utilpas og fornærmet. Jeg gik i defensive mode og tænkte at det da var mærkeligt, at man synes, at det er okay at kommentere på børns størrelse, når de er små og aldrig når de er tykke. Men det handler jo om, at man er forudindtaget på, at der er noget galt i at være tyk/tynd/ høj/lav. Og det er jo sært for vi voksne ser jo vidt forskellige ud, så hvorfor skulle vores børn ikke også gøre det? Og det er jo fint.

Hvis du vil svare noget, ville jeg vælge "de bedste kommer i de mindste pakker" for mig ville det være sødt, men det er jo en sag om temperament. 

Tak - det er bare også når man hører det hele tiden tænker man noget er galt 

men han er under gennemsnit - 

Jeg kan også tydeligt mærke forskel på en der ikke mener det så “ondt” selvom Jwg synes det er mærkeligt at kommentere andres børn - det vilde jeg aldrig gøre

mens andre - eksempel random kvinde på stranden da hun kigge på min søn der byggede sand slotte - 

Hvor gammel er han? Mig 3 år

3 år?! Han ligner en på 2 år, jeg troede han var hurtigt i hans udvikling troede han var meget mindre!

Fck dig idiot - svarede intet da sønnen kunne høre det 

Hey, det lyder hårdt at have det sådan  

måske kan du kvittere med “ja, det er vildt, ik?” Og så se, hvad deres reaktion er. 

Men jeg må nok stemme i koret: du må nok lære at lade det flyve og dræbe deres kommentare i kærlighed. A la “han er dejlig, præcis som han er” eller “tak for din bekymring. Vi har styr på hans vækst” også stikke et lille smil.  

Mit barn er lille og har en sygdom. Jeg siger bare “jo, det har du ret i. Lille og helt perfekt” 

HvidSne skriver:

Jeg kan godt forstå, det generer dig, men jeg er enig i, at det måske vil være bedre at bruge kræfter på at ignorere det og lære at leve med det. For folk er sådan. De mener det ikke negativt; de vælger bare at kommentere på det mest indlysende. Det kan være møgirriterende, når man har hørt det 100 gange, men ja, det behøver jo ikke gå udover den, der siger det for 101. gang.

Min datter er lang. Jeg er ret lav, og min mand er asiat og lav i forhold til danskere. Vi har fået nogle belastende kommentarer med på vejen (min mindst yndlings er, når folk spørger, om hun er forbyttet i vuggen, eller om min mand virkeligt er faren. Og selvom det er for sjov, så bliver jeg sgu irriteret), og nu er jeg efterhånden helt kold. Smiler bare venligt og siger, "jep," og så skifter jeg emne. For det er en tabt kamp.

Her er jeg bare ikke enig - Hvorfor skal folk ofte random folk ha ret at sige deres mening om mit barn til mig?! Som om det er en menneske ret 

Jeg synes det er vildt mærkelig jeg vilde aldrig kommentere et barns udseende ligesom jeg ikke vilde kommentere en voksens!

jeg er lille men har virkelig sjældent hørte nogen kommentere min højde - 

CBbaby skriver:

Hey, det lyder hårdt at have det sådan  

måske kan du kvittere med “ja, det er vildt, ik?” Og så se, hvad deres reaktion er. 

Men jeg må nok stemme i koret: du må nok lære at lade det flyve og dræbe deres kommentare i kærlighed. A la “han er dejlig, præcis som han er” eller “tak for din bekymring. Vi har styr på hans vækst” også stikke et lille smil.  

Mit barn er lille og har en sygdom. Jeg siger bare “jo, det har du ret i. Lille og helt perfekt” 

Igen hvorfor er det en menneske ret at kommentere på andre? Specielt børn?

vilde jeg Aldrig gøre ligesom jeg ikke vilde gøre det ved en voksen mand - du godt nok lille hvad? - spise du ikke dine gulerødder som barn?

kommer i tanke om Astrid Lindgren der sagde at det er utroligt hvad man synes er i orden at sige til en barn - som man ikke kunne finde på at sige til det voksen 

Anonym skriver:

Her er jeg bare ikke enig - Hvorfor skal folk ofte random folk ha ret at sige deres mening om mit barn til mig?! Som om det er en menneske ret 

Jeg synes det er vildt mærkelig jeg vilde aldrig kommentere et barns udseende ligesom jeg ikke vilde kommentere en voksens!

 

jeg er lille men har virkelig sjældent hørte nogen kommentere min højde - 

 

 

Jamen... Hvad tror du, du får ud af at give et kækt eller surt modsvar? Du vil jo stadig blive spurgt igen og igen. Om du synes, folk er i deres ret til det eller ej, det ændrer ikke på, at folk kommer til at gøre det - og at de fleste af os opfatter det som harmløst. Jeg er som sagt træt af, at min datters størrelse bliver kommenteret, men jeg har da også kommenteret venligt eller nysgerrigt på andre små børns hår, øjenfarve, størrelse, osv. - fordi folk ofte elsker at snakke om deres børn og virker til at værdsætte kommentarerne og muligheden for at snakke om dem.

Jeg synes, det er lidt synd for dig faktisk. Det må være hårdt, at det fylder så meget for dig.

Anonym skriver:

Igen hvorfor er det en menneske ret at kommentere på andre? Specielt børn?

 

vilde jeg Aldrig gøre ligesom jeg ikke vilde gøre det ved en voksen mand - du godt nok lille hvad? - spise du ikke dine gulerødder som barn?

 

kommer i tanke om Astrid Lindgren der sagde at det er utroligt hvad man synes er i orden at sige til en barn - som man ikke kunne finde på at sige til det voksen 

Jeg er ikke uenig. Men det slider bare meget, hvis man skal tage det ind hver gang. Lige som “du har godt nok store bryster” det har jeg hørt 100 gange. Har svaret “ ja jeg er ked ag at jeg ikke kunne afmontere dem, når de nu generer dig” også smilet og grinet lidt  

jeg kommenterer heller ikke folks børn eller stil.. men hvis man tager alle de uvidende “nysgerrige” kommentarer ind som negative, så begynder det at slide på dig

HvidSne skriver:

Jamen... Hvad tror du, du får ud af at give et kækt eller surt modsvar? Du vil jo stadig blive spurgt igen og igen. Om du synes, folk er i deres ret til det eller ej, det ændrer ikke på, at folk kommer til at gøre det - og at de fleste af os opfatter det som harmløst. Jeg er som sagt træt af, at min datters størrelse bliver kommenteret, men jeg har da også kommenteret venligt eller nysgerrigt på andre små børns hår, øjenfarve, størrelse, osv. - fordi folk ofte elsker at snakke om deres børn og virker til at værdsætte kommentarerne og muligheden for at snakke om dem.

Jeg synes, det er lidt synd for dig faktisk. Det må være hårdt, at det fylder så meget for dig.

Wow 

Super ha ondt af dig - 

Jeg har dog mere ondt af dig

Anonym skriver:

Wow, så er vi endte her 

 

Han har altid være lille, og der har aldrig været en bekymring

 

Men i hans vuggestue vokse alle over om, der var yngre en ham, og jeg har bare hørte det 1000 gange nu - at ja det er begyndte at gå mig på

og det er OKAY sådan er jeg!

 

og jeg er meget OB’s på at ikke give det over det mit barn. 

 

Jwg bliver ked af det sådan er jeg - Jeg skal ikke arbejde på noget som helst 

Nej Gud forbyde at man skulle arbejde med sig selv.... Så hellere komme med et bitchy tilbagesvar - lyder som en meget bedre idé 

Har du fået ham undersøgt om der er noget eller han vitterligt bare er lav?

CBbaby skriver:

Jeg er ikke uenig. Men det slider bare meget, hvis man skal tage det ind hver gang. Lige som “du har godt nok store bryster” det har jeg hørt 100 gange. Har svaret “ ja jeg er ked ag at jeg ikke kunne afmontere dem, når de nu generer dig” også smilet og grinet lidt  

jeg kommenterer heller ikke folks børn eller stil.. men hvis man tager alle de uvidende “nysgerrige” kommentarer ind som negative, så begynder det at slide på dig

Jeg synes bare ikke svaret er, at jeg skal arbejde på mig selv og acceptere negative kommentar på min barns vejen.

- Vilde du oprigtigt sige til en voksen : Du er godt nok lille?  Jeg er 160 cm jeg har aldrig hørte noget.

- amen fedt mit opslag tog denne drejning - Det var lige det jeg havde brug for ...

Loa skriver:

Nej Gud forbyde at man skulle arbejde med sig selv.... Så hellere komme med et bitchy tilbagesvar - lyder som en meget bedre idé 

Har du fået ham undersøgt om der er noget eller han vitterligt bare er lav?

Hvad med om de som kommer med så tåbelige kommentarer arbejder med sig selv? 

Hvorfor skal man finde sig i så meget?