Jehova????

NGV skriver:

Nej selvfølgelig ikke. Alle har et frit valg

Men kender du nogen der ikke vælger at blive døbt selv om begge forældre er troende?

Tænker det ville være voldsomt svært at sige fra selv om man har lyst når man  kun er et barn.

Mor og meget mere skriver:

Men er man døbt - fx som teenager - og skifter holdning senere, som mennesker nu engang ofte gør, når de bliver ældre, sådan helt generelt - og vender JV ryggen. Er der så pr. definition lukket for kontakten til forældrene? Hvordan tolkes det “at vende Gud ryggen”? Hvis man nu ikke kaster sig ud i en gennemført “syndig” livsstil, men blot finder Gud i fx Folkekirken fremfor JV, er man så forment kontakt til sine forældre, venner etc. fra menigheden? Det er jo den historie, vi ofte hører i medierne. 

Som tidligere skrevet er det når man bryder sit løfte at man vender Gud ryggen.

Man bryder ikke sit løfte ved at begå fejl. Heller ikke store fejl. Så længe du selv forstår fejlen og bringer tingene i orden igen. Du bryder dit løfte ved bevidst at gøre det, og ikke ønsker at bringe tingene i orden igen.

Hvis først man er blevet døbt, som er en lang og kompliceret proces, så ved man 100% hvad man går indtil, og så 'finder man ikke bare Gud i folkekirken' istedet. Så vil det være et bevidst fravalg - igen, at man bryder sit løfte. Der er ikke nogen der tager denne beslutningen før de både er gamle nok men også er sit valg bevidst. 

Bedre kan jeg ikke forklare det

Nu er det jo også et tungt emne, som jo som nævnt er sjældent at det sker.

Mht. medierne - her er det også en god idé at være kildekritisk. 

K&S skriver:

Men det er ikke et frit valg, hvis man først har aflagt “løfte”, vel? Så er det alt eller intet - er det ikke korrekt forstået? 

Så har du jo truffet dit valg, og hvis det er at blive et døbt vidne for Jehova, så har du aflagt et livslangt løfte. 

Som skrevet i andre indlæg er det en lang og kompliceret proces overhovedet at blive godkendt til at blive et Jehovas Vidne. Ingen får lov at tage beslutningen før man er både gammel nok og fuldt ud klar over hvad en sådan beslutning indebærer.

Carina:-) skriver:

Men kender du nogen der ikke vælger at blive døbt selv om begge forældre er troende?

Tænker det ville være voldsomt svært at sige fra selv om man har lyst når man  kun er et barn.

Ja det gør jeg. 

Som regel er det jo ikke børn, men unge mennesker som aldrig tager standpunkt over for Gud. Men istedet langsomt vælger Gud mere og mere fra.

Men Gud har givet os en fri vilje, og den respekterer Han - så det bør alle omkring vedkommende også gøre (så længe at du ikke har afgivet et løfte over for Gud).

Mor og meget mere skriver:

Jeg har rykket mig lidt efter at have læst et af dine tidligere indlæg - og efter selv at have læst op på JW.org. Jeg var faktisk af den overbevisning, at JV tog fx de seks dage (skabelsen) helt bogstaveligt, og at I mente, jordens alder kunne/skulle fastslås ud fra Jesu “stamtræ” i begyndelsen af NT. 

Det kommer bag på mig, fordi jeg har haft flere elever fra JV, som netop fastholdt, at jorden umuligt kunne være 4,5 mia år gammel. Som tog en dag for en dag og et år for et år, og som ikke accepterede mine “forslag” om, at Biblens tidsangivelser måske skulle tolkes anderledes. Og vi snakker om vidende, bibelstærke (selvfølgelig!) elever på 14-16 år.

Det undrer mig, at de har stået så stejlt på dét, når du og JW.org har en helt anden udlægning, eftersom det er min oplevelse, at JV ikke rummer forskellige “fraktioner” med forskellige fortolkninger, men netop har “facitlisten” til fælles. 

Nå, så blev jeg også klogere. Nyt spørgsmål/emne: Hvordan ser I på homoseksuelle - altså praktiserende? Er der plads til dem - i JV og efter Harmageddon? 

 

Nu kan jeg ikke svare for hvad dine elever har sagt, men dette er hvad Jehovas Vidner mener, at skabelsesdagene er perioder og ikke bogstavelige dage.

Nej der er ikke forskellige fraktioner indenfor Jehovas Vidner

Mht. spørgsmålet om homoseksualitet har jeg linket til en artikel fra vores officielle hjemmeside:  www.jw.org.

NGV skriver:

Som tidligere skrevet er det når man bryder sit løfte at man vender Gud ryggen.

Man bryder ikke sit løfte ved at begå fejl. Heller ikke store fejl. Så længe du selv forstår fejlen og bringer tingene i orden igen. Du bryder dit løfte ved bevidst at gøre det, og ikke ønsker at bringe tingene i orden igen.

Hvis først man er blevet døbt, som er en lang og kompliceret proces, så ved man 100% hvad man går indtil, og så 'finder man ikke bare Gud i folkekirken' istedet. Så vil det være et bevidst fravalg - igen, at man bryder sit løfte. Der er ikke nogen der tager denne beslutningen før de både er gamle nok men også er sit valg bevidst. 

 

Bedre kan jeg ikke forklare det

Nu er det jo også et tungt emne, som jo som nævnt er sjældent at det sker.

 

Mht. medierne - her er det også en god idé at være kildekritisk. 

Jamen, så går jeg til dig som min kilde i den overbevisning, at du ved, hvad du taler om  

Hjernen er først færdigudviklet, når vi er 20-25 år. Konsekvensberegning er noget af det sidste, vi fuldt ud tillærer os. Som fx 20-årige er de fleste af os fortsat meget prægede af vores forældres og vores omgangskreds’ normer. Vælger en 18-årig at blive døbt ud fra en dyb og inderlig overbevisning om, at han/hun vil tilslutte sig Jehova for livet, og står samme menneske så som 30-årig, moden og klogere på sig selv og livet, og erkender, at dåben var en fejlvurdering, og at Jehovas Vidner ikke længere er i overensstemmelse med de værdier og overbevisninger, man siden har tilegnet sig. Så bryder den voksne det løfte, den 18-årige afgav - hvilket for de fleste af os vil forekomme forståeligt. Altså ikke netop dét, at det er JV, han/hun vender ryggen - men dét, at en 30-årig ser anderledes på livet end sit 18-årige jeg. 

Konsekvensen er så, at han/hun ikke længere kan se sine forældre - dem, hvis væsentligste opgave i livet er at elske deres børn ubetinget og at respektere deres velovervejede valg. Eller er det dér, vi i virkeligheden er allermest forskellige? Er lydighed og kærlighed til Gud vigtigere for et JV end at støtte, acceptere og respektere sit barn, når han/hun går sine egne veje? Og sig nu ikke, at kærligheden til barnet stadig er intakt, selv om man ikke vil se det - det er i mine øjne en brutal og kærlighedsløs gerning at nægte sit barn kontakt. 

NGV skriver:

Nu kan jeg ikke svare for hvad dine elever har sagt, men dette er hvad Jehovas Vidner mener, at skabelsesdagene er perioder og ikke bogstavelige dage.

Nej der er ikke forskellige fraktioner indenfor Jehovas Vidner

Mht. spørgsmålet om homoseksualitet har jeg linket til en artikel fra vores officielle hjemmeside:  www.jw.org.

Ja. Jeres syn på homoseksualitet er, som jeg frygtede. Og så sammenlignes det med hasardspil i linket  

Mor og meget mere skriver:

Jamen, så går jeg til dig som min kilde i den overbevisning, at du ved, hvad du taler om  

Hjernen er først færdigudviklet, når vi er 20-25 år. Konsekvensberegning er noget af det sidste, vi fuldt ud tillærer os. Som fx 20-årige er de fleste af os fortsat meget prægede af vores forældres og vores omgangskreds’ normer. Vælger en 18-årig at blive døbt ud fra en dyb og inderlig overbevisning om, at han/hun vil tilslutte sig Jehova for livet, og står samme menneske så som 30-årig, moden og klogere på sig selv og livet, og erkender, at dåben var en fejlvurdering, og at Jehovas Vidner ikke længere er i overensstemmelse med de værdier og overbevisninger, man siden har tilegnet sig. Så bryder den voksne det løfte, den 18-årige afgav - hvilket for de fleste af os vil forekomme forståeligt. Altså ikke netop dét, at det er JV, han/hun vender ryggen - men dét, at en 30-årig ser anderledes på livet end sit 18-årige jeg. 

Konsekvensen er så, at han/hun ikke længere kan se sine forældre - dem, hvis væsentligste opgave i livet er at elske deres børn ubetinget og at respektere deres velovervejede valg. Eller er det dér, vi i virkeligheden er allermest forskellige? Er lydighed og kærlighed til Gud vigtigere for et JV end at støtte, acceptere og respektere sit barn, når han/hun går sine egne veje? Og sig nu ikke, at kærligheden til barnet stadig er intakt, selv om man ikke vil se det - det er i mine øjne en brutal og kærlighedsløs gerning at nægte sit barn kontakt. 

Vi er ikke enige i det du skriver her. Vi mener at et ungt modent menneske godt kan være klar over hvad der er rigtigt og forkert i Guds øjne, og derfor er i stand til at træffe en beslutning der hedder 'jeg ønsker at følge det jeg har lært og fundet kundskab om' eller 'jeg ønsker ikke at følge det jeg har lært og fået kundskab om' eller 'jeg ønsker ikke at træffe en beslutning på nuværende tidspunkt fordi jeg føler mig ikke klar'.

Jeg kan godt følge din tanke med at man ændrer sig som person. Jeg er helt enig i at der sker rigtig meget i begyndelsen af ens voksenalder. Men det ene udelukker ikke det andet. Man træffer ikke denne beslutning ud fra sin personlighed, men udfra kundskab om Gud og løfter i hans ord som man selv har undersøgt meget grundigt og fået ikke bare tro på men vished om er sandt. Sådanne ting ændrer sig ikke blot fordi man bliver ældre.

Hvis det du skriver er sandt, så burde vi jo se en stor procentdel af vores trosfæller som vælger sandheden fra i begyndelsen af deres voksenliv fordi de har 'ændret sig' - men det ser vi jo ikke? Tværtimod sker udelukkelser sjældent. 

Ja, vi sætter som Jehovas Vidner Gud først i vores liv. Men det betyder ikke at vi ikke elsker vores børn, vores ægtefælle og resten af vores familie meget højt. 

I de få situationer hvor en person alligevel vælger at lade sig udelukke, trods sit løfte til Gud - der ser vi forskelligt på sagen.

... 

Jeg vil gerne henvise alle som har flere spørgsmål, til at kigge ind på vores officielle hjemmeside www.jw.org  - der kan man finde svar på alle spørgsmålene

Mor og meget mere skriver:

Ja. Jeres syn på homoseksualitet er, som jeg frygtede. Og så sammenlignes det med hasardspil i linket  

Det er vigtigt lige at få frem at det er ikke den homoseksuelle selv som vi tager afstand fra - det er de homoseksuelle handlinger.

Vi respekterer alle mennesker, men vælger selv noget fra. Ligeså vidt som vi ikke har sex uden for ægteskabet. Det betyder ikke, at vi ikke kan lide alle dem som bor sammen uden at være gift. Men vi gør det bare ikke selv.

NGV skriver:

Vi er ikke enige i det du skriver her. Vi mener at et ungt modent menneske godt kan være klar over hvad der er rigtigt og forkert i Guds øjne, og derfor er i stand til at træffe en beslutning der hedder 'jeg ønsker at følge det jeg har lært og fundet kundskab om' eller 'jeg ønsker ikke at følge det jeg har lært og fået kundskab om' eller 'jeg ønsker ikke at træffe en beslutning på nuværende tidspunkt fordi jeg føler mig ikke klar'.

Jeg kan godt følge din tanke med at man ændrer sig som person. Jeg er helt enig i at der sker rigtig meget i begyndelsen af ens voksenalder. Men det ene udelukker ikke det andet. Man træffer ikke denne beslutning ud fra sin personlighed, men udfra kundskab om Gud og løfter i hans ord som man selv har undersøgt meget grundigt og fået ikke bare tro på men vished om er sandt. Sådanne ting ændrer sig ikke blot fordi man bliver ældre.

Hvis det du skriver er sandt, så burde vi jo se en stor procentdel af vores trosfæller som vælger sandheden fra i begyndelsen af deres voksenliv fordi de har 'ændret sig' - men det ser vi jo ikke? Tværtimod sker udelukkelser sjældent. 

Ja, vi sætter som Jehovas Vidner Gud først i vores liv. Men det betyder ikke at vi ikke elsker vores børn, vores ægtefælle og resten af vores familie meget højt. 

I de få situationer hvor en person alligevel vælger at lade sig udelukke, trods sit løfte til Gud - der ser vi forskelligt på sagen.

... 

Jeg vil gerne henvise alle som har flere spørgsmål, til at kigge ind på vores officielle hjemmeside www.jw.org  - der kan man finde svar på alle spørgsmålene

Elsker du Jehova højere end dine børn?