Biomors adgang til eksmand

Anonym skriver:

I min verden skal min partner og jeg være hinandens bedstevenner. Der ville derfor ikke være plads til dig og det behøver ikke betyde, at jeg er en lille usikker skabning, som du insinuerer. Jeg tror ærlig talt din eksmand får svært ved at få et forhold til en ny, hvis du er så tæt med ham.

Jo, det betyder at du er en usikker, lille skabning (grim formulering, men altså). Sorry, men det er simpelthen for underskudsagtigt ikke at kunne rumme at kæresten er gode venner med sin eks. "Bedstevenner" er selvfølgelig et lidt flydende begreb og det er klart at en ny kæreste vil fylde rigtig meget. Sådan skal det selvfølgelig være. Men det ene udelukker altså ikke det andet.

Hvad hvis det var en mand der var bedstevennen? Ville du så også have et problem med det?

Måske man ikke kan forstå det når man ikke selv har børn - men relationen til børnenes anden forælder skal selvfølgelig være så god som overhovedet muligt. Og det er dejligt og fedt og skønt når relationen er god - for det betyder gladere børn med højere selvværd, både nu og i deres voksenliv, og det ER det vigtigste.

lineog4 skriver:

Helt sikkert, og ja du er ude i en ulige kamp, for mange børn (i hvert fald til de bliver lidt ældre) kan nu en gang desværre bedre lide pomfritter end gulerødder og derfor er der ikke lige så godt hjemme hos jer og mor støtter. Og klart der er tilfælde som dit hvor den store kontakt ikke er en positivt kontakt, hvor samarbejdet ikke er et positivt samarbejde. 

Men idealet må være den positive kontakt og samarbejde og det skal en ny kæreste ikke modsætte sig (hvis det er positivt). 

Og ja du skrive dig for mig at se ind i noget der er skide svært, for der er mange følelser på spil og i klemme. Jeg vil da håbe jeg selv kunne være den store i sådan en situation og glædes over min ex's nye livsledsager rent faktisk kunne lide mine børn, men det ville også være svært, svært fordi det rammer lige bed i den der kroniske dårlige samvittighed man har som forældre, hvad hvis de aå bedre kan lide hende??? Hvad hvis jeg er dårligere og og og og....! Men helt klart i en skilsmisse skal man både værdsætte det fortsatte venskab og samarbejde mellem forældrene men også værdsætte hvis der kommer en ny ind der vil samarbejdet, vil børnene, vil være fælles.

Mine børn har jo også en bonusmor, og får snart en ny lillebror - jeg er virkelig glad på min ex vegne, at de har skabt en ny familie, hvor der er plads til mine børn. Deres bonusmor og hendes familie har taget sig så godt af mine børn - og jeg burde skamme mig, hvis ik jeg sætte stor pris på alt det hun gør for dem.

Som bonusmor, agere du jo altså "mor" i den periode hvor børnene er hjemme - det gælder alt fra madpakker, tøjvask, tøjindkøb, hente/bringe fra skole, fritidsinteresser, fødselsdage osv. sætte plaster på såret, putte, bade..... alt det man også gør med sine egne børn. Der er jo ingen forskel!

modesty skriver:

Jo, det betyder at du er en usikker, lille skabning (grim formulering, men altså). Sorry, men det er simpelthen for underskudsagtigt ikke at kunne rumme at kæresten er gode venner med sin eks. "Bedstevenner" er selvfølgelig et lidt flydende begreb og det er klart at en ny kæreste vil fylde rigtig meget. Sådan skal det selvfølgelig være. Men det ene udelukker altså ikke det andet.

Hvad hvis det var en mand der var bedstevennen? Ville du så også have et problem med det?

Måske man ikke kan forstå det når man ikke selv har børn - men relationen til børnenes anden forælder skal selvfølgelig være så god som overhovedet muligt. Og det er dejligt og fedt og skønt når relationen er god - for det betyder gladere børn med højere selvværd, både nu og i deres voksenliv, og det ER det vigtigste.

Jeg er så enig med dig. 

Jeg har altid haft et super godt forhold til min søns far og det første jeg fortalte min "nye" kæreste var da også at jeg prioriterede mit og eksens venskab højt, ikke mindst for vores søns skyld. 

Jeg er så heldig at have en stærk, selvsikker kæreste som ikke føler sig truet af min eks og her 5 år efter har de to endda udviklet et venskab.

det betyder SÅ meget for vores dreng at vi allesammen kan lave ting sammen og at han kan lave ting sammen alene med mig og hans far, bare os tre.

og nej det har sgu ikke været rosenrødt det hele men jeg forstår simpelhen ikke mennesker der ikke som kan sætte sig ind situationen, i det mindste for barnets skyld. Og så lidt som billeder af barnet i nyt regntøj forstår jeg ikke man kan hidse sig op over

Anonym skriver:

Jeg læste i en tråd, at man måtte tolerere biomors adgang til sin eksmand 24/7 og som nyudsprungen bonusmor løber det mig koldt ned af ryggen ved tanken.

Synes i forvejen mængden af sms'er og mms'er er enorm og synes at afbryde / bryde ind i enhver situation nødvendige eller unødvendige. F.eks ekstraordinære situationer som et brækket ben kontra barnet med sit nye regntøj i 100 situationer i regnvejr..

Hvornår er kontakten nok?  Hvor går jeres grænser? 

For mig er det simpelt: hvis nogen vil være i et forhold med mig, skal der ikke SMSes, ringes sammen osv, medmindre det er vigtigt for barnet ( og her mener jeg praktiske informationer, eller noget andet vigtigt som skal formidles videre eller diskuteres) og jeg foretrækker at SMS, så fremt det er muligt og rigeligt. 

Man er eks kærester, uanset om der er børn eller ej. Så her taler hverken min mand eller jeg med vores eks'er, medmindre det er nødvendigt. 

I starten ringede hun konstant, jeg blev virkelig dårlig af det. Det var så frustrerende og ødelæggende. 

Så nej, man skal da selvfølgelig ikke rumme biomor ret meget ( folk der siger det, er folk der ikke aner et klap om hvad de taler om ) 

der er en grund til at man ikke er sammen længere 

MummiT skriver:

Tja altså jeg skriver til min eks hvis der er noget jeg vil dele om vores datter. F.eks. er hun lige blevet (stort set) blefri i alle vågne timer, også i vuggestuen. Sådan en nyhed får han. Men også små ting, nogle gange bare hvis jeg har taget et godt billede af hende. 
Jeg kan også finde på at skrive til ham uden at det handler om vores datter, hvis jeg skal bruge et råd eller to om noget jeg ved han er god til (f.eks. computer).

Jeg har et rigtig godt forhold til min eks, og ser ham som en god ven. Det skal der i min verden være plads til, også selvom han eller jeg får en ny kæreste. Når man bliver kæreste med en der har børn fra tidligere må man ligesom være indstillet på at der er en eks der har en stor rolle i vedkommendes liv, selvom de ikke er sammen mere. 

Men selvfølgelig skal der også være lidt grænser for det. Moren skal f.eks. ikke kontrolere fars liv, og skal ikke ringe/skrive på alle mulige mærkelige tidspunkter af døgnet. Men hun er alligevel en del af hans liv og han en del af hendes. Det må man acceptere.

Jeg er så uenig. Jeg er overhovedet ikke en del af min eks' liv og heldigvis. Og min mand er heller ikke en del af sin eks' liv. 

Gud hvor er jeg glad for, at jeg ikke er i et forhold med en som ser sådan på tingene 

Mama-M28 skriver:

For mig er det simpelt: hvis nogen vil være i et forhold med mig, skal der ikke SMSes, ringes sammen osv, medmindre det er vigtigt for barnet ( og her mener jeg praktiske informationer, eller noget andet vigtigt som skal formidles videre eller diskuteres) og jeg foretrækker at SMS, så fremt det er muligt og rigeligt. 

Man er eks kærester, uanset om der er børn eller ej. Så her taler hverken min mand eller jeg med vores eks'er, medmindre det er nødvendigt. 

I starten ringede hun konstant, jeg blev virkelig dårlig af det. Det var så frustrerende og ødelæggende. 

Så nej, man skal da selvfølgelig ikke rumme biomor ret meget ( folk der siger det, er folk der ikke aner et klap om hvad de taler om ) 

der er en grund til at man ikke er sammen længere 

Selvfølgelig aner de et klap om hvad de taler om, de er bare mere rummelige end dig.

Anonym skriver:

Jeg er ikke helt uenig med jer. Men vi snakker om beskeder i tide og utide og krav om svar med det samme  uanset vi er på ferie, han er på arbejde eller vi spiser. Og det er ikke lige relevant, ofte virker det som man leder efter muligheder for at skrive noget. Eller sender 20 mms'er af barnet i samme situation. Der må være en rimelighed med mængden af henvendelser. Vi har jo også et liv...

Jeg er til gengæld helt uenig i din "forhold til en kvinde, der ikke kan brydes". Hvad med børn, der er skabt i et øjeblik - er det også et forhold?  fordi man har et barn til fælles, behøver det ikke være andet?

min eks havde/ har det med at sende MMS'er... I starten da hun var lille var det fint... Men altså, helt ærligt, jeg vil hellere være fri. Jeg er ikke en del af det de laver sammen 

modesty skriver:

Selvfølgelig aner de et klap om hvad de taler om, de er bare mere rummelige end dig.

Det er muligt. Og det skal I have lov til. Jeg synes bare ofte, at folk herinde kun ser situationen fra en vinkel- og tænker sog selv ind i samme situation. Men sandheden er, at ikke en situation er ens. Og er man alt for forskellige, så ting bliver irriterende og en kæmpe belastning er det altså ikke vigtigt at far om mor er "bedstevenner". Hvorfor går man fra en mand, som man har det så godt med? 

Det har jeg personligt svært ved at forstå. Hvis jeg havde det rigtig godt med mine børns far, var jeg aldrig gået fra ham. Så allerede her, er vi jo i meget forskellige situationer. 

Og synes hurtigt vi bevæger os væk fra ts spørgsmål. Vi hører på hvordan andres forhold er, men det vigtige er, hvordan ts har det- det er det vi skal svare på. 

Mama-M28 skriver:

Jeg er så uenig. Jeg er overhovedet ikke en del af min eks' liv og heldigvis. Og min mand er heller ikke en del af sin eks' liv. 

Gud hvor er jeg glad for, at jeg ikke er i et forhold med en som ser sådan på tingene 

Jamen fedt for dig at du så har fundet dig en mand med samme syn på tingene

Jeg ville godt nok være ked af at være sammen med en fyr der ikke kan acceptere at min eks altså stadig er en del af mit liv. - Vi holder også vores datters fødselsdag sammen og det er skønt!

I min verden ville det næsten være et drømme scenarie hvis han fandt en sød pige som jeg kunne få noget der minder om et venskab med, og hvis jeg finder en fyr som min eks kunne få et lignende forhold med. 

Jeg vil gerne indrage min eks så meget i vores datters liv som overhovedet muligt, for selvom vi ikke bor sammen (og aldrig har gjort det) så er han stadig hendes far, og han har lige så meget ret til hende som mig

Mama-M28 skriver:

For mig er det simpelt: hvis nogen vil være i et forhold med mig, skal der ikke SMSes, ringes sammen osv, medmindre det er vigtigt for barnet ( og her mener jeg praktiske informationer, eller noget andet vigtigt som skal formidles videre eller diskuteres) og jeg foretrækker at SMS, så fremt det er muligt og rigeligt. 

Man er eks kærester, uanset om der er børn eller ej. Så her taler hverken min mand eller jeg med vores eks'er, medmindre det er nødvendigt. 

I starten ringede hun konstant, jeg blev virkelig dårlig af det. Det var så frustrerende og ødelæggende. 

Så nej, man skal da selvfølgelig ikke rumme biomor ret meget ( folk der siger det, er folk der ikke aner et klap om hvad de taler om ) 

der er en grund til at man ikke er sammen længere 

Ja, der er en grund til at man ikke længere er sammen. Men den grund er IKKE barnet. Derfor skal barnet ikke straffes på grund af voksnes forsmåede følelser.

Jeg forstår slet ikke hvordan du kan mene at der ikke skal være ret meget plads til at rumme bio-mor.

Alle de involverede skal kunne rumme hinanden for børnenes skyld.

Jeg vil påstå at hvis den nye kæreste ikke kan rumme den anden biologiske forælder, så passer den nye kæreste ikke ind i familien.