Egoistisk valg!

Anonym skriver:

Jeg kan udmærket godt sætte mig ind i, at man som forælder vil spare sit barn for skuffelse i livet, men donorbarnet er jo blevet voksent på det tidspunkt, det har mulighed for at kontakte doneren, og er derfor i stand til at håndtere en afvisning.

Hvis man fra start af er ærlig omkring muligheden for, at doneren måske ikke ønsker kontakt, og derved ikke skaber forventninger, bør barnet ikke blive forvirret.

Valget mellem at møde sin donor eller ikke at møde sin donor, er et valg, som et voksent menneske er i stand til at tage. Det er efter min mening ikke et valg, som moderen skal tage for barnet 18 år før barnet selv er i stand til at tage det.

Hvis barnet vokser op uden tvivl omkring faderens ubetinget kærlighed, bør det ikke have en negativ effekt på deres forhold. En donor er trods alt ikke en far.

Helt enige, men det var bare for at sætte tyk streg under at argumentationen sagtens kan være med udgangspunkt i barnet og ikke et egoistisk valg. Om så argumenterne holder, om der er tænkt forkert osv vil jeg egentlig undlade at forholde mig til, men jeg vil forholde mig til at valget af anonym donor ikke pr automatik er egoistisk. 

Anonym skriver:

Hvad vedkommer det sagen? 

Det kan være med til at danne sig et helhedsbillede... En forståelse for en anden persons holdning, eller mening. Det siger vel egentlig sig selv. Men forklarer gerne.  Fx har man børn, kan det på den ene eller anden måde være med til at præge ens holdning. Ligeledes hvis man ikke har børn. Du virker lidt umoden i din måde at agere og debattere på, så pr automatik ville jeg tro du ikke er så gammel,( det der jo intet galt i) men 18-25 år. ( og måske jeg selv er i den aldersgruppe ) men med en viden om en anden alder, kan ændre opfattelsen af det du skriver og måske bedre forstå dig og din holdning. Jeg vil umiddelbart også tro, du ikke har børn. 

nielsen80 skriver:

De steder hvor folk, som bruger eller overvejer at bruge anonym donor skriver, skriver de alle, at de ville være bange for, at deres barn ville opbygge for mange forventninger. En donor er ikke en far, og bliver det aldrig, hvorfor de har valgt som de har gjort, for at undgå skuffelsen. En bruger(lisbeth1985) skriver endda, at hendes mand har nogle skuffende oplevelser med netop biologisk ophav, hvorfor han specielt vil spare sin fremtidig søn/datter for det samme.

Det er da ikke egoisme, men et valg truffet ud fra den betragtning og overvejelser, man har haft i forhold til, hvad man synes der er bedst for ens barn. Som sagt, en ting er at være uenig i betragtningen, men at forsætte med at kalde den egoistisk, synes jeg måske er lidt stridt.

Hvis man forklarer barnet, at doneren ikke er en far og aldrig vil blive det, og samtidig gør det klart for barnet, at det ikke er sikkert, at doneren ønsker at have kontakt, er der ingen forventninger at opbygge.

Jeg synes ikke, at det er fair at fratage barnet muligheden for at opsøge dets genetiske ophav på det grundlag, at man vil beskytte barnet imod en mulig skuffelse. Ingen kan forudse fremtiden, og donorbarnet er jo voksent menneske, når det kontakter doneren, og er derfor i stand til at håndtere skuffelse.

At Lisbeths mand selv har haft nogle skuffende oplevelser med sit biologiske ophav, er ikke ensbetydende med, at det også vil ske for deres barn, og at de ikke giver barnet muligheden for selv at finde ud af det, er et egoistisk valg uanset hvordan du vender og drejer det.

Jeg er bedøvende ligeglad med, om visse mennesker opfatter min mening som skrap eller strid. Det er min mening og den står jeg ved 

Anonym skriver:

Det kan være med til at danne sig et helhedsbillede... En forståelse for en anden persons holdning, eller mening. Det siger vel egentlig sig selv. Men forklarer gerne.  Fx har man børn, kan det på den ene eller anden måde være med til at præge ens holdning. Ligeledes hvis man ikke har børn. Du virker lidt umoden i din måde at agere og debattere på, så pr automatik ville jeg tro du ikke er så gammel,( det der jo intet galt i) men 18-25 år. ( og måske jeg selv er i den aldersgruppe ) men med en viden om en anden alder, kan ændre opfattelsen af det du skriver og måske bedre forstå dig og din holdning. Jeg vil umiddelbart også tro, du ikke har børn. 

Jeg har en søn. Min alder rager ikke nogle 

Jeg hørte en af Lisbeth Zornings dokumentarer på radio 24/, en gammel podcast, om en ung mand med 2 mødre... Og et enormt behov for at møde hans far, som han omtaler den anonyme donor som mange gange  

måske en af jer andre osse syns den ku ved spændende 

Jeg kender en voksen mand, hvis mor fik ham med anonym donor, han har virkelig haft kvaler over det. Jeg er, måske pga ham, imod anonym sæddonation.

Jeg er klar over at mødre der vælger at få et donor barn, virkelig har gennemtænkt det og at barnet er et ønske barn. Men jeg syns børn har krav på en far. Ja fædre kan dø, de kan gå deres vej, det kan mødre for den sags skyld også... Men at man skal forholde sig til at alt man ved om sin far er et donor nr og et par simple oplysninger om højde osv, det er ikke godt nok! Jeg tror måske jeg egentligt er imod at alene kvinder insemineres, om det så er anonymt eller ej.  At barnet er højt elsket af moren opvejer ikke behovet for en far. Og at få børn er jo ikke en menneskeret... 

Var det mig, og jeg HAR faktisk overvejet det, så ville jeg 'lave' en regnbuefamilie. 

Anonym skriver:

Jeg hørte en af Lisbeth Zornings dokumentarer på radio 24/, en gammel podcast, om en ung mand med 2 mødre... Og et enormt behov for at møde hans far, som han omtaler den anonyme donor som mange gange  

måske en af jer andre osse syns den ku ved spændende 

Jeg kender en voksen mand, hvis mor fik ham med anonym donor, han har virkelig haft kvaler over det. Jeg er, måske pga ham, imod anonym sæddonation.

Jeg er klar over at mødre der vælger at få et donor barn, virkelig har gennemtænkt det og at barnet er et ønske barn. Men jeg syns børn har krav på en far. Ja fædre kan dø, de kan gå deres vej, det kan mødre for den sags skyld også... Men at man skal forholde sig til at alt man ved om sin far er et donor nr og et par simple oplysninger om højde osv, det er ikke godt nok! Jeg tror måske jeg egentligt er imod at alene kvinder insemineres, om det så er anonymt eller ej.  At barnet er højt elsket af moren opvejer ikke behovet for en far. Og at få børn er jo ikke en menneskeret... 

Var det mig, og jeg HAR faktisk overvejet det, så ville jeg 'lave' en regnbuefamilie. 

Nu svarede du mig tidligere at du er mor, og ikke har haft problemer med at undfange...

og så vil jeg mene at du på ingen måde kan sætte dig ind i den tankegang det er at være ufrivilligt barnløs...

nej, det er ikke en menneskeret at få børn, det er et ønske der bliver opfyldt... Et brændende ønske, som bestemt ikke bliver mindre jo længere man har prøvet..

jeg synes du negligere andre menneskers ønske om at blive forælder, og du er nedladende over for de mennesker der pga fysiologi har været nødt til at søge andre veje..

ønsket om børn vil altid være egoistisk, for det er noget man ønsker for sig selv og sin partner...

når et par vælger en donor, så gør de det sammen. Fordi de ønsker et barn sammen.. Hvad skulle de ellers gøre? Skilles for at den ene kan få barn og den anden kan sejle i sin egen sø? 

Når du beskriver donorbørns savn - er det savnet til en FAR - en faderfigur.. Og så kan du forsøge nok så meget at skjule din dagsorden bag genetik, for dine eksempler siger så meget andet.

en donor er IKKE en far, lige såvel som at man ikke er beslægtet med en donor der giver en nyre. 

En donor er leverandør af fysiologisk materiale for at hjælpe andre mennesker... Længere er den ikke.

og hvis man ikke har sørget for at ens børn forstår det, og ikke lever på en illusion om at der er en faderfigur derude et sted de kan få et forhold til, så har man fejlet..

men uanset hvordan man vender og drejer sin argumentation omkring dette emne, så tror jeg det er svært for dig at imødekomme dette, for du hat en meget forudindtaget holdning, og lige på dette punkt virker du ikke på nogen måde modtagelig for andre virkeligheder end din egen... Det i sig selv virker umodent og usagligt...

fo82 skriver:

Nu svarede du mig tidligere at du er mor, og ikke har haft problemer med at undfange...

og så vil jeg mene at du på ingen måde kan sætte dig ind i den tankegang det er at være ufrivilligt barnløs...

nej, det er ikke en menneskeret at få børn, det er et ønske der bliver opfyldt... Et brændende ønske, som bestemt ikke bliver mindre jo længere man har prøvet..

jeg synes du negligere andre menneskers ønske om at blive forælder, og du er nedladende over for de mennesker der pga fysiologi har været nødt til at søge andre veje..

ønsket om børn vil altid være egoistisk, for det er noget man ønsker for sig selv og sin partner...

når et par vælger en donor, så gør de det sammen. Fordi de ønsker et barn sammen.. Hvad skulle de ellers gøre? Skilles for at den ene kan få barn og den anden kan sejle i sin egen sø? 

Når du beskriver donorbørns savn - er det savnet til en FAR - en faderfigur.. Og så kan du forsøge nok så meget at skjule din dagsorden bag genetik, for dine eksempler siger så meget andet.

en donor er IKKE en far, lige såvel som at man ikke er beslægtet med en donor der giver en nyre. 

En donor er leverandør af fysiologisk materiale for at hjælpe andre mennesker... Længere er den ikke.

og hvis man ikke har sørget for at ens børn forstår det, og ikke lever på en illusion om at der er en faderfigur derude et sted de kan få et forhold til, så har man fejlet..

men uanset hvordan man vender og drejer sin argumentation omkring dette emne, så tror jeg det er svært for dig at imødekomme dette, for du hat en meget forudindtaget holdning, og lige på dette punkt virker du ikke på nogen måde modtagelig for andre virkeligheder end din egen... Det i sig selv virker umodent og usagligt...

 

Du citerer den forkerte anonyme ^^, dette indlæg var mit første i debatten. 

Men jeg skriver jo netop at min holdning i bund og grund mest er rettet på enlige kvinder der insemineres, i parforhold er der jo netop en far figur - ihvertfald hvis det er et mand/kvinde forhold. Men anonym donation er jeg imod, ja. Jeg er klar over det ikke er en far der venter når barnet bliver 18. Og det håber og tror jeg da ingen bilder deres børn ind. Jeg syns barnets behov for en far burde veje højere end mit behov for at få et barn. 

Desuden... Nej, jeg er ikke ufrivilligt barnløs, jeg har et barn der efter 5 års forsøg kom til verdenen, det er 5 år siden og inden min eks og jeg gik fra hinanden havde vi prøvet i 4 år mere at lave en lillesøster/bror. Jeg havde i sin tid accepteret at jeg nok aldrig blev mor, nu er det sværere at acceptere at jeg 'kun' bliver mor til en, men sådan ser det ud til at blive og det tror jeg der er en grund til. Mit lod i livet blev 1 vidunderligt barn. 

Anonym skriver:

Du citerer den forkerte anonyme ^^, dette indlæg var mit første i debatten. 

Men jeg skriver jo netop at min holdning i bund og grund mest er rettet på enlige kvinder der insemineres, i parforhold er der jo netop en far figur - ihvertfald hvis det er et mand/kvinde forhold. Men anonym donation er jeg imod, ja. Jeg er klar over det ikke er en far der venter når barnet bliver 18. Og det håber og tror jeg da ingen bilder deres børn ind. Jeg syns barnets behov for en far burde veje højere end mit behov for at få et barn. 

Desuden... Nej, jeg er ikke ufrivilligt barnløs, jeg har et barn der efter 5 års forsøg kom til verdenen, det er 5 år siden og inden min eks og jeg gik fra hinanden havde vi prøvet i 4 år mere at lave en lillesøster/bror. Jeg havde i sin tid accepteret at jeg nok aldrig blev mor, nu er det sværere at acceptere at jeg 'kun' bliver mor til en, men sådan ser det ud til at blive og det tror jeg der er en grund til. Mit lod i livet blev 1 vidunderligt barn. 

Sorry - det er ikke til at hitte rundt i 

Anonym skriver:

Det er ikke for at tage tråden op igen, men jeg undrer mig bare over, hvordan du ved, at det kun er enkelte donorbørn, der ønsker at finde deres fædrende ophav?

Jeg giver dig ret i, at der er godt og skidt i alt her i livet, men at visse donerbørn har behovet for at finde deres donorfar er altså en realitet - jeg ser derfor også på virkeligheden som den er 

Det ved jeg i forhold til undersøgelser. Hvor ved du fra at størstedelen af alle anonyme og kendte donorbørn ønsker at finde deres far - får identitetskrise osv? Og har du overhovedet medregnet "far"/donor i dine udtalelser og overvejelser?

fo82 skriver:

Nu svarede du mig tidligere at du er mor, og ikke har haft problemer med at undfange...

og så vil jeg mene at du på ingen måde kan sætte dig ind i den tankegang det er at være ufrivilligt barnløs...

nej, det er ikke en menneskeret at få børn, det er et ønske der bliver opfyldt... Et brændende ønske, som bestemt ikke bliver mindre jo længere man har prøvet..

jeg synes du negligere andre menneskers ønske om at blive forælder, og du er nedladende over for de mennesker der pga fysiologi har været nødt til at søge andre veje..

ønsket om børn vil altid være egoistisk, for det er noget man ønsker for sig selv og sin partner...

når et par vælger en donor, så gør de det sammen. Fordi de ønsker et barn sammen.. Hvad skulle de ellers gøre? Skilles for at den ene kan få barn og den anden kan sejle i sin egen sø? 

Når du beskriver donorbørns savn - er det savnet til en FAR - en faderfigur.. Og så kan du forsøge nok så meget at skjule din dagsorden bag genetik, for dine eksempler siger så meget andet.

en donor er IKKE en far, lige såvel som at man ikke er beslægtet med en donor der giver en nyre. 

En donor er leverandør af fysiologisk materiale for at hjælpe andre mennesker... Længere er den ikke.

og hvis man ikke har sørget for at ens børn forstår det, og ikke lever på en illusion om at der er en faderfigur derude et sted de kan få et forhold til, så har man fejlet..

men uanset hvordan man vender og drejer sin argumentation omkring dette emne, så tror jeg det er svært for dig at imødekomme dette, for du hat en meget forudindtaget holdning, og lige på dette punkt virker du ikke på nogen måde modtagelig for andre virkeligheder end din egen... Det i sig selv virker umodent og usagligt...

 

Hver sin mening. Jeg synes personligt, at du og mange andre der har deltaget i denne tråd fuldstændig negligerer det faktum, at der altså findes donorbørn, som har et ønske om, at kunne tage kontakt til deres fædrende ophav, men har fået frataget muligheden for det.

Man kan ikke sammenligne en sæddoner med en nyredoner, da ens gener ikke har noget med en nyredoner at gøre.

Hvem har sagt noget om, at par som ikke kan få børn sammen, bør gå fra hinanden? Hvad jeg har sagt er, at hvis man vælger at bruge en donor, bør man for barnets skyld vælge en åben donor.

Jeg synes, at det er umodent af dig at anklage mig for at have en "skjult dagsorden".

Som jeg tidligere har forklaret, var mit første indlæg ikke særlig velformuleret. Det er korrekt, at jeg beskrev min venindes børns savn til en faderfigur, men jeg har efterfølgende forklaret, at min indlæg i bund og grund handler om, at jeg finder det ekstremt egoistisk at sætte børn i verdenen med en  anonym donor.

Jeg har aldrig sagt, at en sæddonor er en far! At finde sit fædrende ophav handler om at finde en at spejle sig i rent genetisk, og hvis barnet tror andet, har moderen ikke forklaret situationen tydeligt nok - helt uenige er vi altså ikke