Anonym skriver:
Jeg læste i en tråd, at man måtte tolerere biomors adgang til sin eksmand 24/7 og som nyudsprungen bonusmor løber det mig koldt ned af ryggen ved tanken.
Synes i forvejen mængden af sms'er og mms'er er enorm og synes at afbryde / bryde ind i enhver situation nødvendige eller unødvendige. F.eks ekstraordinære situationer som et brækket ben kontra barnet med sit nye regntøj i 100 situationer i regnvejr..
Hvornår er kontakten nok? Hvor går jeres grænser?
Ved godt at nogen biomødre ikke kommer til at være helt enig i min optik af det her, men så må der også være fornuftige som er enig 
I princippet har biomor INTET at skulle sige med hvad der foregår når I har barnet. Selvfølgelig skal mor kontaktes hvis barnet kommer til skade, på samme måde som hun skal kontakte jer hvis det sker imens barnet er hos hende. Der skal oplyses omkring skole/børnehave/vuggestue afhængig af hvad barnet går i, for begge forældre har ret til at vide hvad der foregår hvis der er fælles forældermyndighed.
Hvordan i opdrager, hvad for noget legetøj barnet har, hvem i ser, hvor i er (så længe det er inden for den danske grænse), hvad du deltager i både i huset, i form af opdragelse osv og ting i institution (selvom sådanne mødre tit gerne også vil bestemme dette) der bestemmer i helt selv. Kan dog sige fra egen erfaring, at hvis bio har haft mulighed for at styre alt og især far, kan det være svært at få skubbet far til at få sagt stop, og få det hele til at fungere (det kan være en lang process at skulle igennem).
Især fordi dem hvor x'en kan køre rundt med faren er mødre der har fået faren til at tro hun har magten til ALT og derved kan tage barnet fra ham uden problemer hvis han ikke makker ret.
Der skal man støtte op med at få oplyst far med de muligheder han har hvis hun opføre sig sådan så han ikke er bange for at sige hende imod. Det betyder ikke at man skal opsøge konflikter, men samarbejdet virker heller ikke hvis det kun er den ene der diktere og den anden adlyder.
Far og dig skal sætte jer ned og få snakket forventninger og måske få lavet en skriftlig aftale om hvordan tingene skal forgå hjemme hos jer, så man kan pege tilbage på den hvis far ikke vil stå ved det i har aftalt, for så kan han ikke sige at det har i aldrig aftalt. Det er meget vigtigt for jeres samarbejde for især i starten kan der være mange faldgrupper. Fx hvad må du deltage i, må du opdrage på børnene (det synes jeg jo du skal hvis du skal overleve i det forhold men nogen vil bare ikke have det) Og selvom det virker unødvendigt så kan det virkelig gøre at i slipper for mange konflikter for i er pludselig 3 (4 hvis bio også har en kæreste) der skal være omkring det barn her, og så skal i to stå på samme side og være enige. I kan ikke bare regne med at det tager i som det kommer for når der er børn er alting ikke bare lige til, og hvis du skal have nogen som helst ide om hvor du har fodfæste så er det den eneste måde.
Det kræver meget af en at komme ind i et forhold med børn, ikke noget nogen kan forberede dig på uanset hvor mange der siger (du ved hvad du går ind til) for det gør man ikke før man står der. Mærk på dig selv, især her i starten og ikke pres dig selv ud i noget som du ikke ønsker, hvis der er noget med børnene du ikke kan overskue endnu så lad far stå for det.
