Egoistisk valg!

Anonym skriver:

Det er selvfølgelig trist at fædrene ikke vil være sammen med deres børn. Men hvis det forholder sig på den måde så er det fædrene der går glip af mest.

Men ellers, ja, så er det da altid bedre. De ved hvem faren er. Kan se billeder osv. 

I fremtiden risikerer man jo at halvsøskende får børn med hinanden, når de ikke ved hvem deres far er.

Eftersom der også er parforhold med stor aldersforskel, ja så kan donoren potentielt også blive kæreste med sit eget barn.

En donor kan jo blive brugt til at lave mange børn. Både i DK og andre lande.

Det er ikke meningen at en mand skal være far til så mange børn.

Jeg synes det er så forkert at der er åbnet op for anonyme donorer. Danmark sammenligner ofte sig selv med politikken i Sverige. I Sverige har det været forbudt med anonyme donorer siden 1985. Svenske kvinder tager til bl.a DK for at gøre brug af anonym donorsæd.

Hvorfor er det mon så vigtigt for kvinder/par at donoren er anonym? Noget der er så vigtigt og betydningsfuldt i verden som et barn. Det barn bør efter min mening vide hvem dens far er, uanset om de har samvær eller ej.

Der en lov omkring, hvor mange børn en donor må være ophav til i DK, mener det er max 12. Så det er altså ikke sådan en donor, er biologisk far til 65 børn i DK.

Mht din sidste udtalelse, gør det så slet ikke indtryk på dig, når du hører de begrundelser, folk som faktisk står i det, kommer med? Dem som har udtalt sig i denne tråd, har jo netop meget velovervejet truffet valget og begrundet for dig, hvorfor det er vigtigt for dem.

At blive ved med at kalde det egoistisk, når begrundelserne jo bunder i udtryk om, hvad de synes er bedst for deres børn, synes jeg ikke er fair. At du måske er uenig i deres konklusioner er en ting, men det de skriver er jo netop ikke egoistisk! 

Hvorfor er det mon så vigtigt for kvinder/par at donoren er anonym? Noget der er så vigtigt og betydningsfuldt i verden som et barn. Det barn bør efter min mening vide hvem dens far er, uanset om de har samvær eller ej.

Amen!

 

Mht din sidste udtalelse, gør det så slet ikke indtryk på dig, når du hører de begrundelser, folk som faktisk står i det, kommer med? Dem som har udtalt sig i denne tråd, har jo netop meget velovervejet truffet valget og begrundet for dig, hvorfor det er vigtigt for dem.

At blive ved med at kalde det egoistisk, når begrundelserne jo bunder i udtryk om, hvad de synes er bedst for deres børn, synes jeg ikke er fair. At du måske er uenig i deres konklusioner er en ting, men det de skriver er jo netop ikke egoistisk! 

 

 

Kan du venligst henvise mig til deres indlæg? For så vidt jeg ved, er der ikke nogle, der er kommet med en uegoistisk begrundese for, hvorfor de har valgt en anonym donor.

Anonym skriver:

Kan du venligst henvise mig til deres indlæg? For så vidt jeg ved, er der ikke nogle, der er kommet med en uegoistisk begrundese for, hvorfor de har valgt en anonym donor.

Et hurtigt skud fra hoften en lørdag morgen uden selv nogen sinde at have stået i situationen. 

Ikke egoistiske begrundelser:

- jeg er bange for mit barn vil blive skuffet hvis hun vil opsøge donor og donor så ikke er interesseret.

- jeg er bange for mit barn vil blive forvirret når donor bliver mere ens blot donor, men en reel person som hun kan opsøge som 18 årig

- jeg ønsker ikke mit barn skal stå med et for mig umuligt valg: vil jeg eller vil jeg ikke se min donor

- jeg er bange for at mit barn med det valg vil få et forkvaklet forhold til sin far, da hun kn frygte (uberettiget) far vil blive bitter, sir, fle sig tilsidesat osv hvis hun vælger at opsøge. 

Egoistiske begrundelser:

- jeg er bange for mit barn får er godt forhold til donor

- jeg vil ikke dele mit barn med donor

- jeg er bange for barnet heller vil have donor som far

Anonym skriver:

Kan du venligst henvise mig til deres indlæg? For så vidt jeg ved, er der ikke nogle, der er kommet med en uegoistisk begrundese for, hvorfor de har valgt en anonym donor.

De steder hvor folk, som bruger eller overvejer at bruge anonym donor skriver, skriver de alle, at de ville være bange for, at deres barn ville opbygge for mange forventninger. En donor er ikke en far, og bliver det aldrig, hvorfor de har valgt som de har gjort, for at undgå skuffelsen. En bruger(lisbeth1985) skriver endda, at hendes mand har nogle skuffende oplevelser med netop biologisk ophav, hvorfor han specielt vil spare sin fremtidig søn/datter for det samme.

Det er da ikke egoisme, men et valg truffet ud fra den betragtning og overvejelser, man har haft i forhold til, hvad man synes der er bedst for ens barn. Som sagt, en ting er at være uenig i betragtningen, men at forsætte med at kalde den egoistisk, synes jeg måske er lidt stridt.

Anonym skriver:

Min veninde har fået to børn med en sæddoner. Børnene er hhv. 3 og 4 år og er begyndt at gå meget op i, at de andre børn i børnehaven har en far, og når de læser børnebøger og ordet "far" kommer op, er det tydeligt at se, at de er meget forvirret omkring det.

Jeg finder det hjerteskærende at se, at de i så ung en alder allerede er bevidste om, at størstedelen af andre børn har noget, som de ikke har, og jeg må ærlig talt indrømme, at jeg synes, at det er et pisse egoistisk valg at sætte børn i verdenen med en sæddoner.

Hvis et barn selv kunne vælge, er jeg sikker på, at det gerne ville vide, hvem både dens far og mor er. Hvor fedt er det lige at vokse op uden at kende sit ophav?

Må jeg spørge, hvor gammel du er, og om du selv har børn? 

nielsen80 skriver:

Der en lov omkring, hvor mange børn en donor må være ophav til i DK, mener det er max 12. Så det er altså ikke sådan en donor, er biologisk far til 65 børn i DK.

Mht din sidste udtalelse, gør det så slet ikke indtryk på dig, når du hører de begrundelser, folk som faktisk står i det, kommer med? Dem som har udtalt sig i denne tråd, har jo netop meget velovervejet truffet valget og begrundet for dig, hvorfor det er vigtigt for dem.

At blive ved med at kalde det egoistisk, når begrundelserne jo bunder i udtryk om, hvad de synes er bedst for deres børn, synes jeg ikke er fair. At du måske er uenig i deres konklusioner er en ting, men det de skriver er jo netop ikke egoistisk! 

 

 

Jeg mener ikke at jeg har skrevet noget om egoisme. Jeg synes det er forkert at få barn med en man ikke kender.

For mig er en donor nemlig ikke bare en donor. Han er den der giver halvdelen af arvemassen videre til det barn moderen skal føde. Det er for mig en virkelighedsflugt at man siger: " han bliver jo ikke far til barnet, han er jo kun donor". Jeg er enig i at han ikke bliver den daglige far til barnet, men biologisk far vil han altid være, det kan man ikke lave om på. Heller ikke selv om man skriver noget andet på fødselsattesten(det ved jeg ikke om man gør).

At vækge en donor til sit barn er for mig det samme som at vælge en fremmed som biologisk far til sit barn. Man aner i bund og grund intet om personens væremåde. Man kan måske vælge hud -og hårfarve osv., måske få oplyst uddannelse, arbejde osv(er der nogen der tjekker det?), men for mig er disse ting slet ikke vigtige. For mig er det vigtigste hvordan barnets far er til daglig, at man kender ham godt og grundigt, og ved om det er en der er god at få børn med.

Hvis jeg skulle bære en fremmed mands barn(en donors) i min krop i ni måneder, ville det for mig være det samme som hvis barnet var blevet til ved utroskab.

Anonym skriver:

Jeg mener ikke at jeg har skrevet noget om egoisme. Jeg synes det er forkert at få barn med en man ikke kender.

For mig er en donor nemlig ikke bare en donor. Han er den der giver halvdelen af arvemassen videre til det barn moderen skal føde. Det er for mig en virkelighedsflugt at man siger: " han bliver jo ikke far til barnet, han er jo kun donor". Jeg er enig i at han ikke bliver den daglige far til barnet, men biologisk far vil han altid være, det kan man ikke lave om på. Heller ikke selv om man skriver noget andet på fødselsattesten(det ved jeg ikke om man gør).

At vækge en donor til sit barn er for mig det samme som at vælge en fremmed som biologisk far til sit barn. Man aner i bund og grund intet om personens væremåde. Man kan måske vælge hud -og hårfarve osv., måske få oplyst uddannelse, arbejde osv(er der nogen der tjekker det?), men for mig er disse ting slet ikke vigtige. For mig er det vigtigste hvordan barnets far er til daglig, at man kender ham godt og grundigt, og ved om det er en der er god at få børn med.

Hvis jeg skulle bære en fremmed mands barn(en donors) i min krop i ni måneder, ville det for mig være det samme som hvis barnet var blevet til ved utroskab.

 

Det er vel det klassiske spørgsmål om arv og miljø, hvor meget er nedlagt i vores dna og hvor meget handler om din opvækst.

Men må indrømme jeg står fuldstændig uforstående over for hvordan brug af sæddonor kan sammenlignes med at få et barn med en man har været utro med. Der er jo ingen svigt i det i og med det er et fælles valg mellem mand og kvinde, og ingen har løjet, svigtet, eller lignende. 

Må jeg spørge, hvor gammel du er, og om du selv har børn? 

Hvad vedkommer det sagen? 

Et hurtigt skud fra hoften en lørdag morgen uden selv nogen sinde at have stået i situationen. 

Ikke egoistiske begrundelser:

- jeg er bange for mit barn vil blive skuffet hvis hun vil opsøge donor og donor så ikke er interesseret.

- jeg er bange for mit barn vil blive forvirret når donor bliver mere ens blot donor, men en reel person som hun kan opsøge som 18 årig

- jeg ønsker ikke mit barn skal stå med et for mig umuligt valg: vil jeg eller vil jeg ikke se min donor

- jeg er bange for at mit barn med det valg vil få et forkvaklet forhold til sin far, da hun kn frygte (uberettiget) far vil blive bitter, sir, fle sig tilsidesat osv hvis hun vælger at opsøge. 

Egoistiske begrundelser:

- jeg er bange for mit barn får er godt forhold til donor

- jeg vil ikke dele mit barn med donor

- jeg er bange for barnet heller vil have donor som far

Jeg kan udmærket godt sætte mig ind i, at man som forælder vil spare sit barn for skuffelse i livet, men donorbarnet er jo blevet voksent på det tidspunkt, det har mulighed for at kontakte doneren, og er derfor i stand til at håndtere en afvisning.

Hvis man fra start af er ærlig omkring muligheden for, at doneren måske ikke ønsker kontakt, og derved ikke skaber forventninger, bør barnet ikke blive forvirret.

Valget mellem at møde sin donor eller ikke at møde sin donor, er et valg, som et voksent menneske er i stand til at tage. Det er efter min mening ikke et valg, som moderen skal tage for barnet 18 år før barnet selv er i stand til at tage det.

Hvis barnet vokser op uden tvivl omkring faderens ubetinget kærlighed, bør det ikke have en negativ effekt på deres forhold. En donor er trods alt ikke en far.