Biomors adgang til eksmand

Roselil skriver:

Jeg har selv to bonusbørn som jeg har delt liv med i 13 år. Deres mors værdier er væsentlig anderledes end mine. Jeg har lært at trække mig for børnenes skyld. Det er altså ikke mine børn.

Hvis far bakker op om et tiltag bonusmor vil gøre, så helt fint. Men synes bestemt ikke bonusmor skal gå ind og tilmelde børnene til sport osv. Hvis det ikke er en fælles aftale. Det kommer der altså ikke noget gunstigt samarbejde ud af! 

og synes herudover absolut ikke man har pligt til at elske bonusbørnene, men forhåbentlig holder man af dem og behandler dem ordentligt.

I min optik er det børnenes tarv der kommer først, altid!

Nu tilmeldte jeg heller ikke bonus til en sport ud af den blå luft, jeg fandt en sport barnet syntes om, og både bio mor og far var enige om at det var en god idé. 

Som bonus mor handler det jo om at sætte g bare op, og det er det jeg gør. Men det r bare ikke altid bio mor lige husker det sådan.

Men jeg kan i hvert fald godt bruges, når det handler om at lave mad til et skole arrangement jeg ikke selv må deltage i, for bio mor, eller tage med til lægende eller hente/bringe når hun ikke selv har mulighed.  Jeg har aldrig sagt nej, når det har handlet om bonus børn.

Mama-M28 skriver:

Se her har vi noget interessant: man skal elske, respektere og acceptere sin mands børn fra tidligere- og man skal faktisk behandle dem, som var det ens egne ( hører jeg rigtig ofte, herinde også) Men i denne her situation skal ts blande sog udenom? 

Hold da op- det er ikke let at være bonusmor. Og samtidig skal ts bare finde sig i en masse kommunikation ( herunder billeder af barnet i nyt regntøj ) 

Som MOR har man dælme også et ansvar. Et anscar for, at i det øjeblik man vælger at få et barn med en mand KAN det ske, at forholdet en dag går i stykker - og barnets far får et nyt liv med en ny- og så trækker man sig dælme i baggrunden så meget som muligt ( medmindre at alle parter elsker fælles zoo - ture og kaffe og kage ) 

synes godt nok at bonusmødre bliver budt lidt af hvert - og folk forventer både det ene og det andet, men når man så faktisk gør noget for de børn, er det også galt. Jeg synes nærmere det handler om alle de biomødre der snart skal tage sig lidt sammen - de har uden tvivl selv været en del af skylden for brudet. Ih altså, jeg bliver så harm over al den hensynstagen til biomødre! 

Bare lige for at være helt klare, det er to forskellige bonusmødre der er tale om. Den som skriver om fastfood mm. Der er der en negativ men dog meget kommunikation (som jeg forstår det), og biomor modarbejder, ikke pga MMS med regntøj men pga den negative kommunikation, og et horn i siden på bonus (igen som jeg forstår det) og her er far vist helt og aldeles enig i det er for meget.  

Mens med ts og regntøjet, der ved jeg ihvertfald ikke om der er en negativ kommunikation go hvad far egentlig selv mener, vi ved kun bonus synes det er for meget.

Nå men udover det, så er jeg helt og aldeles enig, man kan ikke kræve både det ene og det andet. Hvis jeg involverer mig i min mands søn, så involverer jeg mig som hele Line og ikke kun den der kan tåles, dog har min mand ret til at sige stop eller rettere jeg laver ingen forandringer uden det er i fællesskab med ham for i sidste ende er det ham der har den fulde bestemmelsesret. 

Jeg vil mene, at kommunikationen skal være der i det omfang, hvor det handler om børnene og det omfang som de forældre som deler børn, mener det er nødvendigt..

Jeg er selv bonusmor på 14 år og her kommunikere de ikke mere pga mange ting, men mest fordi bonus valgte at ville prøve at bo hos far.. Mange ting trak bonus hertil.. Mor var ustabil i den periode og vi boede centralt i byen og mor på landet.. Og bonus følte det mere trygt her.. Det ødelagde desværre samarbejdet og sådan har det været siden.. Og det påvirker selvom bonus nu er ret gammel... 

Ang om man skal blande sig eller ej, så er jeg nok af den holdning, at når bonus er her, hvad enten det er en weekend eller fast, så er  det mine/vores regler, normer og værdisæt som gælder.. Sådan har jeg bare altid haft det... Det er også mit hjem fælles med min mand og sammen har vi opbygget disse.. Så man kommer til at blande sig og påvirke... 

Her er bonus så enige med hvordan tingene fungere, da bonus bedst fungere under disse forhold.. Bonus egne ord, da det er tryg og rammer fast... 

Mathias Villads skriver:

Jeg vil mene, at kommunikationen skal være der i det omfang, hvor det handler om børnene og det omfang som de forældre som deler børn, mener det er nødvendigt..

Jeg er selv bonusmor på 14 år og her kommunikere de ikke mere pga mange ting, men mest fordi bonus valgte at ville prøve at bo hos far.. Mange ting trak bonus hertil.. Mor var ustabil i den periode og vi boede centralt i byen og mor på landet.. Og bonus følte det mere trygt her.. Det ødelagde desværre samarbejdet og sådan har det været siden.. Og det påvirker selvom bonus nu er ret gammel... 

Ang om man skal blande sig eller ej, så er jeg nok af den holdning, at når bonus er her, hvad enten det er en weekend eller fast, så er  det mine/vores regler, normer og værdisæt som gælder.. Sådan har jeg bare altid haft det... Det er også mit hjem fælles med min mand og sammen har vi opbygget disse.. Så man kommer til at blande sig og påvirke... 

Her er bonus så enige med hvordan tingene fungere, da bonus bedst fungere under disse forhold.. Bonus egne ord, da det er tryg og rammer fast... 

 

Du skriver det aller vigtigste: som de voksne der er forældre sammen mener det er nødvendigt (hvis muligt), tænker man som ny kæreste må gå ind på de præmisser så længe det ikke handler om de fortsætter med seksuelt eller romantisk forhold. Og kan man ikke rumme et venskab mellem ex'er og de har det, ja så må man jo vurdere om man kan ændre holdning for holdningen skal ikke ændres hos forældrene hvis de finder det nødvendigt.