Vik skriver:
Jeg gå ind for grænser. Børn har brug for grænser for at føle sig fri og udvikle i deres egen tempo . Der er i forvejen så meget pres på de stakkels børn at de nærmest ikke få lov til at være børn.
mine børn bruge hellere ikke tablets osv. Om sommeren ser vi kun tv om aftenen og de skal lære at skrive på papir inden de lære at tape. Ja, måske er vi gamledags , men det fungere for os
Jeg går da også ind for grænser, skærme er stærkt begrænset osv. Men jeg går også ind for de unge mennesker skal lære selvstændighed, lære at træffe valg som ikke er dikteret af mine begrænsninger, de skal have lov at overraske mig og gerne blive klogere end mig.
Og lige præcis tøj er så dejligt "ligegyldigt" og ufarligt. I skabet er kun tøj der passer til årstiden (næsten) og så kan de vælge (lige i den her periode gider drengene ikke selv at vælge og det er også okay), for det er jo så ligegyldigt om de kommer som en farvelade eller ej, om der er posebukser under en kjole, striber og tern sammen - det handler alene om øjnene der ser. Og må indrømme min datter faktisk som lille har overrasket mig og sat tøj sammen som jeg aldrig ville have gjort og så så der super godt ud.
For mine drenge handler det mere om komfort fx vil de kun gå i bløde bukser, så vil jeg da ikke bare i min egenskab af at være voksen gå ind og overrule det. Jeg går jo ikke i deres bukser.
Er helt enig i, at børn skal have lov at være børn, de skal ikke tage stilling til alt. Men tænker det er deres krop og hvis de har det mere behageligt i er slidt Hello kitty joggingsæt end den stive kjole, hvorfor er det så vi voksne ikke anerkender det? Vi vil lære dem de ejer deres egen krop, skal sige nej osv. Bare ikke når det handler om det tøj mor eller far vil have dem til at have på.
Nu er min pige blevet 13 og jeg nyder at huske hende som en farvelade, når jeg ser hende i sit afstemte grå/sorte tøj som er lige så kedeligt og konventionelt som de fleste voksnes
Anmeld
Citér