Time out for en 3-årig

migxher skriver:

Ja det er jo så lige det med magt. Vi er de voksne og forældrene, men giver det os retten til at misbruge den position og bare trumfe vores vilje igennem uden barnet accept?

Prøv at læs lidt om begrebet adultisme. Det er nu ganske spændende læsning.

Nu læste jeg lige kort om adultisme. ... det er for mig pladder ævl �� 

Jeg taler ikke om magt som en del af at vi er bedre end børn, men at vi har en indsigt og erfaring som børn selvfølgelig ikke af gode grunde kan have. At gøre den erfaring og at vi bruger den overfor vores børn til noget negativt er for mig helt skævt.... så er vi tilbage i lassiez faire opdragelse om at børn helt skal lære selv..... det har aldrig gjort noget godt for nogle

God-mor skriver:

Så har du vist også været et meget artigt barn Hvis du kun har slået en enkel gang i hele din barndom. Her ville det i hvert tilfælde ikke hjælpe bare at tale om det, selvom det da klart er at foretrække. 

Nej ikke rigtigt. Mine forældre blev kaldt til samtale flere gange i skolen, fordi jeg "spurgte for meget og det kunne være forstyrrende". Til det spurgte min mor om jeg lavede ballede eller larmede. Og det gjorde jeg ikke. Jeg spurgte bare til alt... For jeg er opdraget til at spørge og udforske og være mig.

Jeg spurgte ind til forklaringerne og var interesseret i svarene. Og nogle gange har man ikke svar som lærer. Og det forstod jeg ikke - men sagde de stop og nej i alvorstonee - Så respekterede jeg det. 

CBbaby skriver:

Altså jeg synes ikke, at magt er et fyord. Det er jo netop magt at få et barn. De aner intet om verden og har ingen erfaring eller viden - og viden er magt. Og ser heller ingen der går i koma over det

Man skal jo bare forvalte magten ordentlig :-) 

Og det er jo så her, at folk ser forskelligt på det. Jeg synes det er misbrug af magt, at sende et lille barn i timeout. Jeg synes det er er mindre overgreb, fordi jeg med MIN viden og MIN erfaring om børn, mener at de ikke kan forholde sig til retfærdighed - hvilket er hvad man kræver at et barn på 3, der slår. 

Nej betyder nej. Også uden straf og korporlig magt - som der er at sætte er barn på værelset :-) 

Jeg har enormt respekt for andre måder at opdrage på. Jeg ville aldrig sige noget, jo mindre det overtrådte loven og barnet blev vantøgtet og mishandlet. 

Vi er helt enige �� 

Men rigtigt rigtigt mange går i koma over ord som magt, disciplin osv. 

lineog4 skriver:

Der er bare den ene forskel du formodentlig fra det land du kommer fra allerde ved slå og sparke er forkert, du ved formodentlig også st det er en politimand og han/hun har ret til at kræve af dig at du gør som der bliver sagt. Ydermere er du voksen så du ved du nægter  det fordi du ikke har lyst og du ved hvordan du skal stoppe dig selv. 

Det lille barn er langt mere impulsiv og handler ud fra følelser og ikke velovervejet stillingstagen. 

Men når det er sagt forstår jeg ikke hvorfor man det modsatte af leder blot fordi man ikke er for den konsekvens der hedder time out. At jeg aldrig ville bruge den betyder da ikke jeg lader mine børn slå mig som de lyster og de aldrig får er nej. Det betyder bare jeg ikke bruger time out fordi jeg ikke tror på metoden som konstruktiv, tror ikke den giver den indre dialog og kontrol som jeg ønsker mine børn skal have, og at jeg tænker det er en dobbelt straf for et lille barn i affekt som måske endda er møg ked af sine handlinger, endda måske bange for om det virkelig fik skader far, at man fjerner barnet fra den trygge sociale kontekst. Og ydermere beder man en treårig om det umulige: gå væk og tænk over hvad du har gjort.

Men åh jo mine børn møder en del bestemte nej'er og jeg er så sandelig leder både her og på arbejdet og det tvivler hverken mine egne børn eller mine elever på. Men de tvivler aå heller ikke på at jeg bruger min leder rolle fordi jeg vil det bedste for dem i livet 

En 2 årig skal jo også vide at spark/bid/slag er forkert, hvis hun aldrig før har hørt det, er det på høje tid! 

Og en 2 årig skal også vide, at mor og far er myndighedspersoner. 

Jeg er ingen stor fortaler for time out, men jeg er en fortaler for konsekvens. Time out er IKKE børnemishandling, som det bliver fremstillet som hér i denne debat. Alle (eksperter) er ikke enige om dette emne, men hver gang man kan hive en fagperson frem, der er imod, kan man hive én frem med den modsatte holdning... 

Børneopdragelse handler jo meget om at være autentisk, altså metoden skal passe til personligheden. Hvis man er blød af natur, skal man vælge den bløde metode, hvis man ikke er blød, skal man vælge en anden metode. Det vigtigste er, at man er konsekvent og forudsigelig for barnet, altså barnet skal kende grænserne. Et stort problem er, hvis grænserne er udviskede og barnet ikke kan forudsige forældrenes reaktion i den enkelte konflikt. 

Abracadabra skriver:

En 2 årig skal jo også vide at spark/bid/slag er forkert, hvis hun aldrig før har hørt det, er det på høje tid! 

Og en 2 årig skal også vide, at mor og far er myndighedspersoner. 

Jeg er ingen stor fortaler for time out, men jeg er en fortaler for konsekvens. Time out er IKKE børnemishandling, som det bliver fremstillet som hér i denne debat. Alle (eksperter) er ikke enige om dette emne, men hver gang man kan hive en fagperson frem, der er imod, kan man hive én frem med den modsatte holdning... 

Børneopdragelse handler jo meget om at være autentisk, altså metoden skal passe til personligheden. Hvis man er blød af natur, skal man vælge den bløde metode, hvis man ikke er blød, skal man vælge en anden metode. Det vigtigste er, at man er konsekvent og forudsigelig for barnet, altså barnet skal kende grænserne. Et stort problem er, hvis grænserne er udviskede og barnet ikke kan forudsige forældrenes reaktion i den enkelte konflikt. 

 

Autentisk er præcis det rigtige ord !

Det er såååå vigtigt. Kan dit barn ikke aflæse hvad du mener .... så er det sgu fucked sagt på godt gammeldags dansk 

Abracadabra skriver:

En 2 årig skal jo også vide at spark/bid/slag er forkert, hvis hun aldrig før har hørt det, er det på høje tid! 

Og en 2 årig skal også vide, at mor og far er myndighedspersoner. 

Jeg er ingen stor fortaler for time out, men jeg er en fortaler for konsekvens. Time out er IKKE børnemishandling, som det bliver fremstillet som hér i denne debat. Alle (eksperter) er ikke enige om dette emne, men hver gang man kan hive en fagperson frem, der er imod, kan man hive én frem med den modsatte holdning... 

Børneopdragelse handler jo meget om at være autentisk, altså metoden skal passe til personligheden. Hvis man er blød af natur, skal man vælge den bløde metode, hvis man ikke er blød, skal man vælge en anden metode. Det vigtigste er, at man er konsekvent og forudsigelig for barnet, altså barnet skal kende grænserne. Et stort problem er, hvis grænserne er udviskede og barnet ikke kan forudsige forældrenes reaktion i den enkelte konflikt. 

 

Helt enig. Børn er meget forskellige. Og derfor mener jeg også, at konsekvenserne kan have forskellige udgangspunter. Hvis man har er meget udadreagerende barn må man hjælpe dem med at gå til boksning eks. Har man et indadvendt så skal man nok have en masse samtaler eller barnet skal have lov at være mere alene i sin glade legetid. 

Men at en 2-årig skal lære at forstå, at de ikke må slå fordi det gør ondt på andre med en time-out? Det mener jeg ikke gør noget godt. Der skal man aflede - hjælpe barnet væk fra sine frustrationer. For det kan de ikke selv. Også kommer man bare mere skyld og skam i hatten på en frustreret 2-årig. 

Jeg mener ikke, at timeout er børnemishandling hvis det sker som nødløsning. Men jeg synes faktisk - at sker det hver dag - så er det et overgreb i barnets følelsesliv. Men mishandling er det ikke! For mig er mishandling noget man gør med overlæg. Eks at slå - det ved en voksen godt, at man ikke må - og det er mishandling.

Så derfor er timeout ikke mishandling, men i mine øjne er mindre overgreb på mindre børn, der ikke kan andet end at forholde sig til egen indre verden. 

Ja der er også for time-out. Eks lola (kendt fra tv2) men hun gør klart, at det IKKE er en straf. Men derimod skal behandles som en metode til af få en meget overophedet situation vendt. Men det er altså en finesse som ingen jeg kender mestre. For børnene ser det stadig som straf. Det er så det, den anden del af eksperterne slår fast :-)

I har  virkelig ikke specielt høje tanker om hvad børn kan og forstår. I får dem til at lyde skrøbelige, børn forstår altså meget hurtigt et nej, og de grænser/ rammer som bliver givet, hvis man vel og mærket er tydelig nok!

Men ja børn er forskellige og kræver forskellige former for opdragelse, men fælles for dem alle er at man forstår og respektere et nej!

I har  virkelig ikke specielt høje tanker om hvad børn kan og forstår. I får dem til at lyde skrøbelige, børn forstår altså meget hurtigt et nej, og de grænser/ rammer som bliver givet, hvis man vel og mærket er tydelig nok!

Men ja børn er forskellige og kræver forskellige former for opdragelse, men fælles for dem alle er at man forstår og respektere et nej!

Altså børn kan klare en masse krav og kan vildt meget selv. Jeg vaskede mit eget tøj som 4-årig, fordi jeg ville have en kjole på. Men den var beskidt og jeg var meget ked af det over det. Så vaskede jeg den selv (med masser af støtte fra min mor). For det var løsningen - og jeg fik viden og erfaring men ingen timeout, fordi jeg blev sur, da den ikke var ren. Så der var en masse krav om at deltage i fællesskabet og familien i forhold til oprydning og mad osv...så jeg blev afledt og lærte at rumme min vrede ved at finde en løsning. Jeg lærte ikke at det var forkert at bære sur, hvilket i følge min erfaring havde været tilfældet med en timeout

Men børn kan ikke forholde sig til andet end sig selv og rumme egne følelser. De ser det AlTID ud fra eget perspektiv- eller det kan de godt - men det er ikke hensigtsmæssigt i mine øjne, baseret udfra fra den viden, erfaring og de undersøgelser jeg selv har lavet og har læst i forbindelse med egne undersøgelser. 

Du kan sagtens få en 3-årig til at makke ret med trusler. Du kan få en 4-årig til at ringe efter en taxa til sine fordrukne forældre. Du kan få en 5-årig til at lave aftensmad og tage sig af sine yngre søskende. Men er det sundt? Det mener jeg ikke :-) 

ja børn forstår nej. Men ikke hvorfor nej. Og derfor reagerer de uhensigtsmæssigt - ofte - fordi de ikke er i stand til et alternativ. :-) så du dresserer børnene til holde op pga ordet nej. Præcis som en hund. Den ved ikke hvorfor - men holde op gør den, for ellers er der straf. 

Sådan ser jeg det i hvertfald. :-) jeg vil hellere have at mine børn får nej, føler de er okay mennesker på trods af deres vredesudbrud, til en dag hvor de kan forstp, hvorfor de får nej. Som eksperter udtaler er omkring de 6/7 år... :-) indtil da gør de det fordi de kender ordet og straffen - men ikke sammenhængen. Og derfor er det deres følelser, som børnene føler er forkerte :-)

Lillepeanut89 skriver:

I har  virkelig ikke specielt høje tanker om hvad børn kan og forstår. I får dem til at lyde skrøbelige, børn forstår altså meget hurtigt et nej, og de grænser/ rammer som bliver givet, hvis man vel og mærket er tydelig nok!

Men ja børn er forskellige og kræver forskellige former for opdragelse, men fælles for dem alle er at man forstår og respektere et nej!

Jo jeg har høje tanker om børn, fx at børn som udgangspunkt har er stort ønske om at gøre der rigtige, som udgangspunkt er sociale væsner der finder tryghed i fællesskabet, lever i nuet og ikke har skumle bagtanker bag deres handlinger, at børn ikke er grænsesøgende men impulsive, at børn har en stor tiltro til dem selv og fx kan tro de vitterligt har gjort far meget ondt med et lille tjat, at børn kan elske så helt igennem uden en masse restriktioner og ønsker for dem selv.

hvad jeg derimod ikke tror om børn, er de slår for at være onde, at de styrer deres følelser ved at huske i går da gjorde noget der næsten minder om det her, da.... At de sidder inde på værelset og tænker: ej det er også helt korrekt jeg kunne ikke styre mine følelser og impulser og nu får jeg ikke en straf men derimod blev jeg taget væk fra situationen og kan nu bruge tankevirksomhed på hvorfor jeg gjorde det, hvad jeg kunne have gjort anderledes mm. 

Hvem elsker ikke netop den egenskab ved små børn at de kan synes man er sindsyg dum fordi de skulle have vasket hår og i det sekund det er vasket er alt glemt og man får verdens vådeste kys og er jeg elsker dig moar. Men den vender også den anden vej, man kan få verdens vådeste kys mens man sidder i sofaen med mormor får splitsekunder efter at være den der ødelægger hele livet fordi man fortæller denne skønne situation, dette fantastiske øjeblik har en ende og den ende er nu. Børn er impulsive, de handler med følelser og ja det skal de lære ikke at gøre, men det lærer de ikke med et trylleslag og at de ikke lærer det handler ikke om de er dumme, onde, grænsesøgende, uopdragne - det handler om de er små børn og deres kognitive udvikling er i proces.

lineog4 skriver:

Jo jeg har høje tanker om børn, fx at børn som udgangspunkt har er stort ønske om at gøre der rigtige, som udgangspunkt er sociale væsner der finder tryghed i fællesskabet, lever i nuet og ikke har skumle bagtanker bag deres handlinger, at børn ikke er grænsesøgende men impulsive, at børn har en stor tiltro til dem selv og fx kan tro de vitterligt har gjort far meget ondt med et lille tjat, at børn kan elske så helt igennem uden en masse restriktioner og ønsker for dem selv.

hvad jeg derimod ikke tror om børn, er de slår for at være onde, at de styrer deres følelser ved at huske i går da gjorde noget der næsten minder om det her, da.... At de sidder inde på værelset og tænker: ej det er også helt korrekt jeg kunne ikke styre mine følelser og impulser og nu får jeg ikke en straf men derimod blev jeg taget væk fra situationen og kan nu bruge tankevirksomhed på hvorfor jeg gjorde det, hvad jeg kunne have gjort anderledes mm. 

Hvem elsker ikke netop den egenskab ved små børn at de kan synes man er sindsyg dum fordi de skulle have vasket hår og i det sekund det er vasket er alt glemt og man får verdens vådeste kys og er jeg elsker dig moar. Men den vender også den anden vej, man kan få verdens vådeste kys mens man sidder i sofaen med mormor får splitsekunder efter at være den der ødelægger hele livet fordi man fortæller denne skønne situation, dette fantastiske øjeblik har en ende og den ende er nu. Børn er impulsive, de handler med følelser og ja det skal de lære ikke at gøre, men det lærer de ikke med et trylleslag og at de ikke lærer det handler ikke om de er dumme, onde, grænsesøgende, uopdragne - det handler om de er små børn og deres kognitive udvikling er i proces.

Helt enig - samme høje tanker jeg har :-)

Børn kan vildt meget, men de er ikke onde eller slår fordi det er sjovt - selvom det kan se sådan ud. :-)