Vække sovende børn

Mor og meget mere skriver:

Til næste nytår er han 20 mdr. og måske et "helt andet barn". Jeg er faktisk enig med din mand i, at det OGSÅ handler om tilvænning. Ikke, at småbitte børn skal trænes målrettet i at få afbrudt deres søvn - men en gang eller to om året tager de ikke varig skade af at blive vækket og transporteret hjem i seng. Undgår man det fuldstændigt, erfarer hverken forældre eller barn jo, at det faktisk godt kan lade sig gøre uden store problemer. 

Han er lillebitte - se tiden an. 

Du har ret. Vi må ved kommende lejligheder jo ældre han bliver forsøg os frem. Jeg må prøve at gemme mine egne forestillinger væk og se på den reelle reaktion. Det kan jo være som du siger at han ændrer sit søvnmønster og forhåbenligt kommer til at sove nemmere og tungere.

Anonym skriver:

Jeg må indrømme at jeg ikke helt forstår at du bruger ordet:" styrer". Jeg tænker i hvert fald ikke det her handler om, at vores søn på 8 måneder styrer noget, men nærmere at vi som forældre prøver at snakke sammen og derudover også spørge andre fx jer herinde. Netop fordi jeg måske godt kunne se at det virkede underligt at sidde alene nytårsaften. Uanset hvad vil jeg aldrig kalde det at et barn " styrer" noget, så længde det handler om behov som søvn og stabilitet. Slet ikke når der er tale om babyer.

Men der må vi jo som forældre også indse at børn faktisk kan holde til meget mere end hvad vi udsætter dem for, ikke dermed sagt at man bare skal transportere sine unger rundt og glemme alt om faste rytmer, men jeg tror at vi i sidste ende gør dem en bjørnetjeneste ved IKKE at lære dem at skulle kunne omstille sig til uventede situationer, dem kommer de immervæk ud for et par gange i livet Det der med at styre tror jeg ikke menes som at dit barn decideret styrer dig og din mand, men mere at vi som forældre fastsætter os så hurtigt i de ting vi læser i bøger om opdragelse osv og derfor lader vi ikke plads til råderum og derfor "styrer" barnet (altså vores bedste hensigter) os som forældre

Anonym skriver:

Hej alle. Jeg har haft en diskussion med min mand. Jeg går meget ind for at min søn skal hjem til sin sengetid og sove og mener at vi som forældre skal rette ind efter barnets behov. Vores søn er 8 måneder og vi var i dag til nytårsfest. Vores søn sover normalt kl 19.00-19.30 og han viste også tegn på træthed heromkring. Jeg blev ferie kørt hjem til hans sovetid hvorefter min mand tog tilbage til selskabet. Han mente jeg burde havde puttet vores dreng hjemme ved vores venner og så vække ham når vi skulle hjem og pakke ham ned og tage hjem. Hvad tænker I andre? Jeg ved ikke om det bare er mig der er hysterisk. Jeg får det også virkelig dårligt hvis han fx falder i søvn i bilen og vi skal vække han for at tage ham op...

Man bestemmer jo selv. Hvis du har det bedst med det, så er det sådan du gør. 

Jeg har dog aldrig taget tidligt hjem fra sådanne begivenheder pga sengetider. Vi har stortset holdt nytår hos mine forældre hvert år, så børnene har enten sovet der og så blevet taget op når vi skulle hjem eller fået lov at blive længe oppe. 

I år blev de længe oppe, de er 3 og 6 (om 2 dage), men da de var mindre sov de bare tidligt hos dem. 

Mor og meget mere skriver:

Hvordan ved du overhovedet efter ti år, hvor børnene er blevet skånet for at blive vækket og transporteret hjem om natten, at det ville være et stort problem? Du har tre børn ifølge din signatur - de reagerer vel forskelligt, hvis de altså nogensinde kommer i situationer, hvor der kunne være grund til en evt. reaktion? 

Hvis alt altid - i ti år - tilrettelægges efter, at de for enhver pris skal undgå at falde i søvn ude, så handler det jo ikke om dine konkrete erfaringer med, hvad DE kan "holde til", men om dine egne, personlige erfaringer fra DIN barndom. Dine børn er ikke dig. 

Men hvorfor gøre det???hvorfor "prøve" mine børn af som små??

Hvorfor skal de ud til folk om aftenenvfor at jeg kan more mig med fest og ballade?? 

Synes det er en mærkelig holdning at hvis man gerne ser sine børn puttes hjemme, og gerne i fornuftig tid, så er man godt tosset??  

Seriøst, så er der da noget galt med samfundet??

Ts spørger om hun er sart... Nej, hun har bare prioritet sit barn, det er sgu ikke at være sart, men voksen og fornuftigt. Det skal hun da ikke bankes i hovedet for.

Anonym skriver:

Hej alle. Jeg har haft en diskussion med min mand. Jeg går meget ind for at min søn skal hjem til sin sengetid og sove og mener at vi som forældre skal rette ind efter barnets behov. Vores søn er 8 måneder og vi var i dag til nytårsfest. Vores søn sover normalt kl 19.00-19.30 og han viste også tegn på træthed heromkring. Jeg blev ferie kørt hjem til hans sovetid hvorefter min mand tog tilbage til selskabet. Han mente jeg burde havde puttet vores dreng hjemme ved vores venner og så vække ham når vi skulle hjem og pakke ham ned og tage hjem. Hvad tænker I andre? Jeg ved ikke om det bare er mig der er hysterisk. Jeg får det også virkelig dårligt hvis han fx falder i søvn i bilen og vi skal vække han for at tage ham op...

At det sker en sjælden gang imellem tror jeg nu ikke barnet tager skade af. 

Viwisa skriver:

Men hvorfor gøre det???hvorfor "prøve" mine børn af som små??

Hvorfor skal de ud til folk om aftenenvfor at jeg kan more mig med fest og ballade?? 

Synes det er en mærkelig holdning at hvis man gerne ser sine børn puttes hjemme, og gerne i fornuftig tid, så er man godt tosset??  

Seriøst, så er der da noget galt med samfundet??

Ts spørger om hun er sart... Nej, hun har bare prioritet sit barn, det er sgu ikke at være sart, men voksen og fornuftigt. Det skal hun da ikke bankes i hovedet for.

 

 

 

Fordi det er dejligt for den voksne at se sine venner... Fordi en familie ikke blot består af prinser og prinsesser og deres ydmyge tjenende forældre, men også af 2 voksne mennesker, som har faglige, sociale og intellektuelle behov, som ikke bliver dækket af førskolebørn. Fordi familien ikke skal blive en spændetrøje, men et fællesskab, der giver plads til fester, ferier og eftermiddage med Frost og Askepot 2 (som er en rædselsfuld film!).

Din version af familielivet lyder skrækkelig for mig - og jeg er fanatisk omkring ro, regelmæssighed og renlighed, synes min meget loose mand.

Men hvis man ALDRIG kan skeje lidt ud, og må vente 20 år på at blive en tjener uden herskab, når børnene flytter hjemmefra, så bliver livet for trist. 

Jeg synes, at du og dit liv lyder trist på den meget matriakalsk kæft-trit-retning-agtige måde. Men hvis DU er lykkelig og din mand er lykkelig, så er det jo det rigtige for jeres familie.

Viwisa skriver:

Men hvorfor gøre det???hvorfor "prøve" mine børn af som små??

Hvorfor skal de ud til folk om aftenenvfor at jeg kan more mig med fest og ballade?? 

Synes det er en mærkelig holdning at hvis man gerne ser sine børn puttes hjemme, og gerne i fornuftig tid, så er man godt tosset??  

Seriøst, så er der da noget galt med samfundet??

Ts spørger om hun er sart... Nej, hun har bare prioritet sit barn, det er sgu ikke at være sart, men voksen og fornuftigt. Det skal hun da ikke bankes i hovedet for.

 

 

 

Tja, hvorfor skal de ud til folk om aftenen for at man selv kan more sig med fest og ballade er et godt spørgsmål.... mon ikke det er fordi, at selvom man er voksen og har små børn, så har man stadig brug for at pleje sine venskaber og sit socialliv og fordi man ikke føler for at blive holdt som fange i eget hus så længere børnene bor hjemme. 

Jeg er curling-mor og mega speltkusse, men på visse begivenheder prioriterer jeg ikke absolut mine børn højst, mine unger kom i seng et andet sted end hjemme og jeg skal love for at min mand og jeg skejede ud på bedste nytårs-manér, vi blev skide bacardi, røg en masse smøger og kun Gud ved om vi mon ikke dansede på bordene og viste vores bare røv. Om jeg var voksen og fornuftig fordi jeg også havde brug for en voksenstund og ikke puttede mine unger i seng derhjemme ved deres normale sengetid til punkt og prikke kan man vel stille spørgsmålstegn ved... men de har ikke taget skade af at der er andre rammer end hverdagens på en vis festlig begivenhed og jeg synes det at forlade en nytårsfest klokken 19 er drøn fesent, børn eller ej. Nytårstalen er jo knap nok slut! Nogle gange gider jeg faktisk ikke være voksen og fornuftig og så siger jeg til helvede med de sengetider - om det så gør mig til en mega ufornuftig og egoistisk mor med pylrede og forvirrede børn ved jeg ærligt talt ikke  Men én ting ved jeg, alt i mit voksenliv sættes ikke på stand-by indtil børnene selv er blevet myndige og jeg nægter at mure mig inde i hundrede år i frygt for at mine børns rutiner bliver brudt en sjælden gang. 

Tja, hvorfor skal de ud til folk om aftenen for at man selv kan more sig med fest og ballade er et godt spørgsmål.... mon ikke det er fordi, at selvom man er voksen og har små børn, så har man stadig brug for at pleje sine venskaber og sit socialliv og fordi man ikke føler for at blive holdt som fange i eget hus så længere børnene bor hjemme. 

Jeg er curling-mor og mega speltkusse, men på visse begivenheder prioriterer jeg ikke absolut mine børn højst, mine unger kom i seng et andet sted end hjemme og jeg skal love for at min mand og jeg skejede ud på bedste nytårs-manér, vi blev skide bacardi, røg en masse smøger og kun Gud ved om vi mon ikke dansede på bordene og viste vores bare røv. Om jeg var voksen og fornuftig fordi jeg også havde brug for en voksenstund og ikke puttede mine unger i seng derhjemme ved deres normale sengetid til punkt og prikke kan man vel stille spørgsmålstegn ved... men de har ikke taget skade af at der er andre rammer end hverdagens på en vis festlig begivenhed og jeg synes det at forlade en nytårsfest klokken 19 er drøn fesent, børn eller ej. Nytårstalen er jo knap nok slut! Nogle gange gider jeg faktisk ikke være voksen og fornuftig og så siger jeg til helvede med de sengetider - om det så gør mig til en mega ufornuftig og egoistisk mor med pylrede og forvirrede børn ved jeg ærligt talt ikke  Men én ting ved jeg, alt i mit voksenliv sættes ikke på stand-by indtil børnene selv er blevet myndige og jeg nægter at mure mig inde i hundrede år i frygt for at mine børns rutiner bliver brudt en sjælden gang. 

Jeg kan ikke lade være med at spørge. Det skal ikke misforståes eller lyde dømmende, men hvilke tanker gør du dig om,hvis dine børn vågnede grædende op eller evt syge og du skulle reagere på dette imens du er meget beruset? Jeg må indrømme at jeg ikke engang havde overvejet tanken at jeg kunne drikke mig fuld. Så skulle det da kun være således at enten min mand eller jeg selv sørgede for at holde sig ædru.                                                                 Som skrevet før er jeg enig i at man må vurdere fra gang til gang hvordan det enkelte barn reagerer på evt. Skift i sengetid og det at skulle sove et nyt sted. Det vil vi helt klart også tale mere om ved næste lejlighed, men jeg ville aldrig tænke, at jeg skulle hygge mig og feste, såfremt det skulle ske på bekostning af mit barn. 

Som de fleste andre, mener jeg du bør gøre som du har det godt med ellers mærker dit barn jo tydeligt du ikke er ok med situationen. 

Derudover er vi meget flexible i vores famille. Mine børn har tidligt "lært" at sove ude, skæve sengetider, ikke altid faste sengepladser.. vi bytter lidt som vi har lyst til. Vi har ikke faste "regler" mht. spisning og at vi ikke lever efter et skema. (Kun hygiejnen og skoleopgaver er aldrig til diskussion). Vi var alle oppe til kl 01:00 igår. Fra 12 mdr til 11 år.. der blev danset, sunget og vi skød nytåret ind. De små fik lange middagslure for at kunne holde sig friske til aftenen. Alle var med ude og den lille var begejstret. Derefter gik vi i seng og jeg var egentlig overrasket over at vi slet ikke kunne mærke på de små at det havde været en "vild" aften med høj musik, sang og masser af bang, bang. Alle sov efter en 1/2 time:-) Vores er vant til det:-) jeg tror ikke det er tilfældigt at vi har 5 børn, der alle har let ved omstillinger. Jeg tror det er sundt nok at prøve at afvige fra det daglige faste mønster.. :-) men vigtigst er jo bare vi selv har det godt med hvad vi gør:-) 

Fordi det er dejligt for den voksne at se sine venner... Fordi en familie ikke blot består af prinser og prinsesser og deres ydmyge tjenende forældre, men også af 2 voksne mennesker, som har faglige, sociale og intellektuelle behov, som ikke bliver dækket af førskolebørn. Fordi familien ikke skal blive en spændetrøje, men et fællesskab, der giver plads til fester, ferier og eftermiddage med Frost og Askepot 2 (som er en rædselsfuld film!).

Din version af familielivet lyder skrækkelig for mig - og jeg er fanatisk omkring ro, regelmæssighed og renlighed, synes min meget loose mand.

Men hvis man ALDRIG kan skeje lidt ud, og må vente 20 år på at blive en tjener uden herskab, når børnene flytter hjemmefra, så bliver livet for trist. 

Jeg synes, at du og dit liv lyder trist på den meget matriakalsk kæft-trit-retning-agtige måde. Men hvis DU er lykkelig og din mand er lykkelig, så er det jo det rigtige for jeres familie.

Det siger jeg da ikke...og hvad er det for en kommentar bygget på hvad?? At mine børn ikke skal med til rundt fester og være længe oppe?? Fis  da af du og den anden bruger er fordomsfulde.

Men, ts er jo ikke hysterisk. Hun er fornuftigt, og lad da være med at banke hende i hovedet over det?? Hvis hun prioriterer sit barn så hyl hende sgu da for det i stedet for at sige hun tager fejl.

Mit liv er pissefedt,  17 år med samme mand, elsket, tre lækre unger der betyder alt,  men ja, de kan da også trække tænder ud.

Jeg er har 10 år som soldat i bagagen,  er snart færdig som sygeplejerske og skal arbejde med hjemløse mm. Perfekt!!! Mit liv er sgu langt fra kedeligt, men derfor kan jeg godt vælge som jeg gør 

Jeg skal til Malaysia om få uger, har været i Japan forrige år samt diverse almindelige charterrejser.

Love it. Jeg går til Salsa, danser bachata, kizomba og jeg var ude og spise lækker sushi med min veninde sidste uge... Og jeg er røvsyg??? Tag dig sammen

Jeg er mor som første prioritet og min tid, hvor jeg kan fare land og rige rundt og fulde mig på bedste vis kommer da igen lidt efter lidt. Men i kan da ikke svinde folk til for at vælge sådan hvad børn angår, så må du da selv have problemer med dit liv og din åbenlyse respektløse holdning til andre forældre.