Vække sovende børn

Smølfine123 skriver:

Blot en tanke.....

Hvis børnene er vænnet til at maden er kl 18.00 og ikke kl 18.20 og man sover på præcist samme tidspunkt hver dag - så vænner de sig vel også til det og bliver ulykkelige hvis der ændres. Spm. Er hvad der kommer først- er barnet sådan eller præger vi børnene til at være meget reglerette eller ej.

Jeg kan i hver fald sige at mine sønner har det fint med at slumre på en sofa. Der er ingen hysteri. Hvis de er trætte sover de. De er oppe og oplever fyrværkeri og kommer heller ikke før i seng juleaften end 22-23. Hvis man skal holde puttetiden - bliver børnene så lagt kl 19.00 juleaften hos jer, der holder stramt på rutiner..?

Jeg kan i hvert fald sige at min veninde der holder meget på regler og faste rammer har total hys børn på ferier, når situationen ændrer sig. Mine børn dejsede om på en solsenge da vi ventede kl.01.00 på at blive hentet af en taxi da vi var på Rhodos... no problem heller ikke dagen efter

Vores søn holdt sig vågen længere tid end normalt juleaften. Han var faktisk vågen helt til kl 21.00 og han var i højt humør. Vi havde mulighed for at overnatte da det var mine forældre vi holdt jul med. Han var meget svær at få til at sove og vågnede fuldstændig panisk og skrigende ca 20 min. Senere og sov elendigt resten af natten. Så hvis jeg skulle have omgjort aftenen havde vi nok taget hjem ved 19.00-19.30 tiden( vi bor kun 1 minut fr dem). 

Anonym skriver:

Altså, jeg langtidsammer, vi samsover, og vi går lidt for meget op i økologi og ingen parfume.. men vi kan altså sagtens bryde sengetider og leve livet farligt til kl. 22 engang imellem. Sådan kan man jo ikke kategorisere forældre. 

Fedt hvis i har et barn der trives med det. Det er bare ikke alle børn der gør det. Jeg bliver træt, når man bliver slået i hovedet når man følger sit barn og bliver beskyldt for at barnet styre det hele. Børn er forskellige og i har åbenbart en der trives med at være længe oppe. Godt for jer. 

Min dreng trives ikke med at være oppe til kl 22. Det eneste vi får ud af det er en træt og tvær dreng, både om aftenene og dagen efter. Det synes jeg er skide synd og ingen vinder noget ved at gøre det. Derfor gør vi det på hans præmisser. Måske det bedre kan lade sig gøre når han bliver ældre, måske ikke. Vi vil nok altid putte ham, når han er træt. 

Anonym skriver:

Vores søn holdt sig vågen længere tid end normalt juleaften. Han var faktisk vågen helt til kl 21.00 og han var i højt humør. Vi havde mulighed for at overnatte da det var mine forældre vi holdt jul med. Han var meget svær at få til at sove og vågnede fuldstændig panisk og skrigende ca 20 min. Senere og sov elendigt resten af natten. Så hvis jeg skulle have omgjort aftenen havde vi nok taget hjem ved 19.00-19.30 tiden( vi bor kun 1 minut fr dem). 

Der var vi så ikke nået til desserten endnu.

ville godt nok synes det var trist hvis gæsterne fik kl. 19.00

Smølfine123 skriver:

Der var vi så ikke nået til desserten endnu.

ville godt nok synes det var trist hvis gæsterne fik kl. 19.00

Vi var faktisk færdige med både mad, dessert og havde pakket gaver ud. Helt bevidst var det planlagt således maden blev serveret allerede kl 16.30.

Fedt hvis i har et barn der trives med det. Det er bare ikke alle børn der gør det. Jeg bliver træt, når man bliver slået i hovedet når man følger sit barn og bliver beskyldt for at barnet styre det hele. Børn er forskellige og i har åbenbart en der trives med at være længe oppe. Godt for jer. 

Min dreng trives ikke med at være oppe til kl 22. Det eneste vi får ud af det er en træt og tvær dreng, både om aftenene og dagen efter. Det synes jeg er skide synd og ingen vinder noget ved at gøre det. Derfor gør vi det på hans præmisser. Måske det bedre kan lade sig gøre når han bliver ældre, måske ikke. Vi vil nok altid putte ham, når han er træt. 

 

Næ, jeg har da bestemt heller ikke sagt, at det er for alle børn. Det er vel netop min pointe; hver familie gør forhåbentligt, hvad der er bedst for dem. Det giver bare ikke mening at sætte lighedstegn mellem langtidsamning = jeg gør det bedste for mit barn = faste sengetider. For mig er det bedste for mit barn, at det bliver langtidsammet og får lov at blive sent oppe.

Nogle børn har det da bestemt bedst med meget faste rammer. Andre børn, tror jeg, kommer aldrig til at lære fx at være sent oppe engang imellem, netop fordi deres forældre ikke lærer dem det, men i stedet fastholder barnet i meget stramme rytmer, uden nogen egentlig grund. Det er da ligeså synd for de børn, som det er for dem, der ikke kan klare de sene tider.

Men hvis man aldrig prøver at være længe oppe og måske får en ekstra lur i stedet, så er det da klart, at barnet vil reagere på det, hvis det som 3-årig fx skal prøve det.

Jeg synes fx, at det er sært at spise aftensmad kl. 16.30. For mig er det en bjørnetjeneste for barnet, da det jo ikke er aften endnu.

Anonym skriver:

Næ, jeg har da bestemt heller ikke sagt, at det er for alle børn. Det er vel netop min pointe; hver familie gør forhåbentligt, hvad der er bedst for dem. Det giver bare ikke mening at sætte lighedstegn mellem langtidsamning = jeg gør det bedste for mit barn = faste sengetider. For mig er det bedste for mit barn, at det bliver langtidsammet og får lov at blive sent oppe.

Nogle børn har det da bestemt bedst med meget faste rammer. Andre børn, tror jeg, kommer aldrig til at lære fx at være sent oppe engang imellem, netop fordi deres forældre ikke lærer dem det, men i stedet fastholder barnet i meget stramme rytmer, uden nogen egentlig grund. Det er da ligeså synd for de børn, som det er for dem, der ikke kan klare de sene tider.

Men hvis man aldrig prøver at være længe oppe og måske får en ekstra lur i stedet, så er det da klart, at barnet vil reagere på det, hvis det som 3-årig fx skal prøve det.

Jeg synes fx, at det er sært at spise aftensmad kl. 16.30. For mig er det en bjørnetjeneste for barnet, da det jo ikke er aften endnu.

Jeg er ikke enig, men fair nok. 

Jeg synes det er synd at have en træt unge oppe, når man istedet bare kan putte og så har alle en hyggelig aften. 

Her spiser vi nogen dage allerede 16.30, andre dage kl 17 og når vi har gæster oftest først 17.30. Jeg gider ikke sidde en med træt unge, når vi alle kan nyde maden, ved at vi spiser tidligt. Vi har ikke specielt faste rammer, men prioritere at gøre tingene på en måde, som får det hele til at kører uden unødig drama (som en mega træt unge eksempelvis). 

Så må en anonym på nettet godt mene vi gør vores dreng en bjørnetjeneste. 

SØS skriver:

Jeg er helt enig!

Jøsses jeg synes, det er helt hysterisk at man på den måde "passer sengetiderne" for sine børn. Jovel børn har godt af faste trygge rammer, meeeeen at man på den måde 100% indretter sit liv efter efter at være hjemme og putte kl. 19 hver dag er da godt nok vildt 

Ja det er da helt vildt, at man ikke vil ødelægge de efterfølgende dage for sit barn 

Jeg er en af dem der har et barn der hverken puttes nemt, kan ej flyttes uden at vågne eller sover længere fordi de kommer sent i seng... Klokken er senest 7 så er vi oppe... Så der mangler de timer af søvnen, som vi skal samle op og det giver dårligt humør og en meget urolig dreng.

Ingen af dem der taler om faste rammer og at holde på sengetider forholder sig til spørgsmålet jeg stillede:

Kan det tænkes at børn bliver hys/ ked af ser fordi de fra helt små aldrig har prøvet ændrede rammer..? Det er jo en selvopfyldende profeti.

"åh lille skat du kan heller ikke tåle at være længe oppe". 

Kunne det tænkes at han /hun havde kunne det hvis det var afprøvet før 3-5 års alderen..??

jeg tænker ikke af det skaber voksne der er særlig forandringsparate eller fleksible. Det er min filosofi

Men vi træffer alle de bedste valg (tror vi) for vores børn.

Smølfine123 skriver:

Ingen af dem der taler om faste rammer og at holde på sengetider forholder sig til spørgsmålet jeg stillede:

Kan det tænkes at børn bliver hys/ ked af ser fordi de fra helt små aldrig har prøvet ændrede rammer..? Det er jo en selvopfyldende profeti.

"åh lille skat du kan heller ikke tåle at være længe oppe". 

Kunne det tænkes at han /hun havde kunne det hvis det var afprøvet før 3-5 års alderen..??

jeg tænker ikke af det skaber voksne der er særlig forandringsparate eller fleksible. Det er min filosofi

Men vi træffer alle de bedste valg (tror vi) for vores børn.

 

Jeg vil vil gerne forholde mig til spørgsmålet... 

Vi har prøvet og afprøver af og til stadigvæk, at kunne bryde rutinerne.. Han er nå 2 år og 7 mdr, og med samme resultat, som da han var 3-4 mdr..

Han sover ikke med mindre vi har haft hele vores putteritual, dette har virkelig været en kamp, da hverken min man eller jeg er struktureret... 

Nu ved jeg så også, at min søn ikke, er som børn er flest.  Han har, efter vurdering på børne- og ungepsyk, alle kerne problematikkerne i ADHD. Han har derfor ekstra brug for forudsigelighed og struktur. 

Han er en tikkende bombe, når sengetider er brudt, og kan på ingen måde, finde den smule ro han plejer at have..

anonym12 skriver:

Børn er forskellige!

Nogen trives med at blive vækket, komme sent i seng, at blive puttet alene fremmede steder. Andre gør ikke.

Vores dreng vågner kl 4-6 tiden, uanset hvor længe han har været oppe. Måske de ændre sig, når han bliver ældre, måske ikke. Han blev puttet nytårsaften, da han var træt. Dvs samme tid som sædvanligt. Juleaften var han længere oppe, da han ikke virkede træt. 

Vi var bare hjemme, da vores dreng ikke trives ved at blive slæbt rundt, medmindre vi er der hvor vi skal sove. Ja, det giver lidt begrænsninger......det overlever vi nok. Nogen mener vi er pylret. Det er vi måske også. Jeg gider bare ikke ha en dårlig dag, dagen efter fordi vi har et behov for at feste. Jeg kan så alligevel ikke drikke mere end et glas eller to, da jeg stadig ammer (han er 13 mdr). 

Nu er vi så også nogle af de der forfærdelige forældre der går ind for langtidsamning, samsovning, blw osv. Ja, vi sætter vores drengs behov først. Når vi skal på ferie, så ender vi nok med at spise aftensmad tidligt og sidde på hotel værelset og spille 500, når han er puttet (eller knalde på badeværelset) . Jeg kan ikke se problemet. Han er ikke en diktator, han styre os ikke. Men vi lytter til hans behov og sætter dem højt. Han får ikke alt hvad han peger på og vi er ikke bange for at sætte grænser og sige nej. Vi gør det bare ikke ved vigtige ting, såsom søvn og tryghed. 

Jeg synes ikke du er pylret TS. Det lyder som om jeres dreng lige nu, har behov for at sove et velkendt sted og til normal tid. Måske det bliver anderledes når han bliver ældre, måske ikke. Børn er forskellige. Jeg synes det er fedt at du sætter jeres barns behov før dit eget. Han er stadig meget lille og det bliver nok nemmere med alderen.

Koblingen mellem langtidsamning, samsovning og at blive hjemme/tage hjem for at putte barnet til vant tid kan jeg ikke få øje på. Jeg har forenet de to førstnævnte forhold med, ved særlige lejligheder, at lade ungerne falde i søvn i byen uden at overveje, at der skulle være en modsætning. Jeg har end ikke tænkt, at nogle af delene gjorde mig til en særlig slags forfærdelig eller ikke forfærdelig forælder - lige så lidt, som jeg tænker det om forældre, der holder strikst på sovetiderne og sovestedet. 

For mig er en 8 eller 13 mdr. gammel baby så ny - og forældrene så nye i forældrerollen - at jeg tænker, der kan ske tusind brud og ændringer på rutiner og princippet i årene, der kommer. Det er ti års ufravigelige principper om, at børnene falder i søvn i deres egen seng, jeg personligt undrer mig over og sætter spørgsmålstegn ved. Vel ville jeg synes, det var ærgerligt, hvis TS som gæst hos mig tog hjem kl. 19, men jeg forventer ikke af forældre til bittesmå børn, at de er med på de helt store rutinebrud. Ti års "undtagelsestilstand" er noget helt andet.