Vække sovende børn

loop skriver:

Men hvis alle forældre bliver hjemme, for at putte deres børn til samme tid hver aften(op til de er 10 år), hvem skal man så invitere og være sammen med?

Jeg synes godt børn må lære, at der er forskel på hverdag og fest.

Til trådstarter: jeg forstår godt din mand. Kl. 19.00 nytårsaften er mange jo slet ikke færdige med at spise, så det er meget tidligt at tage hjem.

Så enten blive hjemme og evt invitere gæster, eller tage ud på visit, putte barnet dér, og så den ene aften tage med, at barnet måske vækkes ved flytning fra bil. Jeg ville bare putte i barnevognskasse, så der var mindst mulig sandsynlighed for vækning, og lade barnet sove i den hele natten. Eller sove hos vennerne.

Han peb alligevel lidt, selvom i tog tidligt hjem, så om kl. var 19.00 eller 03.00, hvilken forskel havde det gjort?

Jeg ville have taget afsted ca 30 min. Tidligere for at undgå han var så træt som han endte med at være. Til næste nytår skal vi i hvert fald have fundet en løsning

Anonym skriver:

Jeg ville have taget afsted ca 30 min. Tidligere for at undgå han var så træt som han endte med at være. Til næste nytår skal vi i hvert fald have fundet en løsning

Til næste nytår er han 20 mdr. og måske et "helt andet barn". Jeg er faktisk enig med din mand i, at det OGSÅ handler om tilvænning. Ikke, at småbitte børn skal trænes målrettet i at få afbrudt deres søvn - men en gang eller to om året tager de ikke varig skade af at blive vækket og transporteret hjem i seng. Undgår man det fuldstændigt, erfarer hverken forældre eller barn jo, at det faktisk godt kan lade sig gøre uden store problemer. 

Han er lillebitte - se tiden an. 

Viwisa skriver:

Det må være et spørgsmål om planlægning??

Vi har da haft gæster hvert nytår uden at isolere os?? 

Men hvor vi stadig tager hensyn til børnene...  Og ja, de er selvfølgelig "hovedpersonerne"  i vores liv, de 18-20 år de bor hjemme, men de er ikke konger, blot prioriteret over os selv i mange tilfælde. 

Men jeg går sørme da stadig i biografen, går til dans, spiser ude, på trods af det.

Synes vi har en god balance, med børnene i fokus så længe de er små og bor hjemme.

Så kan vi feste løs, hvis vi hvide, når de kan passe sig selv. 

Men, at hun kalder det et fængsel forstår jeg ikke, men sådan er vi heldigvis så forskellige. 

Jeg var blot mere end træt af at være vedhæng til festlige lejligheder og derfor skal mine børn ikke opleve det samme. Hurra for det og hurra for at du fester som  i vil...

Hvordan ved du overhovedet efter ti år, hvor børnene er blevet skånet for at blive vækket og transporteret hjem om natten, at det ville være et stort problem? Du har tre børn ifølge din signatur - de reagerer vel forskelligt, hvis de altså nogensinde kommer i situationer, hvor der kunne være grund til en evt. reaktion? 

Hvis alt altid - i ti år - tilrettelægges efter, at de for enhver pris skal undgå at falde i søvn ude, så handler det jo ikke om dine konkrete erfaringer med, hvad DE kan "holde til", men om dine egne, personlige erfaringer fra DIN barndom. Dine børn er ikke dig. 

Anonym skriver:

Vi forsøger også at planlægge det således vi kan overnatte. Juleaften var fx hos mine forældre hvor min søn blev puttet og kunne sove uforstyrret. Jeg tror du har ret i det med at være førstegangsmor og ønske at gøre alt rigtigt. En del af de bare gæster havde også børn. De fleste havde 2-3 og de mindste blev bare puttet. Vores søn ville desværre ikke engang tage en eftermiddagslur der. Han har virkelig svært ved at falde i søvn, specielt nye steder. 

Vores den yngste sover også rigtig dårligt. En bæresele har været vores redning og han faldt altid i søvn i den. 

Lad endelig være med at bekymre dig om næste år din baby og dens søvnmønstre og alt andet ændrer sig 100 gange inden da. 

I skal ikke lade jeg presse af familie og andre men gøre det der føles rigtigt for jer. Men prøv at udfordre jer lidt og se hvad i har lyst til nogle gange er det sundt for alle at bryde rammerne. Og jeg nyder nu vi har 2 unger der har været med til nytår i London og uden problemer sover på alverdens hoteller 

og stor ros for at svare og være positiv også over for kritik

Havde det sådan med min førstefødte og også lidt med nr. 2. Men må godt nok indrømme at det er SÅ BEFRIENDE, at have sluppet de der MEGA stramme regler om sovetider... Følte mig hele tiden så pisse hæmmet og som den største bitch fordi jeg altid sad og sagde "Nu skal vi altså snart hjem" til min mand.... Heldigvis bliver man jo af erfaring rigere og nøj hvor jeg bare slet ikke gider stresse mere... Heller ikke selvom vi snart får en lille én mere... Vores unger er gode til at falde i søvn om det er kl. 19 eller som i går kl. 1 om natten... Og det tror jeg kommer sig af at man måske er lidt afslappet i forhold til putning

Abracadabra skriver:

Det har jo været 10 år for jeres vedkommende - og hvor mange år endnu ud i fremtiden? Det er i min verden uacceptabelt - men herhjemme er børnene heller ikke hovedpersonerne. 

Jeg var på arbejde igår, men ellers skulle vi alle have festet hos gode venner. Dem har vi fejret nytår med mange gange - flest gange med børn. Hvis vi alle i den store vennegruppe skulle insistere på at være hjemme, ville vi jo aldrig ses. 

Dejligt svar ! Nemlig at børnene ikke er hovedpersonerne. 

Er det forfærdeligt at forældrene fester videre ? Kan slet ikke se problemet eftersom det næppe er en fest hvor coken bliver hevet frem og der danses på bordene ?  Børn skal SGI da ikke sætte dagsordenen for et socialt liv uden for egne vægge. Barnevogn eller weekend seng med.

Det bliver lige præcis foruroligende når de der unger styrer familien og ikke omvendt. Det er virkelig misforstået ....

alenemor42 skriver:

Dejligt svar ! Nemlig at børnene ikke er hovedpersonerne. 

Er det forfærdeligt at forældrene fester videre ? Kan slet ikke se problemet eftersom det næppe er en fest hvor coken bliver hevet frem og der danses på bordene ?  Børn skal SGI da ikke sætte dagsordenen for et socialt liv uden for egne vægge. Barnevogn eller weekend seng med.

Det bliver lige præcis foruroligende når de der unger styrer familien og ikke omvendt. Det er virkelig misforstået ....

Jeg må indrømme at jeg ikke helt forstår at du bruger ordet:" styrer". Jeg tænker i hvert fald ikke det her handler om, at vores søn på 8 måneder styrer noget, men nærmere at vi som forældre prøver at snakke sammen og derudover også spørge andre fx jer herinde. Netop fordi jeg måske godt kunne se at det virkede underligt at sidde alene nytårsaften. Uanset hvad vil jeg aldrig kalde det at et barn " styrer" noget, så længde det handler om behov som søvn og stabilitet. Slet ikke når der er tale om babyer.

Mariehøne123 skriver:

Vores den yngste sover også rigtig dårligt. En bæresele har været vores redning og han faldt altid i søvn i den. 

Lad endelig være med at bekymre dig om næste år din baby og dens søvnmønstre og alt andet ændrer sig 100 gange inden da. 

I skal ikke lade jeg presse af familie og andre men gøre det der føles rigtigt for jer. Men prøv at udfordre jer lidt og se hvad i har lyst til nogle gange er det sundt for alle at bryde rammerne. Og jeg nyder nu vi har 2 unger der har været med til nytår i London og uden problemer sover på alverdens hoteller 

og stor ros for at svare og være positiv også over for kritik

Det er rigtig dejligt at høre hvordan andre gør Ud fra svarende ses det også tydeligt at det er meget forskel fra familie til familie og fra barn til barn. Jeg er umiddelbart kommet frem til at jeg ved kommende lejligheder må afprøve hvordan han reagerer og prøve at se bort fra mine egne forestillinger.

Kattha skriver:

De få gange vi har været ude da datteren var helt lille, blev hun bare lagt der hvor vi var. Så vågnede hun jo på vej til eller fra bilen, og var måske lidt pjevs, men det gik da. Så længe det er undtagelser i en ellers regelmæssig hverdag, synes jeg ikke det er så slemt. Nu er hun 2,5 og var oppe til kl 2:30 i går. Vi sørgede for hun var træt til sin middagslur, og den var så på 4 timer. Hun faldt selvfølgelig i søvn i bilen på vej hjem og blev ulykkelig da hun skulle ud igen, men så sov hun sødt igen i sengen. Vi har alle haft en sjov nytårsaften, det ville da være ærgerligt at gå glip af det.

Sikke et fantastisk sove hjerte jeres datter har. Skønt  vores søn sover uanset hvor træt han er 45 minutter og hvis vi virkelig kæmper med at hjælpe ham videre i søvnen kan vi være heldige at nå op på en time og 15 min. Det spiller helt klart også ind at jeg frygter hvordan næste dag bliver nu han ikke har et specielt godt sovehjerte.. men ja helt klart lidt ærgerligt at gå glip af en hyggelig aften.

Mor og meget mere skriver:

Til næste nytår er han 20 mdr. og måske et "helt andet barn". Jeg er faktisk enig med din mand i, at det OGSÅ handler om tilvænning. Ikke, at småbitte børn skal trænes målrettet i at få afbrudt deres søvn - men en gang eller to om året tager de ikke varig skade af at blive vækket og transporteret hjem i seng. Undgår man det fuldstændigt, erfarer hverken forældre eller barn jo, at det faktisk godt kan lade sig gøre uden store problemer. 

Han er lillebitte - se tiden an. 

Du har ret. Vi må ved kommende lejligheder jo ældre han bliver forsøg os frem. Jeg må prøve at gemme mine egne forestillinger væk og se på den reelle reaktion. Det kan jo være som du siger at han ændrer sit søvnmønster og forhåbenligt kommer til at sove nemmere og tungere.