Biomors adgang til eksmand

MummiT skriver:

Jamen fedt for dig at du så har fundet dig en mand med samme syn på tingene

Jeg ville godt nok være ked af at være sammen med en fyr der ikke kan acceptere at min eks altså stadig er en del af mit liv. - Vi holder også vores datters fødselsdag sammen og det er skønt!

I min verden ville det næsten være et drømme scenarie hvis han fandt en sød pige som jeg kunne få noget der minder om et venskab med, og hvis jeg finder en fyr som min eks kunne få et lignende forhold med. 

Jeg vil gerne indrage min eks så meget i vores datters liv som overhovedet muligt, for selvom vi ikke bor sammen (og aldrig har gjort det) så er han stadig hendes far, og han har lige så meget ret til hende som mig

Det kan jeg godt forstå - og min mand og jeg har da tit talt om, at det ku være skønt hvis det var sådan. 

Men vi er på ingen måde på bølgelængde med dem- det er os en gåde at vi engang har været i et forhold med dem.  

Og sådan er det bare OGSÅ nogen gange 

Anonym skriver:

Ja, der er en grund til at man ikke længere er sammen. Men den grund er IKKE barnet. Derfor skal barnet ikke straffes på grund af voksnes forsmåede følelser.

Jeg forstår slet ikke hvordan du kan mene at der ikke skal være ret meget plads til at rumme bio-mor.

Alle de involverede skal kunne rumme hinanden for børnenes skyld.

Jeg vil påstå at hvis den nye kæreste ikke kan rumme den anden biologiske forælder, så passer den nye kæreste ikke ind i familien.

Det er der mange grunde til... Gode grunde  det har jeg ikke lyst til at komme ind på, men jeg mener godt nok at uanset hvad, så må der altså være en grænse for hvor meget/ hvor lidt man behøver tale sammen, hvis lysten ikke er der? Hvis lysten er der, er det en anden snak. Men hvis den ikke er, er det vel ikke nødvendigt at tage i zoo og holde fælles børnefødselsdag  fint for dem det fungerer for- men hav forståelse for de folk, hvor det ikke er sådan! Det er ikke nødvendig/ en forudsætning for at skilsmissebørn har det godt. 

De skal nok klare sig, med hver deres familie, selvom mor og far ikke er venner- det er altså ofte ikke sådan det hænger sammen

HUSK på forskellighed- ingen er ens- og biofar / biomor skal ikke ødelægge noget for et nyt par. Husk på at ikke alle biomødre/ fædre er deres titel værdig.  

Mama-M28 skriver:

Jeg er så uenig. Jeg er overhovedet ikke en del af min eks' liv og heldigvis. Og min mand er heller ikke en del af sin eks' liv. 

Gud hvor er jeg glad for, at jeg ikke er i et forhold med en som ser sådan på tingene 

Så når dit barn er hos din Eks er barnet ikke en del af dit liv? 

Mama-M28 skriver:

Det er der mange grunde til... Gode grunde  det har jeg ikke lyst til at komme ind på, men jeg mener godt nok at uanset hvad, så må der altså være en grænse for hvor meget/ hvor lidt man behøver tale sammen, hvis lysten ikke er der? Hvis lysten er der, er det en anden snak. Men hvis den ikke er, er det vel ikke nødvendigt at tage i zoo og holde fælles børnefødselsdag  fint for dem det fungerer for- men hav forståelse for de folk, hvor det ikke er sådan! Det er ikke nødvendig/ en forudsætning for at skilsmissebørn har det godt. 

De skal nok klare sig, med hver deres familie, selvom mor og far ikke er venner- det er altså ofte ikke sådan det hænger sammen

 

HUSK på forskellighed- ingen er ens- og biofar / biomor skal ikke ødelægge noget for et nyt par. Husk på at ikke alle biomødre/ fædre er deres titel værdig.  

Okay- så hvis en mand får et barn med en kvinde, som han med årene bliver så træt af, ja faktisk ikke kan holde ud at se på, høre på -går fra hende og er lykkelig - rummer hende til en vis grænse- for barnets skyld, men som han under ingen omstændigheder er enig med/ kan samarbejde med, da hun vil bestemme og diskutere alt. Samtidig med, at hun ikke tager sig ret godt af barnet, på grænsen til forsømmelse. 

Så mener du at denne mand skal gå efter en kvinde, som kan rumme hende, drikke kaffe med hende osv, når han ikke engang selv kan? 

Hold da op en holdning- er det ik det vigtigste at man rummer hinandens børn

Sprit25 skriver:

Så når dit barn er hos din Eks er barnet ikke en del af dit liv? 

Jo- men jeg behøver ingen billeder eller vide hvad de laver  

min datter kan selv ringe / skrive/ sende billeder- det er noget helt andet.

men hvad de laver, har ikke noget med mig at gøre 

Mama-M28 skriver:

Jo- men jeg behøver ingen billeder eller vide hvad de laver  

min datter kan selv ringe / skrive/ sende billeder- det er noget helt andet.

men hvad de laver, har ikke noget med mig at gøre 

Men så er du vel også en del af livet når din datter fortæller? Må din datter have billeder af far hos dig? Må hun snakke om ham? Må hun holde konfirmation for jer sammen? 

Sprit25 skriver:

Men så er du vel også en del af livet når din datter fortæller? Må din datter have billeder af far hos dig? Må hun snakke om ham? Må hun holde konfirmation for jer sammen? 

Ja - ja og ja. Selvfølgelig. Vi taler meget om alting herhjemme. Men der er dælme også stor forskel på det du nu spørger om, og så på ts spørgsmål... Jeg har ikke min eks hængende i røret i tide og utide. Og hvis han finder en kæreste er jeg jo biomor og jeg vil ikke forpeste deres liv med mine opkald og SMS er om alt og Intet. Når der er noget vigtigt, så gør jeg da. Og det mit barn fortæller mig / viser mig lytter jeg da til og anerkender. Dårligere menneske er jeg dog heller ikke 

Det er der mange grunde til... Gode grunde  det har jeg ikke lyst til at komme ind på, men jeg mener godt nok at uanset hvad, så må der altså være en grænse for hvor meget/ hvor lidt man behøver tale sammen, hvis lysten ikke er der? Hvis lysten er der, er det en anden snak. Men hvis den ikke er, er det vel ikke nødvendigt at tage i zoo og holde fælles børnefødselsdag  fint for dem det fungerer for- men hav forståelse for de folk, hvor det ikke er sådan! Det er ikke nødvendig/ en forudsætning for at skilsmissebørn har det godt. 

De skal nok klare sig, med hver deres familie, selvom mor og far ikke er venner- det er altså ofte ikke sådan det hænger sammen

 

HUSK på forskellighed- ingen er ens- og biofar / biomor skal ikke ødelægge noget for et nyt par. Husk på at ikke alle biomødre/ fædre er deres titel værdig.  

Nu kan det godt være jeg læser ts's historie forkert, men jeg læser ikke om en biomor der nødvendigvis vil ødelægge et forhold, jeg har heller ikke fået at vide at manden ikke ønsker SMS, MMS og kontakt med biomor. Jeg læser derimod om en bonus mor der synes det er for meget med billeder af barnet i nyt regntøj der tikker ind, der er irriteret over de SMS'er forstyrrer deres liv (som jeg tænker er uden børn). Og at ts ikke kan lide tanken om at hendes partner deler et venskab med en biomor. 

Så ingen x fra helvede, det er en anden anonym i tråden, hvor det lyder til kontakten er primært negativ og stor. Men ts fortæller ikke om negativ kontakt, om uvenskab, om en mand der også synes det er for meget, hun spørger til hvilke grænser hun kan opstille for sin mand/kæreste. Mit svar er: de grænser han selv ønsker at stille. Hvis han nyder de 20 billeder i regntøj, nyder at være med til at tage de små valg i det fælles barns liv, så må man som bonus glædes over man har fundet en mand der har kunne have et voksent og forholdsvis venskabeligt forhold til sin ex og som ønsker at være en stor del af sit barns liv også i hverdagen hos mor. Hænger det også manden ud af halsen så er det ham der sætter grænserne. 

Og jo jeg ved lidt, har selv været bonus - og desværre i en skilsmisse som absolut ikke var  lykkelig og jeg så hvad der gjorde ved min mands søn. Derfor måtte jeg også love min mand jeg aldrig ville gøre det, gik fra hinanden så samarbejdede vi og var "venner". 

Så jo der kan være ulykkelige skilsmisser hvor der ikke er mulighed for afvarsle fornuftigt sammen, jo der kan være familier hvor det er bedst man ikke er venner osv. Men som kvinden eller manden der kommer ind fra sidelinien må man rumme hvis ens nye partner vil være venskabelig med ex, vil have en masse billeder osv.

Mama-M28 skriver:

Ja - ja og ja. Selvfølgelig. Vi taler meget om alting herhjemme. Men der er dælme også stor forskel på det du nu spørger om, og så på ts spørgsmål... Jeg har ikke min eks hængende i røret i tide og utide. Og hvis han finder en kæreste er jeg jo biomor og jeg vil ikke forpeste deres liv med mine opkald og SMS er om alt og Intet. Når der er noget vigtigt, så gør jeg da. Og det mit barn fortæller mig / viser mig lytter jeg da til og anerkender. Dårligere menneske er jeg dog heller ikke 

Jeg tror i bund og grund vi er enige om bundlinjen. Dog med den væsentlige forskel du mener ikke en Eks kan have et forhold til dig hvor jeg så mener når  I har en skøn datter sammen er I altid bundet sammen 

Mama-M28 skriver:

For mig er det simpelt: hvis nogen vil være i et forhold med mig, skal der ikke SMSes, ringes sammen osv, medmindre det er vigtigt for barnet ( og her mener jeg praktiske informationer, eller noget andet vigtigt som skal formidles videre eller diskuteres) og jeg foretrækker at SMS, så fremt det er muligt og rigeligt. 

Man er eks kærester, uanset om der er børn eller ej. Så her taler hverken min mand eller jeg med vores eks'er, medmindre det er nødvendigt. 

I starten ringede hun konstant, jeg blev virkelig dårlig af det. Det var så frustrerende og ødelæggende. 

Så nej, man skal da selvfølgelig ikke rumme biomor ret meget ( folk der siger det, er folk der ikke aner et klap om hvad de taler om ) 

der er en grund til at man ikke er sammen længere 

Så hvis man ikke fungere som par, må man ikke være venner?