Vække sovende børn

De få gange vi har været ude da datteren var helt lille, blev hun bare lagt der hvor vi var. Så vågnede hun jo på vej til eller fra bilen, og var måske lidt pjevs, men det gik da. Så længe det er undtagelser i en ellers regelmæssig hverdag, synes jeg ikke det er så slemt. Nu er hun 2,5 og var oppe til kl 2:30 i går. Vi sørgede for hun var træt til sin middagslur, og den var så på 4 timer. Hun faldt selvfølgelig i søvn i bilen på vej hjem og blev ulykkelig da hun skulle ud igen, men så sov hun sødt igen i sengen. Vi har alle haft en sjov nytårsaften, det ville da være ærgerligt at gå glip af det.

Åh, jeg ville føle mig i fængsel, hvis jeg skulle leve som jer! Jeg er glad for, at vores børn ikke er helt så afhængige af regelmæssighed. Den yngste herhjemme vågnede først kl 11 i dag, fordi de var ude igår - de er glade for at have været til fest sammen med vores venner og deres børn. De er 5 og 3 og hygger nu på stuegulvet - de går ikke i stykker af at komme sent i seng.

De kom da også sent i seng i går, men går stadig ind for at de puttes til samme tid generelt. 

Jeg ved godt mine børn ikke går i stykker af at blive lagt til at sove fremmede steder mens forældrene fester videre, men jeg hadede det som barn, som jeg også skrev, og derfor undgår jeg at gøre det samme. Så hellere være hjemme de år. 

Man tager som.voksen heller ikke skade af nogle år uden vilde fester nytårsaften vel 

Man kan vel hygge sig, spille og spise i ro og fred?? 

Viwisa skriver:

De kom da også sent i seng i går, men går stadig ind for at de puttes til samme tid generelt. 

Jeg ved godt mine børn ikke går i stykker af at blive lagt til at sove fremmede steder mens forældrene fester videre, men jeg hadede det som barn, som jeg også skrev, og derfor undgår jeg at gøre det samme. Så hellere være hjemme de år. 

Man tager som.voksen heller ikke skade af nogle år uden vilde fester nytårsaften vel 

Man kan vel hygge sig, spille og spise i ro og fred?? 

Ved godt den ikke var til mig, men tillader mig lige at svare, da jeg er rørende enig med hende du citerer. Nej det tager man ikke skade af. Min personlige holdning er dog , man skal passe på med ikke at udelukke sig selv fuldstændig fra sociale arrangementer, når børnene er små. Tror man kommer til at fortryde det gevaldigt, når ens børn så pludselig er teenagere og bestemt ikke gider dig nytårsaften.

Nu bor de fleste af vores venner også ret langt væk, så er nok farvet af det faktum. Men hvis vi konsekvent valgte at blive hjemme pga vores piges soverutine, så ville vi være meget ensomme. 

Viwisa skriver:

De kom da også sent i seng i går, men går stadig ind for at de puttes til samme tid generelt. 

Jeg ved godt mine børn ikke går i stykker af at blive lagt til at sove fremmede steder mens forældrene fester videre, men jeg hadede det som barn, som jeg også skrev, og derfor undgår jeg at gøre det samme. Så hellere være hjemme de år. 

Man tager som.voksen heller ikke skade af nogle år uden vilde fester nytårsaften vel 

Man kan vel hygge sig, spille og spise i ro og fred?? 

Det har jo været 10 år for jeres vedkommende - og hvor mange år endnu ud i fremtiden? Det er i min verden uacceptabelt - men herhjemme er børnene heller ikke hovedpersonerne. 

Jeg var på arbejde igår, men ellers skulle vi alle have festet hos gode venner. Dem har vi fejret nytår med mange gange - flest gange med børn. Hvis vi alle i den store vennegruppe skulle insistere på at være hjemme, ville vi jo aldrig ses. 

Anonym skriver:

Hej alle. Jeg har haft en diskussion med min mand. Jeg går meget ind for at min søn skal hjem til sin sengetid og sove og mener at vi som forældre skal rette ind efter barnets behov. Vores søn er 8 måneder og vi var i dag til nytårsfest. Vores søn sover normalt kl 19.00-19.30 og han viste også tegn på træthed heromkring. Jeg blev ferie kørt hjem til hans sovetid hvorefter min mand tog tilbage til selskabet. Han mente jeg burde havde puttet vores dreng hjemme ved vores venner og så vække ham når vi skulle hjem og pakke ham ned og tage hjem. Hvad tænker I andre? Jeg ved ikke om det bare er mig der er hysterisk. Jeg får det også virkelig dårligt hvis han fx falder i søvn i bilen og vi skal vække han for at tage ham op...

Vi værner også meget om sengetider, men til specielle lejligheder, bliver børnene puttet hvor vi er, og så tager vi dem med, når vi selv skal hjem.

Vi var fx til nytårsfest igår. Mine børn er 3 og 6 år. De kom i seng kl 21.30 og vi kørte hjem kl 3.15. De sov hele vejen hjem og blev lagt direkte i deres senge, :- vi var hjemme. Så længe at man i hverdagen putter ungerne fast og struktureret, så kan det sagtens lade sig gøre, at putte ude, synes jeg.

Til hverdag sover begge børn senest 19.30

Viwisa skriver:

De kom da også sent i seng i går, men går stadig ind for at de puttes til samme tid generelt. 

Jeg ved godt mine børn ikke går i stykker af at blive lagt til at sove fremmede steder mens forældrene fester videre, men jeg hadede det som barn, som jeg også skrev, og derfor undgår jeg at gøre det samme. Så hellere være hjemme de år. 

Man tager som.voksen heller ikke skade af nogle år uden vilde fester nytårsaften vel 

Man kan vel hygge sig, spille og spise i ro og fred?? 

Hvad så med ferier og andet? 

Jeg ville også føle mig fængslet ikke så meget nytårsaften da vi ikke er de store festaber om alle omstændigheder, vores aften var hjemme med mormor og vi havde madrasser på gulvet hvor vi alle sov sammen og de sov først kl 2 - råhygge.

Men tænker ferier, biffen, teater, hvad ved jeg. Mine har heldigvis ikke været så afhængige af ro og regelmæssighed som jeg læser en del herinde. De er derimod som deres mor og far totalt oplevelsesnarkomaner og kan sagtens holde sig vågne når der sker noget. Kan slet ikke forestille mig ferier hvis de skulle puttes 19.30 i Italien på campingpladsen eller i London når vi skulle uenig spise indisk. Eller når vi havde teatrebilletter. 

Jeg behøver ikke kæresteaftener og storbysferier alene med med min mand, men havde jeg de sidste 13 år (det er min ældste) skulle være hjemme senest 19.30 og selv på ferier skulle putte før 20, ja så ville jeg godt bon have haft behov for meget pasning af mine børn for så ville jeg dø af mangel på stimuli og oplevelser  så jo skønt at jeg havde fået børn der kan klre det lidt roede og uregelmæssige liv jeg elsker 

Ved godt den ikke var til mig, men tillader mig lige at svare, da jeg er rørende enig med hende du citerer. Nej det tager man ikke skade af. Min personlige holdning er dog , man skal passe på med ikke at udelukke sig selv fuldstændig fra sociale arrangementer, når børnene er små. Tror man kommer til at fortryde det gevaldigt, når ens børn så pludselig er teenagere og bestemt ikke gider dig nytårsaften.

Nu bor de fleste af vores venner også ret langt væk, så er nok farvet af det faktum. Men hvis vi konsekvent valgte at blive hjemme pga vores piges soverutine, så ville vi være meget ensomme. 

Det må være et spørgsmål om planlægning??

Vi har da haft gæster hvert nytår uden at isolere os?? 

Men hvor vi stadig tager hensyn til børnene...  Og ja, de er selvfølgelig "hovedpersonerne"  i vores liv, de 18-20 år de bor hjemme, men de er ikke konger, blot prioriteret over os selv i mange tilfælde. 

Men jeg går sørme da stadig i biografen, går til dans, spiser ude, på trods af det.

Synes vi har en god balance, med børnene i fokus så længe de er små og bor hjemme.

Så kan vi feste løs, hvis vi hvide, når de kan passe sig selv. 

Men, at hun kalder det et fængsel forstår jeg ikke, men sådan er vi heldigvis så forskellige. 

Jeg var blot mere end træt af at være vedhæng til festlige lejligheder og derfor skal mine børn ikke opleve det samme. Hurra for det og hurra for at du fester som  i vil...

Viwisa skriver:

Det må være et spørgsmål om planlægning??

Vi har da haft gæster hvert nytår uden at isolere os?? 

Men hvor vi stadig tager hensyn til børnene...  Og ja, de er selvfølgelig "hovedpersonerne"  i vores liv, de 18-20 år de bor hjemme, men de er ikke konger, blot prioriteret over os selv i mange tilfælde. 

Men jeg går sørme da stadig i biografen, går til dans, spiser ude, på trods af det.

Synes vi har en god balance, med børnene i fokus så længe de er små og bor hjemme.

Så kan vi feste løs, hvis vi hvide, når de kan passe sig selv. 

Men, at hun kalder det et fængsel forstår jeg ikke, men sådan er vi heldigvis så forskellige. 

Jeg var blot mere end træt af at være vedhæng til festlige lejligheder og derfor skal mine børn ikke opleve det samme. Hurra for det og hurra for at du fester som  i vil...

Det er nok fordi langt de fleste af vores venner har også børn, så nogen er jo nødt til at give sig, hvis man skal se hinanden efter kl 19. Ellers er min partner og jeg ude i og splitte os op - en tager børnene en anden tager afsted, men det er ikke så fedt nytårsaften, eller andre festlige lejligheder med fælles venner.

Min pige er faktisk virkelig dårlig til at være sent oppe - hun vågner stadig kl 6-7 om morgen uanset hendes sengetid. Og det der med at sove om dagen, gør hun ikke overhovedet. Så vi har et dødpylret barn næste dag, men vi vælger nu alligevel at skubbe hendes ellers meget faste soverutiner nogle gange om året. Sørger dog altid for at give hende 2 dage til at komme sig, inden hun igen skal i institution. 

Og det er sjovt, hvor forskellige man er, jeg har aldrig haft noget mod at blive puttet andre steder som barn snarere tværtimod. Men det er nok fordi, vi altid var steder, hvor der var andre børn at lege med og festen derfor oftest var på vores præmisser også, selvom vi ikke var hjemme. Håber min pige føler det samme, når vi er afsted - det tilstræber både jeg og vores venner med alderssvarende børn i hvert fald.

Viwisa skriver:

Det må være et spørgsmål om planlægning??

Vi har da haft gæster hvert nytår uden at isolere os?? 

Men hvor vi stadig tager hensyn til børnene...  Og ja, de er selvfølgelig "hovedpersonerne"  i vores liv, de 18-20 år de bor hjemme, men de er ikke konger, blot prioriteret over os selv i mange tilfælde. 

Men jeg går sørme da stadig i biografen, går til dans, spiser ude, på trods af det.

Synes vi har en god balance, med børnene i fokus så længe de er små og bor hjemme.

Så kan vi feste løs, hvis vi hvide, når de kan passe sig selv. 

Men, at hun kalder det et fængsel forstår jeg ikke, men sådan er vi heldigvis så forskellige. 

Jeg var blot mere end træt af at være vedhæng til festlige lejligheder og derfor skal mine børn ikke opleve det samme. Hurra for det og hurra for at du fester som  i vil...

Tænkte bare når du skriver det med at være et vedhæng, så handler det vel også om at vælge hvilket selskab man vælger at tage børnene med til? Jeg ville ikke tage mit barn til en fest hvor jeg ved de voksne bare vil have det sjovt og egentlig ikke er interesserede i mit barn er der.

Men min datter var f.eks. ikke et vedhæng i går, hun var med til det hele, var en del af selskabet. Var med til at spise, og skåle i børnechampagne til midnat, være ude med far og onkel og futte noget fyrværkeri af, danset osv. Så hun ville ikke gå glip af noget, og havde derfor ikke travlt med at komme i seng overhovedet. Synes det er vigtigt børn også oplever det at være med til selskaber, og være en del af de voksnes liv og oplevelser, til forandring. Ikke alene tager de ikke skade af det, men tror da det beriger deres verden og udvikling. Vel og mærke så længe de har den strukturerede hverdag at forholde sig til ellers.

Men det er selvfølgelig synd for de børn der bare bliver slæbt med, og får en ipad stukket i ansigtet, plantet på sofaen, så de ikke forstyrrer mens forældrene hygger sig. Og det oplever man desværre også en del. Så længe børnene er inkuderede og har det sjovt, kan de da godt komme med ud. Og også blive lagt i seng hos vennerne når de falder om af førnøjelse og træthed

 

Viwisa skriver:

Det må være et spørgsmål om planlægning??

Vi har da haft gæster hvert nytår uden at isolere os?? 

Men hvor vi stadig tager hensyn til børnene...  Og ja, de er selvfølgelig "hovedpersonerne"  i vores liv, de 18-20 år de bor hjemme, men de er ikke konger, blot prioriteret over os selv i mange tilfælde. 

Men jeg går sørme da stadig i biografen, går til dans, spiser ude, på trods af det.

Synes vi har en god balance, med børnene i fokus så længe de er små og bor hjemme.

Så kan vi feste løs, hvis vi hvide, når de kan passe sig selv. 

Men, at hun kalder det et fængsel forstår jeg ikke, men sådan er vi heldigvis så forskellige. 

Jeg var blot mere end træt af at være vedhæng til festlige lejligheder og derfor skal mine børn ikke opleve det samme. Hurra for det og hurra for at du fester som  i vil...

Men jeres børn vil jo i så tilfælde altid blive prioriteret over andres børn.

Hvis vi havde venner, der kun ville være hjemme hos sig selv efter klokken 19, og det altid skulle være mine børn, der skulle sove ude (i 18-20 år), var vi ikke venner særligt længe. Jeg ville blive træt af at få at vide, at det var ekstremt vigtigt, at netop den samme venindes børn altid skulle sove i egen seng. Venskaber fungerer dårligt, hvis det altid kun er på den enes præmisser og kompromisser er umulige.