Biomors adgang til eksmand

Sprit25 skriver:

Men hvis man finder en mand med et barn, så har han et forhold til en anden kvinde som ikke kan brydes. Sammen har de skabt det mest dyrbare de begge har og for barnet skyld må alle parter tage sig sammen og være venner. Jeg siger ikke bedste venner men venner. Venner, der kan ringe til hinanden og sende sms'er. Venner der kan være i samme rum og hygge sig. 

 

Min bedste ven er en eks, ham og jeg er super mega tætte men min absolutte bedste ven er min mand. Alligevel er min ven og min mand, to af de vigtigste mænd i mit liv. Der kommer intet godt ud af at skubbe pigevenner, herunder mødre væk. 

Jeg er ikke helt uenig med jer. Men vi snakker om beskeder i tide og utide og krav om svar med det samme  uanset vi er på ferie, han er på arbejde eller vi spiser. Og det er ikke lige relevant, ofte virker det som man leder efter muligheder for at skrive noget. Eller sender 20 mms'er af barnet i samme situation. Der må være en rimelighed med mængden af henvendelser. Vi har jo også et liv...

Jeg er til gengæld helt uenig i din "forhold til en kvinde, der ikke kan brydes". Hvad med børn, der er skabt i et øjeblik - er det også et forhold?  fordi man har et barn til fælles, behøver det ikke være andet?

Anonym skriver:

Nej der er ikke plads til dem, fordi dem der var, lagde op til mere. Han har faktisk ikke haft pigevenner sådan rigtigt. Vi er hinandens bedste venner ��

Da jeg for 14 år siden lige om lidt stod med en positiv graviditetstest, var min første tanke ikke: jeg skal være mor, men at nu min den gang kæreste og nu mand og jeg forbundet for altid, vi skrev en usynlig kontrakt på vi nu altid ville samarbejde og være venner på et eller andet plan. Det kunne godt være vi ikke ville være hendes kærester og elskere, men vi ville for altid skulle tilsidesætte egne irrationelle følelser for hinanden for at kunne samarbejde og vi skulle gøre alt hvad vi kunne for at bevare det gode venskab vi havde. 

Vi er ikke gået fra hinanden og håber da heller ikke det sker, men det er stadig min holdning. Vi kan såre hinanden og skulle slikke nogle sår, men for vores børns skyld har vi indgået en aftale uskreven om vi skal være i hinandens liv og vi skal kunne rumme hinandens liv med børnene. Derfor ville jeg formodentlig også bliver ex'en fra helvede hvis det kom der til. Jeg ville sende billeder fra en skøn oplevelse, jeg ville at far så deres hverdag hos mig (værelser mm.) ligesom jeg så hos ham, så de ikke følte deres liv hos den anden part var væk, jeg ville også kunne sende sms om måske for andre ubetydelige beslutninger, jeg ville kunne foreslå middage ude sammen med børnene (og en bonus), jeg ville foreslå fælles fødselsdage og meget mere. Og jeg ville aldrig kunne glemme vores minder sammen, glemme han var med til mine børns fødsler og have behov for sidde nostalgisk og tale om dem når de blev 18 eller... Ikke kunne glemme vores gode ferier, gode oplevelser og de hårde hvor vi støttede hinanden og jeg ville ønske mine børn kunne høre om dem når vi sammen mindedes også selvom vi ikke længere var kærester - alt i alt vores børn så os som venner med en fælles fortid. Det er måske utopi men ved det ville været et krav fra min side til en fremtidig partner at han kunne rumme min ex og vores fortid og ikke mindst at vi er forældre sammen.

Anonym skriver:

Jeg er ikke helt uenig med jer. Men vi snakker om beskeder i tide og utide og krav om svar med det samme  uanset vi er på ferie, han er på arbejde eller vi spiser. Og det er ikke lige relevant, ofte virker det som man leder efter muligheder for at skrive noget. Eller sender 20 mms'er af barnet i samme situation. Der må være en rimelighed med mængden af henvendelser. Vi har jo også et liv...

Jeg er til gengæld helt uenig i din "forhold til en kvinde, der ikke kan brydes". Hvad med børn, der er skabt i et øjeblik - er det også et forhold?  fordi man har et barn til fælles, behøver det ikke være andet?

Okay, 3 ting... 

1. "Vi har også et liv". Det er hans børn, de er HANS liv! Så resten af hans liv ville de være der. uanset din usikkerhed eller ej. 

2. Når man har haft et liv sammen og fået barn sammen, så er man de 2 eneste mennesker i verden der elsker de børn mest, INGEN forstår det bedre end sit barns far. Så de billeder hun sender, er fordi han forstår bedre end nogen andre hvor fantastiske de er.

3. Du skal arbejde med din usikkerhed og jalousi. Du har fundet en mand med børn og en fortid. Lev med den. Du kan ikke ændre på hans fortid. Så længe børnene er små, så er eksen en del af det. 

Anonym skriver:

Jeg er ikke helt uenig med jer. Men vi snakker om beskeder i tide og utide og krav om svar med det samme  uanset vi er på ferie, han er på arbejde eller vi spiser. Og det er ikke lige relevant, ofte virker det som man leder efter muligheder for at skrive noget. Eller sender 20 mms'er af barnet i samme situation. Der må være en rimelighed med mængden af henvendelser. Vi har jo også et liv...

Jeg er til gengæld helt uenig i din "forhold til en kvinde, der ikke kan brydes". Hvad med børn, der er skabt i et øjeblik - er det også et forhold?  fordi man har et barn til fælles, behøver det ikke være andet?

Ja I her ret til egen voksentid, ligesom min mand og jeg har når mormor kan passe og vi endelig får arrangeret en stund ude. Når vi har den stund ude, kan jeg selv vælge at forholde mig til billeder, beskeder mm. Jeg tjekker om de er vigtige og ellers så kan jeg vælge at være i nuet og gemme dem til senere. Nogle gange nyder vi at se billeder, få en lille hilsen, blive spurgt om hvor er den der bluse nu (har også en teenager) andre gange kigger vi ikke på det. Det samme kan din kæreste jo gøre. 

Men at få er barn betyder bare for de fleste at den tid er lidt mere afmålt, bliver afbrudt lidt oftere og når man kommer som enlig uden barn ind i sådan et forhold så skal man lære noget på et trylleslag som manden/kvinden har lært ingen proces. Jeg kom selv som 18 årig ind i et forhold med en enlig far, og skulle forstå at ja jeg var vigtig, han var dybt forelsket, han begærede mig, han ville mig, men når sønnen kaldte var jeg "glemt" også selvom der var midt i den hedeste sex, det mest romantiske øjeblik mm. Jeg var nummer 2 i hans liv og intet kunne ændre det - eller jo nu er jeg nummer 5 

Så kan der sagtens være biomor er møg irriterende, og hun kunne undlade halvdelen af beskederne. Men egentlig ville jeg måske hellere stille spørgsmålet: barnets adgang til far, for der kan vi jo nok alle sammen være enig om det er så meget som muligt, og alt efter alderen så er biomor nu en gang den der formidler barnets adgang - når barnet bliver lidt ældre så kontakter det selv, og tro mig jeg kan en festlig aften sagtens få 5 sms'er og 10 billeder fra min teenager og selvom vi har talt det kan være jeg ikke lige ser og svarer, så efterfølges et godnat, jeg elsker dig ofte af et: hvorfor svarer du ikke når jeg ikke har svaret inden for 10 minutter. Selvom hun ved jeg er på arbejde, så er der glemt og hun ringer og efterfølger det med en SMS: hvorfor svarer du ikke, og det kan være fordi hun vil spørge om hun må tage et glad kakao 

Marts<3 skriver:

Okay, 3 ting... 

1. "Vi har også et liv". Det er hans børn, de er HANS liv! Så resten af hans liv ville de være der. uanset din usikkerhed eller ej. 

2. Når man har haft et liv sammen og fået barn sammen, så er man de 2 eneste mennesker i verden der elsker de børn mest, INGEN forstår det bedre end sit barns far. Så de billeder hun sender, er fordi han forstår bedre end nogen andre hvor fantastiske de er.

3. Du skal arbejde med din usikkerhed og jalousi. Du har fundet en mand med børn og en fortid. Lev med den. Du kan ikke ændre på hans fortid. Så længe børnene er små, så er eksen en del af det. 

 

Sikke da noget fis. Hvad skulle hun være jaloux eller usikker over?

man behøver ikke være jaloux eller usikker fordi man ikke er bedste venner med sin mands ex.

Marts<3 skriver:

Okay, 3 ting... 

1. "Vi har også et liv". Det er hans børn, de er HANS liv! Så resten af hans liv ville de være der. uanset din usikkerhed eller ej. 

2. Når man har haft et liv sammen og fået barn sammen, så er man de 2 eneste mennesker i verden der elsker de børn mest, INGEN forstår det bedre end sit barns far. Så de billeder hun sender, er fordi han forstår bedre end nogen andre hvor fantastiske de er.

3. Du skal arbejde med din usikkerhed og jalousi. Du har fundet en mand med børn og en fortid. Lev med den. Du kan ikke ændre på hans fortid. Så længe børnene er små, så er eksen en del af det. 

 

Nu er der vel også forskel på hvorfor der skal sendes alle de beskeder - Er det ren provokation - som i mit tilfælde - eller er det af ren og skær kærlighed?

Skal bio-mor blande sig i hvad børnene får at spise hos os - for vi blander os ikke i hvad hun stiller på bordet.

Syntes det er godt at man kan bevare en normalt forhold til sin ex - men det skal bare ikke tage overhånd.

Hun lever sit liv, vi lever vores liv - ingen grund til at blande sig unødigt, hvis det kun er for at skabe splid.

Men det er bare min holdning!

Anonym skriver:

Jeg er ikke helt uenig med jer. Men vi snakker om beskeder i tide og utide og krav om svar med det samme  uanset vi er på ferie, han er på arbejde eller vi spiser. Og det er ikke lige relevant, ofte virker det som man leder efter muligheder for at skrive noget. Eller sender 20 mms'er af barnet i samme situation. Der må være en rimelighed med mængden af henvendelser. Vi har jo også et liv...

Jeg er til gengæld helt uenig i din "forhold til en kvinde, der ikke kan brydes". Hvad med børn, der er skabt i et øjeblik - er det også et forhold?  fordi man har et barn til fælles, behøver det ikke være andet?

Enig om at det skal naturligvis være på et niveau I alle kan leve med. Naturligvis, men du kan heller ikke forlange ingen kontakt overhovedet. Har I snakket med hende om det? Og hvad siger din kæreste?

Nej men uanset hvad vil du altid have et bånd til den mand du har fået barn med. Netop dit barn. I ville altid skulle samarbejde og jo i min verden skal der netop være andet. Der skal være et samarbejde så barnet kan se det. 

Anonym skriver:

Nu er der vel også forskel på hvorfor der skal sendes alle de beskeder - Er det ren provokation - som i mit tilfælde - eller er det af ren og skær kærlighed?

Skal bio-mor blande sig i hvad børnene får at spise hos os - for vi blander os ikke i hvad hun stiller på bordet.

Syntes det er godt at man kan bevare en normalt forhold til sin ex - men det skal bare ikke tage overhånd.

Hun lever sit liv, vi lever vores liv - ingen grund til at blande sig unødigt, hvis det kun er for at skabe splid.

Men det er bare min holdning!

Selvsagt hvis det kun er for at skabe splid. Men når det er sagt så kunne jeg da godt forestille mig situationer hvor man som skilte forældre trådte i karakter sammen og skabte nogle fælles regler, det kunne være om mad hvis der var tendens til overvægt, det kunne være om spil, det kunne være om sengetider i hverdagen hvis der var  udfordringer her osv.

Men ja det svære er da også kontroltabet, ville jeg da selv have det svært med - i meget mindre målestok skal jeg med vores ældste væk 3 uger til august, og bare det, bare det at jeg ikke er med til kontrollen over at huske god mad, rent tøj, huske idrætstøj og hvad ved jeg er sgu svært, så hvad om det var et helt andet hjem og jeg intet havde at skulle sige - gisp! 

lineog4 skriver:

Selvsagt hvis det kun er for at skabe splid. Men når det er sagt så kunne jeg da godt forestille mig situationer hvor man som skilte forældre trådte i karakter sammen og skabte nogle fælles regler, det kunne være om mad hvis der var tendens til overvægt, det kunne være om spil, det kunne være om sengetider i hverdagen hvis der var  udfordringer her osv.

Men ja det svære er da også kontroltabet, ville jeg da selv have det svært med - i meget mindre målestok skal jeg med vores ældste væk 3 uger til august, og bare det, bare det at jeg ikke er med til kontrollen over at huske god mad, rent tøj, huske idrætstøj og hvad ved jeg er sgu svært, så hvad om det var et helt andet hjem og jeg intet havde at skulle sige - gisp! 

Biomor bliver ved med at tage kontakt om alt og ingenting - mest om at vi (nok mest mig) ikke gør det godt nok.

Men sagen er den, at det faktisk er mig der sørger for, at bonus børnene for rigtig mad, og ikke fastfood som de gør hos hende. At jeg har tilmeldt dem sport efter skole, så de får rørt sig, fordi de har tendens til overvægt, og bliver mobbet i skolen omkring det. Men det er sådan at biomor åbenbart ikke vil indse, at det er et problem, at hun fylder dem med pomfritter, cola, is og pizza flere gange i ugen - og at det sport de til tilmeldt, kommer de kun til i vores uger, for hun gider ikke køre dem.

Alligevel brokker hun sig højlydt hver eneste dag over alt - Se det er frustrerende....

At hun ikke bare for en kort stund - kan se at jeg faktisk holder utroligt meget af hendes børn, og kun vil dem det godt.

Jeg siger ikke til dem at de er overvægtige - men giver dem sund kost - men det er også surt så at være hos os - for når man er hos mor, så kan man få lækker mad med i skole kombineret med kakaomælk eller saftevand. Der er INTET sundt i de madpakker - og helt ærligt det er skide synd, når nu de bliver mobbet pga. vægten!

En gang i mellem burde man måske tænke over om det er godt eller skidt det man har gang i!

Anonym skriver:

Biomor bliver ved med at tage kontakt om alt og ingenting - mest om at vi (nok mest mig) ikke gør det godt nok.

Men sagen er den, at det faktisk er mig der sørger for, at bonus børnene for rigtig mad, og ikke fastfood som de gør hos hende. At jeg har tilmeldt dem sport efter skole, så de får rørt sig, fordi de har tendens til overvægt, og bliver mobbet i skolen omkring det. Men det er sådan at biomor åbenbart ikke vil indse, at det er et problem, at hun fylder dem med pomfritter, cola, is og pizza flere gange i ugen - og at det sport de til tilmeldt, kommer de kun til i vores uger, for hun gider ikke køre dem.

 

Alligevel brokker hun sig højlydt hver eneste dag over alt - Se det er frustrerende....

At hun ikke bare for en kort stund - kan se at jeg faktisk holder utroligt meget af hendes børn, og kun vil dem det godt.

Jeg siger ikke til dem at de er overvægtige - men giver dem sund kost - men det er også surt så at være hos os - for når man er hos mor, så kan man få lækker mad med i skole kombineret med kakaomælk eller saftevand. Der er INTET sundt i de madpakker - og helt ærligt det er skide synd, når nu de bliver mobbet pga. vægten!

En gang i mellem burde man måske tænke over om det er godt eller skidt det man har gang i!

 

Helt sikkert, og ja du er ude i en ulige kamp, for mange børn (i hvert fald til de bliver lidt ældre) kan nu en gang desværre bedre lide pomfritter end gulerødder og derfor er der ikke lige så godt hjemme hos jer og mor støtter. Og klart der er tilfælde som dit hvor den store kontakt ikke er en positivt kontakt, hvor samarbejdet ikke er et positivt samarbejde. 

Men idealet må være den positive kontakt og samarbejde og det skal en ny kæreste ikke modsætte sig (hvis det er positivt). 

Og ja du skrive dig for mig at se ind i noget der er skide svært, for der er mange følelser på spil og i klemme. Jeg vil da håbe jeg selv kunne være den store i sådan en situation og glædes over min ex's nye livsledsager rent faktisk kunne lide mine børn, men det ville også være svært, svært fordi det rammer lige bed i den der kroniske dårlige samvittighed man har som forældre, hvad hvis de aå bedre kan lide hende??? Hvad hvis jeg er dårligere og og og og....! Men helt klart i en skilsmisse skal man både værdsætte det fortsatte venskab og samarbejde mellem forældrene men også værdsætte hvis der kommer en ny ind der vil samarbejdet, vil børnene, vil være fælles.