Strejke??

Carina:-) skriver:

Men det er da enten eller

"Kassen " er ikke utømmelig ,så self skal der spares andre steder.

Og det giver ikke flere hænder når kommunerne skal finde penge i budgettet til lønstigning. 

Jeg kan da heller ikke give mine ansatte 8,2 procent mere i løn uden at sende regningen til mine kunder. 

Men hvis du som arbejdsgiver har svært ved at fastholde personale, og dem, der har de kvalifikationer, du har brug for, søger andre steder hen - vil du så forvente af dine nuværende og potentielt kommende ansatte, at de for at holde din forretning kørende afstår fra en lønstigning, der matcher dine konkurrenters? Dine ansatte har ved de sidste tre lønforhandlinger accepteret en meget beskeden lønfremgang, fordi du direkte har fortalt dem, at situationen er, der ikke er råd til mere. De har accepteret en højere arbejdsbyrde (i min verden hedder den flere elever til langt færre lærere, en kolossal og krævende inklusionsopgave, flere undervisningstimer m.v.) - og NU er dit firmas økonomiske krise ovre. 

Dine ansatte forventer med rette, at deres løn nu stiger i et omfang, der svarer til dine konkurrenters aflønninger - og så siger du, de kun vil tage og ikke give. Herefter forventer du, at de afstår fra den forventede lønstigning, fordi de jo godt kan se, der mangler udstyr og ansatte i din forretning. Det er jo også synd for kunderne, din service ikke er i orden. - Jeg tror ikke, du skal forvente den store forståelse og loyalitet, eller at det bliver din forretning, folk vil søge om ansættelse i fremadrettet. 

Abracadabra skriver:

Jeg har intet imod, at regningen sendes til kunderne (= ingen skattelettelser), hvis både borgere og offentligt ansatte får det bedre. 

Jeg er helt enig. Det er bare blevet sådan et indiskutabelt faktum, at “ingen ønsker jo at betale mere i skat”. Det ville ikke rage mig en høstblomst at betale fx 0,5 procent mere, og for min skyld gerne udelukkende den kæmpestore middelklasse, så det ikke rammer de svageste, for hvem det virkelig ville kunne mærkes. 

Men hvis du som arbejdsgiver har svært ved at fastholde personale, og dem, der har de kvalifikationer, du har brug for, søger andre steder hen - vil du så forvente af dine nuværende og potentielt kommende ansatte, at de for at holde din forretning kørende afstår fra en lønstigning, der matcher dine konkurrenters? Dine ansatte har ved de sidste tre lønforhandlinger accepteret en meget beskeden lønfremgang, fordi du direkte har fortalt dem, at situationen er, der ikke er råd til mere. De har accepteret en højere arbejdsbyrde (i min verden hedder den flere elever til langt færre lærere, en kolossal og krævende inklusionsopgave, flere undervisningstimer m.v.) - og NU er dit firmas økonomiske krise ovre. 

Dine ansatte forventer med rette, at deres løn nu stiger i et omfang, der svarer til dine konkurrenters aflønninger - og så siger du, de kun vil tage og ikke give. Herefter forventer du, at de afstår fra den forventede lønstigning, fordi de jo godt kan se, der mangler udstyr og ansatte i din forretning. Det er jo også synd for kunderne, din service ikke er i orden. - Jeg tror ikke, du skal forvente den store forståelse og loyalitet, eller at det bliver din forretning, folk vil søge om ansættelse i fremadrettet. 

 

For lige at blive i det private.

Så får mine ansatte og andre i samme fag ikke meget mere end jeg  selv fik som rengørings ass for 20 år siden. 

Lønnen er på ingen måder fulgt med samfundsudviklingen 

Heller ikke når man som jeg giver overenskomstmæssig løn.

Og forskellen er at jeg kan ikke tvinge mine kunder til at betale mere -Øger jeg regningen finder de bare en anden der ikke øger 

Og så snakker vi jo social dumping for lønnen er også derefter. 

Jeg ved fra min søster at 32 elever i deres klasser på gymnasiet er meget normalt

Og jeg kan da godt tænke at hvis det her går igennem så snakker vi 35 elever Og så har vi da først prob med unge der ikke får den rigtige undervisning. 

Min søster er så frustreret over hendes arbejdsforhold at hun er på kanten af stress og kender selv et par folkeskole lærer og jeg ville ikke bytte.

Men det er ikke lønnen de snakker om,men det at man taber elever på gulvet ,og at man aldrig har tid/overskud nok 

nielsen80 skriver:

Hmm ja for mit eget forbund, mener jeg ikke, der er behov for 8procent lønstigning. Når man sammenligner med det private, synes jeg, at vi ligger pænt, som jeg beskrev. Ikke lønførende, men når man tager hele pakken med, er det offentlige i en konkurrencedygtig position. Ærligt ville jeg, hvis jeg kunne bestemme, heller de penge gik til flere hænder (igen kun indenfor mit eget fagforbund). Hvordan lønnen i det offentlige for andre faggrupper ser ud i forhold til det private, aner jeg ikke, så der vil jeg ikke udtale mig om, hvorvidt 8 procent er for meget.

Nu spurgte jeg selv på et tidspunkt de høje herrer i fagforeningen om, hvorvidt vi ikke bare kunne acceptere en beskeden lønfremgang og så i stedet sætte alt ind på bedre arbejdsforhold. Altså “veksle” lønkrav til andre krav. De færreste lærere har mere i løn som deres primære ønske. Svaret var, at dels - hvis vi ikke følges med øvrige faggrupper, også inden for det private, så vil vi se endnu større rekrutteringsproblemer og efterhånden få vores fag udhulet, idet man i endnu højere grad vil være nødt til at bruge ikke-uddannede lærere. Dels, at vi i ‘13 så, at de goder, fx aldersreduktion, som vi tidligere havde forhandlet os frem til ved at give afkald på store lønstigninger, blev fjernet uden videre, uden kompensation. 

Det er også vigtigt at huske på, at x procent lønstigning udregnes fra den eksisterende løn. Altså - hvis vi nu fik en lønfremgang på 6 procent nu, så ville et krav på 6 procents lønstigning næste gang og næste gang være betydeligt mindre i realløn, fordi den eksisterende løn allerede er forholdsvis mindre. Og så bliver gabet til øvrige faggrupper jo større og større med tiden.  Jeg er ikke matematiklærer, så jeg kan ikke forklare det med bedre ord. 

Mor og meget mere skriver:

Nu spurgte jeg selv på et tidspunkt de høje herrer i fagforeningen om, hvorvidt vi ikke bare kunne acceptere en beskeden lønfremgang og så i stedet sætte alt ind på bedre arbejdsforhold. Altså “veksle” lønkrav til andre krav. De færreste lærere har mere i løn som deres primære ønske. Svaret var, at dels - hvis vi ikke følges med øvrige faggrupper, også inden for det private, så vil vi se endnu større rekrutteringsproblemer og efterhånden få vores fag udhulet, idet man i endnu højere grad vil være nødt til at bruge ikke-uddannede lærere. Dels, at vi i ‘13 så, at de goder, fx aldersreduktion, som vi tidligere havde forhandlet os frem til ved at give afkald på store lønstigninger, blev fjernet uden videre, uden kompensation. 

Det er også vigtigt at huske på, at x procent lønstigning udregnes fra den eksisterende løn. Altså - hvis vi nu fik en lønfremgang på 6 procent nu, så ville et krav på 6 procents lønstigning næste gang og næste gang være betydeligt mindre i realløn, fordi den eksisterende løn allerede er forholdsvis mindre. Og så bliver gabet til øvrige faggrupper jo større og større med tiden.  Jeg er ikke matematiklærer, så jeg kan ikke forklare det med bedre ord. 

Tak fordi du giver dig tid til at forklare så sådan en som mig der skal have det ind med skeer også fatter lidt af hvad der foregår . 

Carina:-) skriver:

For lige at blive i det private.

Så får mine ansatte og andre i samme fag ikke meget mere end jeg  selv fik som rengørings ass for 20 år siden. 

Lønnen er på ingen måder fulgt med samfundsudviklingen 

Heller ikke når man som jeg giver overenskomstmæssig løn.

Og forskellen er at jeg kan ikke tvinge mine kunder til at betale mere -Øger jeg regningen finder de bare en anden der ikke øger 

Og så snakker vi jo social dumping for lønnen er også derefter. 

Jeg ved fra min søster at 32 elever i deres klasser på gymnasiet er meget normalt

Og jeg kan da godt tænke at hvis det her går igennem så snakker vi 35 elever Og så har vi da først prob med unge der ikke får den rigtige undervisning. 

Min søster er så frustreret over hendes arbejdsforhold at hun er på kanten af stress og kender selv et par folkeskole lærer og jeg ville ikke bytte.

Men det er ikke lønnen de snakker om,men det at man taber elever på gulvet ,og at man aldrig har tid/overskud nok 

 

Enig, arbejdsforholdene som lærer er alt, alt for dårlige. Og det at man konstant har dårlig samvittighed, fordi man ikke kan udføre sit job godt nok, er forfærdeligt. Nu er det jo ikke lønnen, der er det vigtigste for lærerne i denne her konflikt, men den skal selvfølgelig være fair. For tiden er det rigtig svært at tiltrække dygtige lærere - især i mange yderområder. Når unge i dag vælger job, ja, så betyder lønnen faktisk meget. Det, at det ikke er så attraktivt at være lærer, gør at de der er tilbage på skolerne tit skal løbe endnu hurtigere. På den skole jeg arbejder, bliver selve undervisningen i flere tilfælde dækket af folk udefra. De er altså ansat til at undervise og ikke andet. Det betyder at vi er relativt få til at løse alle de andre opgaver. 

Carina:-) skriver:

Tak fordi du giver dig tid til at forklare så sådan en som mig der skal have det ind med skeer også fatter lidt af hvad der foregår . 

Du er velkommen. Jeg sidder i kredsstyrelsen i Lærerforeningen i en by, der er udtaget til strejke, og jeg er helt syg efter at være på lærerværelset for at være dér, hvor det sker, svare på kollegernes spørgsmål, mønstre lidt kampgejst - og så ligger jeg herhjemme med en slemt forstuvet ankel og kan ikke gøre en sk*d! Og jeg vil desuden så gerne have, at netop folk uden videre kendskab til situationen får nuanceret billedet af de sure, krævende lærere. 

nielsen80 skriver:

Virksomheder kan kun udvise forståelse til et vist niveau. Produktion af kerneydelser skal altså stadig kunne leveres, og man kan ikke have skrigende tumlinger med i et callcenter eller på produktionlinjen og lign. Man er jo i konkurrence med virksomheder, der ikke er præget af konflikt 

Selvfølgelig må man jo hjælpe hinanden, min konkrete situation er at jeg har en lille pige, som stadig ikke er tryg i dagpleje, så hun skal ikke rundt til forskellige forældre - det ville være synd. Så må man jo bruge sin ferie og få det bedste ud af det. Det tænker jeg er træls, men ikke en katastrofe! MEN (og jo der er et men) så bliver jeg sur, hvis jeg så, når vi når sommerferien får tudet ørene fulde af, hvor synd det er for mine børn, vi ikke har 3 ugers sammenhængende ferie med dem.

Selvfølgelig kan man udvise forståelse i større eller mindre grad. Jeg er ansat i en fagforening og kan allerede nu planlægge min tid meget efter eget ønske. Regner med stor forståelse fra min arbejdsgiver hvis det bliver nødvendigt. Det er klart, at stod jeg ved fabriksbåndet eller netop i et call center, så er det anderledes. Men jeg er sikker på, at også call centeret eller fabrikken vil strække sig ud udvise forståelse. Alt andet er uhørt. 

Jeg tænker, at familier planlægger ferie efter behov og muligheder. Og personligt vælger jeg at lukke ørerne for hovedet-på-skrå-velmenende-men-irriterende personer, som har kvababbelser over, at vi fx ikke holdt vinterferie. Jeg gider hverken forsvare det eller forklare. Og samme princip anvender jeg til sommerferie-planlægning. Princippet kan anbefales 

Vh.

Noget andet man også ska huske når strejken rammer, er at det jo altså "ikke kun" er lære, pædagoger osv der nedlægger arbejde.

Det gælder også kraftvarmeværker, offenlig trafik og mange andre vigtige ting.

Og hvis nogen tror det blir hårdt at undvære pasning, så ska man huske at tage de andre ting med også.

Også ka man jo spørge sig selv, hva man vil "ofre" for fællesskabets skyld og om man så ik heller vil pege finger på dem der tager beslutningerne, frem for arbejderne, som bare gerne vil ha bedre vilkår?? Vh Stine 

Nu hvor kommunen også har meldt lockout ud men udtalt at ældre og handicap området er fritaget. Har i forstand på det?

min arbejdsplads (i hjemmeplejen) var udtaget til strejke, men ikke lockout efter hvad KL udtaler, betyder det at vi “bare” skal strejke så eller bliver det totalt nulstillet og vi alle kan tage på job som vanlig??