Hvor slemt kan det dog være at føde?!?

Jeg glædede mig også til at opleve fødslen, og havde en rigtig god fødsel.  Jeg lå bagefter og tænkte 'var det bare det'?  Min første fødsel tog 5 timer fra vandet gik, og jeg fik stærke veer med det samme. Selvfølgelig gør det ondt, men jeg kom langt med vejrtrækning og lå bare og koncentrerede mig om det. Sagde ingenting og fik ingen smertestillende. Vil til hver en tid hellere tage en fødsel end alle de måneder med kvalme, træthed og utilpashed. Må se om jeg er af samme mening efter fødsel nr. 2 til sommer 

Mullesmith skriver:

Jeg tænker konstant på fødslen efterhånden, jeg drømmer endda om den om natten  jeg er ekstremt spændt og glæder mig. Uanset hvor slemt veninder fortæller mig at det har været for dem og hvor meget det svier, brænder og rykker i underlivet så tænker jeg bare "nå nå og jaja hvor slemt kan det lige være"  jeg fik tvillinger ved kejsersnit sidst, så har ikke prøvet veer og vaginal fødsel, men jeg bilder mig selv ind at det ikke er slemt og at jeg klare det mega nemt!! Hvordan har i oplevet smerterne?

Udvidelsesveerne var ikke slemme her, jeg har dog også fået at vide, at jeg har en høj smertetærskel. Men presseveerne var noget hårdere. Det svider naller meget når barnets hoved står lige i åbningen. På en måde jeg ikke lige havde forestillet mig. 

Det vigtigste for mig under fødslen og  udvidelsesfasen var, at huske at tage dybe indåndinger når veerne kom. Det var den måde der var bedst for mig.

Pøj, pøj med det når det bliver din tur.

Roselil skriver:

Hæhæ, troede du citerede en mands udtalelse i overskriften min første tog 30 timer og sov ikke i de to nætter. Da jeg kun kunne stå nyder veerne. (Han havde ikke sat sig fast) Det var dog overvejende en positiv oplevelse og det første døgn var intet mindre end magisk, da jeg bare glædede mig så meget til at se ham og jeg sagtens kunne følge med i veerne mentalt da det byggede sig så langsomt op. 2. Gang var overvejende forfærdelig. Det tog omkring 4 timer, han var kæmpestor og det gik alt for hurtigt. Eneste positive var, at det var hurtigt overstået nu der også var et større barn at tænke på det vigtigste er virkelig at acceptere smerten, overgiv dig til den, ja elsk den hvis du kan stol på at din krop ved hvad den gør. Det værste man kan gøre er, at bekæmpe smerten, du vinder aldrig og får det bare værre. Lad være med at have helt klare planer i hovedet for, hvordan fødslen skal forgå. Det bliver aldrig som forventet alligevel. God fødsel!

Jeg tær Heller ikke lave nogen planer om hvordan det skal forløbe, det eneste jeg ved er at jeg ikke kan komme i noget vand da jeg skal overvåges hele tiden pga tidligere kejsersnit så der er risiko for at livmoderen kan sprække. Jeg har bare en ide om at jeg ikke vil synes at det er så slemt og håber den indstilling eller tro vil hjælpe mig igennem  ja det har jeg hørt før at det er slemt når det går for stærkt 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Hehe, er spændt på hvad folk siger til den overskrift

Jeg er også en af dem som glæder sig rigtig meget til at føde. Jeg forventer at det bliver helt vildt, skørt, hårdt og fantastisk på samme tid. Jeg forventer også at min krop godt kan finde ud af det og at det hele nok skal gå - og at der jo ellers er nogle andre som tager over, hvis det kommer så vidt...

Men... jeg oplever at den tilgang nærmest virker til at støde folk en lille smule. Jeg bliver i hvert fald virkelig ofte overdænget med rædselshistorier og dramaer, som om det ikke helt er ok at have positive forventninger...

Måske bliver vi klogere. Måske går vi bare en rigtig skøn oplevelse i møde? Jeg tror i hvert fald, at jeg vil undlade at tage sorgerne på forskud, for en gangs skyld... 

Jeg har det på samme måde, veninderne siger "godt det ikke er mig" " godt jeg ikke skal have flere børn" osv! Jeg kan ikke lade være med at glæde mig helt uvidende omkring hvor ondt det egentlig vil gøre.  Men jeg er positiv og jeg vil prøve alt hvad jeg kan på at blive gode venner med smerten og bare have en positiv oplevelse 

LonglivetheQueen skriver:

Hvor slemt/ikke slemt det bliver for dig kan ingen svare på.. Personligt slemt nok til at jeg nu her 4 år efter stadig ikke er sikker på jeg har lyst til at gøre det igen. Jeg er så også ret sart anlagt når det kommer til fysisk smerte.

Men jeg gad da godt lige høre en opdatering om hvordan du synes det var, når du er ovre det.

Jeg skal nok give en Update når jeg engang får født der kan gå nogle uger endnu er 36+6 idag 

snuskesmor skriver:

Jeg tænkte som dig. Har en høj smertetærskel og forberedte mig godt.

Jeg blev overrasket. Havde regelmæssige veer i næsten 60 timer og var meget glad for epidural.

Fødsler er meget individuelle. Jeg håber du får en god en, men pas på så du ikke pisser på dem der ikke var så heldige. Det er et sårt emne, også for mig.

Har ingen intention om at "pisse" på nogen jeg havde selv et træls forløb med kejsersnit og synes det var det mest forfærdelige, så jeg er bare spændt på om vaginal fødsel er bedre  jeg vil jo helt sikkert komme til at blive overrasket over hvor ondt det gør. 

SandraXOXO skriver:

Sådan tænkte jeg også. Indtil jeg havde født. Da det var allerværst, håbede jeg på at dø bare for at slippe for den sønderivende smerte. Jeg har da aldrig oplevet noget værre. Ville hellere gnave min egen fod af end opleve smerten ved en fødsel. Men. Det er nu engang sådan man får babyer, og de er ret dejlige og værd at gå igennem helvede for. Omend jeg fortrød flere gange midt i fødslen. Det! Gør! Så! Ondt! 

Gid man dog bare kunne forberede sig på den smerte, men jeg tror også at uanset hvor meget jeg prøver at overbevise mig selv om at det ikke bliver så slemt så skal det nok blive det 

Vik skriver:

Hmmm ville nok sige at lige gyldig hvordan forløb er få man en fantastisk resultat. Og nej, du kommer nok ikke til at glemme smerterne, måske er du en er de heldige som også få efterveer allerede med første barn, men men men når man kigger i de øjne er alt andet ligegyldig .

hvis jeg skulle beskrive smerten på presseveer hmm forstille dig at du skal presse en kummefryseren som er smurt ind i chili. 

En kummefryser med chili  ah jeg fortryder allerede. Jeg havde efterveer da jeg ammede mine tvillinger, det var kejsersnit dengang så oplevede bare ikke udvidelsesveerene eller presseveer. Synes også efterveerene var krads men til at holde ud.

migxher skriver:

Til at starte med synes jeg ikke det var så slemt. Der hvor det blev slemt var da jeg havde haft veer i 4 dage og kun åben 3 cm, timer sovet kunne tælles på 1 hånd og jeg var bare UDKØRT til sidst og jeg havde ondt over alt i kroppen.

Det var godt nok også en lang fødsel  huha 

Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Ville bare ud af det da jeg var I det, fordi jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre af mig selv. Smerten kan ikke sammenlignes med noget andet. Men man glemmer det hurtigt bagefter. Jeg venter nummer to, så tør godt gøre det igen. Det er det værd.