nielsen80 skriver:
Som du kan se i mine kommentarer, er jeg helt med på lærenes arbejdstid.
Mht løn har jeg så misforstået det, forhandler hvert fagforbund individuelt eller har man bedst om 8 procent til alle offentlige ansatte? Det var det sidstnævnte, jeg snakkede ind til.
Vi er i et forhandlingsfællesskab. Ideelt set finder vi sammen med arbejdsgiversiden en fælles økonomisk ramme. Denne gang har vii krævet en ekstra pulje til de lavest lønnede samt fokus på ligeløn for de traditionelle kvindefag. Her har vi altså i fællesskab støttet en ekstra stor lønstigning til SOSU’er, sygeplejersker, pædagoger.
I stedet for rene lønstigninger kan en fagforening så at sige “veksle” nogle af midlerne til andre goder. I DLF havde vi fx en seniorordning, som vi havde prioriteret fremfor større lønstigninger. Den blev så taget fra os i ‘13 uden kompensation.
Den grundlæggende lønstigning skal alene sikre, at offentligt ansatte følges med de privatansattes, og tage højde for inflation, selvfølgelig. Vi er ved de sidste tre overenskomstforhandlinger blevet opfordret til - og har accepteret - tilbageholdenhed på lønfronten grundet finanskrisen. Lønstigningen udløses som bekendt ikke nu og her, men over en 3-årig periode. Det er altså ikke sådan, at vi ville gå fx 8 % op i løn med det samme, men over hele perioden til næste OK.
Lønstigninger skal også afhjælpe rekrutteringsproblemer, i øvrigt.
Jeg fornemmer, at du mener, 8 % er (for) meget for visse faggrupper. Det er jeg ikke enig i - ikke over tre år. Jeg giver ordet til Dennis Kristensen, som sætter det i perspektiv:
“I KL’s verdensbillede har de ansatte i kommunerne opbygget en gæld, som skal betales tilbage.
Fakta er, at vi i 2008 blev kompenseret for det meste af de lønstigninger, som de privatansatte opnåede i de foregående år.
Men KL er blevet grundigt instrueret af den statslige arbejdsgiver - Moderniseringsstyrelsen - om, at de offentligt ansatte i 2008 fik et lønforskud. Det skal vi så betale tilbage nu - 10 år og 3 overenskomstrunder senere.
Det postulerede lønforskud har vi hørt mindre om de seneste uger. Nu hedder det i stedet, at vi er blevet tilbudt ”lønudviklingen i det private forlig 2017”.
Men egentligt kan løndiskussionen koges ned til nogle få tal.
KL mener, at de privatansattes lønudvikling vil være i alt 6,6 % over de næste tre år.
Økonomi- og indenrigsministeriet forventer, at lønudviklingen vil være i alt 8,6 %.
Hidtil har vi I fællesskab taget udgangspunkt i ministeriets prognoser, når vi har forhandlet overenskomster.
Denne gang vælger KL så et helt andet udgangspunkt.
Pointen ved KL’s nye udgangspunkt er formentlig, at det måske kan skjule for de offentligt ansatte, at det påstående lønforskud bliver tilbagebetalt gennem lavere lønstigninger.”