Time out for en 3-årig

Nu er jeg nok også meget farvet af at ha arbejdet i nursery og preschool I England, hvor man har en helt anden tilgang og forventninger til børn.

Man er lidt mere konservativ i forhold til opdragelse og forventer at børnene er langt mere dannet end her hjemme!

Men min erfaring fra England er, jo tydeligere grænserne er og jo mere konsekvente man er, faste rammer  og tydelige voksne, jo bedre trives børnene. Men det er selvfølgelig også en helt anden kultur og tilgang

Lillepeanut89 skriver:

Nu er jeg nok også meget farvet af at ha arbejdet i nursery og preschool I England, hvor man har en helt anden tilgang og forventninger til børn.

Man er lidt mere konservativ i forhold til opdragelse og forventer at børnene er langt mere dannet end her hjemme!

Men min erfaring fra England er, jo tydeligere grænserne er og jo mere konsekvente man er, faste rammer  og tydelige voksne, jo bedre trives børnene. Men det er selvfølgelig også en helt anden kultur og tilgang

Don't we just love the english ❤

Jeg har walisisk far og har boet i London i flere år samt tilbragt oceaner af tid hos familien.  Jeg arbejdede som Nanny i et års tid 

Jeg elsker!!! Den velopdragenhed i England. ... og elsker de har skole uniformer  men det nok en helt anden snak

Lillepeanut89 skriver:

Nu er jeg nok også meget farvet af at ha arbejdet i nursery og preschool I England, hvor man har en helt anden tilgang og forventninger til børn.

Man er lidt mere konservativ i forhold til opdragelse og forventer at børnene er langt mere dannet end her hjemme!

Men min erfaring fra England er, jo tydeligere grænserne er og jo mere konsekvente man er, faste rammer  og tydelige voksne, jo bedre trives børnene. Men det er selvfølgelig også en helt anden kultur og tilgang

Ja det er en anden kultur og en anden tilgang og også baseret på forskellige menneskesyn. Og man har langt flere udfordringer mellem klasserne især for læreren i middelklassen der møder barnet fra arbejderklassen - der er lavet utallige undersøgelser om det og det forbedres så man kan kæmpe med blandt andet den negative sociale arv. 

Men må igen sige, jeg er både for dannede børn, jeg er for klare grænser, jeg er for tydelige voksne - som lærer til børn med kognitive vanskeligheder, autisme mm. Er det at være en tydelig voksen et af mine aller vigtigste arbejdsredskaber, men jeg kan sagtens være det uden brug af time out som er det der debatteres. Ja egentlig vil jeg sige jeg er en bedre lærer uden, men kan have børn i så meget affekt så en mulighed for at være alene er som at komme i paradis for dem, men så er det ikke en straf men en hjælp og det italesættes også. 

Det jeg nok egentlig primært opponerer på er børnesynet, synet på et barn der gør alle de her "forkerte" ting forudsætteligt, dvs. Har en tanke bag sin handling som 3 årig, en tanke om at skade, prøve grænser, bestemme over andre, få hævn hvad ved jeg. Der har jeg et direkte modsat syn på barnet, jeg tror barnet ønsker at være god, men også er en følelsesmæssig hoppebold der reagerer på sine følelser impulsivt. Det skal læres at styre sine følelser, det skal lære at handle reflekteret og det skal lære at behovsudsætte men så langt er det på ingen måde som 3 årig. 

Den største øjenåbner for mig nogensinde omkring det, var da min kompetencebeskrivelse af et barn i skolen blev læst igennem med kritiske briller og der blev sat en ring rundt om hver gang jeg tolkede og ikke mindst tolkede som en voksen, når jeg kaldte en elev stædig, eleven ønsker at få den anden sur mm. Da jeg blev bedt om "bare" at beskrive situationen og den udfordring det gav for eleven, for læringen og fællesskabet så kom jeg meget meget meget længere og meget mere konstruktivt 

Nu er min pige ikke gammel nok til at jeg overhovedet ved hvad der skal til for at kalde en indgriben for en timeout, men jeg reagerer på tonen i debatten. Især henvisningerne til "forskning siger" og "i burde læse denne bog". Jeg er forsker nok til at vide at det øjeblik der findes en forsker der siger A, findes der med 99% sandsynlighed også en, der siger B. Men for at svare på sådant en indlæg, skal man jo kende forskningsfæltet. Måske er det derfor debatten her er blevet så ensrettet?

snuskesmor skriver:

Nu er min pige ikke gammel nok til at jeg overhovedet ved hvad der skal til for at kalde en indgriben for en timeout, men jeg reagerer på tonen i debatten. Især henvisningerne til "forskning siger" og "i burde læse denne bog". Jeg er forsker nok til at vide at det øjeblik der findes en forsker der siger A, findes der med 99% sandsynlighed også en, der siger B. Men for at svare på sådant en indlæg, skal man jo kende forskningsfæltet. Måske er det derfor debatten her er blevet så ensrettet?

Ærligt jeg ved ikke om jeg har forskningen bag mig, men jeg har min erfaring, min mavefornemmelse og viden om børns kognitive udvikling 

Meget forandrer sig og i den tid jeg har været mor (13) har der været utrolig mange bølger, godnat og sov godt metoden er et godt eksempel. Men børnene har såmænd ikke forandret sig så meget, de er stadig helt igennem skønne impulsive tryghedssøgende, trodsige og og og...

om man vil bruge time out er op til den enkelte familie, men at hævde at uden så er man blød og eftergivende og giver ikke et ordentlig nej, der er langt og i min optik helt forkert. Der er utallige måder at sige nej og stop og ingen af os har fundet de vise sten. 

Dog vil jeg gerne slå på tromme for og være børnenes advokat når jeg hævder at alle børn ønsker at gøre det gode og bør mødes med den forventning.

CBbaby skriver:

Helt enig - samme høje tanker jeg har :-)

Børn kan vildt meget, men de er ikke onde eller slår fordi det er sjovt - selvom det kan se sådan ud. :-) 

Også enig her. Desuden. Impulskontrol, evnen til at udsætte behov og lyster osv er jo også noget der bare kommer med alderen i takt med at hjernen udvikles.

migxher skriver:

Også enig her. Desuden. Impulskontrol, evnen til at udsætte behov og lyster osv er jo også noget der bare kommer med alderen i takt med at hjernen udvikles.

Evnen til at lære at behov udsætte kommer med alderen ja  men det skal tillæres ellers bliver de ikke i stand til det 

snuskesmor skriver:

Nu er min pige ikke gammel nok til at jeg overhovedet ved hvad der skal til for at kalde en indgriben for en timeout, men jeg reagerer på tonen i debatten. Især henvisningerne til "forskning siger" og "i burde læse denne bog". Jeg er forsker nok til at vide at det øjeblik der findes en forsker der siger A, findes der med 99% sandsynlighed også en, der siger B. Men for at svare på sådant en indlæg, skal man jo kende forskningsfæltet. Måske er det derfor debatten her er blevet så ensrettet?

Jeg oplyser gerne, hvorfra har min viden og mine belæg. Så er der nemlig mulighed for interesserede og folk, der måske ikke kender emnet. Jeg elsker selv, når andre linker. Så kan blive klogere og vurdere, om jeg er enig eller ej. Og børns grundlæggende følelser finder jeg ret vigtige - det er jo også voksne mennesker man lægger en grundsten for. At andre ikke har lyst, tager den fra hjertet eller erfaringen - det er helt i orden! :-) og man ikke dum eller en dårlig forældre, hvis man ikke gider læse mine henvisninger. 

Jeg forstår derimod ikke, at så mange mener, at man ikke siger ordenligt nej eller diciplinerer, jo mindre der er timeout eller straf. Og at folk generelt tror, at helt små børn har en agenda. Jeg tror, som andre, at børn vil det bedste. Jeg tror faktisk ikke på, at der er noget som hedder trodsalderen. 

Trodsalderen er, i mine øjne, noget man har kaldt det fordi man troede børn handlede i trods. For mig at se handler den meget svære periode om, at helt små børn gennemgår en ekstrem vild periode, hvor de bliver større og får store tanke om livet, begreber og selvet osv. Og det er meget svært, når man kommer fra at være baby. Der er også mange i den alder, som leger babyer igen. De søger trygheden. Men det er der også skrevet lange og mange bøger om. Men det skal jeg nok lade være med at linke til :-) 

alenemor42 skriver:

Evnen til at lære at behov udsætte kommer med alderen ja  men det skal tillæres ellers bliver de ikke i stand til det 

Og den tilæring tror jeg nu kommer helt automatisk, ud fra forskellige situationer i det daglige. Vi forældre kan jo trods alt ikke hoppe og springe ved ungernes mindste vink hele tiden �� Jeg tror i hvertfald ikke det er noget man decideret behøver at træne og øve for at barnet lærer det. Det er i hvertfald ikke noget jeg har tænkt mig

CBbaby skriver:

Jeg oplyser gerne, hvorfra har min viden og mine belæg. Så er der nemlig mulighed for interesserede og folk, der måske ikke kender emnet. Jeg elsker selv, når andre linker. Så kan blive klogere og vurdere, om jeg er enig eller ej. Og børns grundlæggende følelser finder jeg ret vigtige - det er jo også voksne mennesker man lægger en grundsten for. At andre ikke har lyst, tager den fra hjertet eller erfaringen - det er helt i orden! :-) og man ikke dum eller en dårlig forældre, hvis man ikke gider læse mine henvisninger. 

 

Jeg forstår derimod ikke, at så mange mener, at man ikke siger ordenligt nej eller diciplinerer, jo mindre der er timeout eller straf. Og at folk generelt tror, at helt små børn har en agenda. Jeg tror, som andre, at børn vil det bedste. Jeg tror faktisk ikke på, at der er noget som hedder trodsalderen. 

Trodsalderen er, i mine øjne, noget man har kaldt det fordi man troede børn handlede i trods. For mig at se handler den meget svære periode om, at helt små børn gennemgår en ekstrem vild periode, hvor de bliver større og får store tanke om livet, begreber og selvet osv. Og det er meget svært, når man kommer fra at være baby. Der er også mange i den alder, som leger babyer igen. De søger trygheden. Men det er der også skrevet lange og mange bøger om. Men det skal jeg nok lade være med at linke til :-) 

Det er da også dejligt at du linker til dine kilder. Men jeg tror du har skræmt den anden side væk og så sidder jeg med en ganske bestemt følelse af kun at have set en side af sagen. Men fred være med det.

Men jeg tror at de, der bruger timeout, reagerer ret følsomt når du trykker så hårdt på forsknings-og-uddannelses-knappen, for vi ønsker jo alle det bedste for vores børn. Og når man har fundet noget, der virker, og får at vide at det viser forskning da at det er et lille overgreb, ja så bliver man måske lidt muggen. Og hvis man ikke har lavet grundig pædagogisk research, så kan man måske komme til at skrive noget der nemt kan pilles fra hinanden i en debat.