Hvor slemt kan det dog være at føde?!?

Cama skriver:

Det gør ondt, ja men jeg må indrømme at når man ser hvor dejligt et barn det kommer, glemmer man også hvor det gjorde  

Hvor bliver det dog fantastisk  jeg glæder mig så meget. 

Jeg har født vaginalt 3 gange, og det har været en forskellig oplevelse alle tre gange.

Første gang var det mere skræmmende fordi man ikke vidste hvad man kunne forvente. Der var et tidspunkt hvor jeg simpelthen ikke troede det kunne være rigtigt Første gang tog 6 timer. 

Anden gang var klart den bedste,  der vidste jeg hvad jeg skulle og havde styr på det. Det var en fed oplevelse selvom det gjorde herreondt Anden gang tog 2,5 time. 

Tredje gang, (igår ...)  var ikke nær så morsomt. Det gik så stærkt at jeg simpelthen ikke kunne følge med. Fra 4 cm til hun var ude gik der 1 time og et kvarter og jeg havde presseveer stort set hele vejen. Det var helt klart den mest smertefulde af de tre fødsler. 

Så oplevelsen af smerter ved at føde varierer også fra fødsel til fødsel.

Jeg må indrømme,  jeg tror jeg har fået nok nu. Skulle det gå endnu stærkere næste gang ville det være uudholdeligt

Min fødsel tog 24 timer (tæller fra veerne gjorde for ondt til at sove), jeg ville klare det hele naturligt, men da der gik rigtig langt tid var jeg helt færdig efter 18 timer. Havde ikke sovet i to døgn på daværende tidspunkt. Endte med at acceptere en epidural og havde en fantastisk slutning. Ro på og ingen smerter.

Hvis det går hen og bliver alt for meget er det jo en mulighed for noget smertestillende, så jeg ville ligge en plan for din drømmefødsel og tage det som det kommer. Der er vel ikke mere man kan gøre og bare det ender med en baby så er det en succes 

Held og lykke 

Tatarata skriver:

Min fødsel tog 24 timer (tæller fra veerne gjorde for ondt til at sove), jeg ville klare det hele naturligt, men da der gik rigtig langt tid var jeg helt færdig efter 18 timer. Havde ikke sovet i to døgn på daværende tidspunkt. Endte med at acceptere en epidural og havde en fantastisk slutning. Ro på og ingen smerter.

Hvis det går hen og bliver alt for meget er det jo en mulighed for noget smertestillende, så jeg ville ligge en plan for din drømmefødsel og tage det som det kommer. Der er vel ikke mere man kan gøre og bare det ender med en baby så er det en succes 

Held og lykke 

Det eneste der ikke ville være succes for mig er endnu et kejsersnit, det var simpelthen for træls en oplevelse. Så uanset smerter og alt andet så hellere få epidural og morfin og lattergas og føde vaginalt end endnu et træls kejsersnit.

Da jeg ventede første barn husker jeg at jeg kækt sagde til min mor jeg vil føde uden smertestillende og Max akupunktur. Min mor har født 6 børn og ligeså stille sagde hun jeg synes du skal tage alt du kan få. Og jeg tænkte jaja. 

Nå jeg går 9 dage over og må sættes i gang, da de mener der er meget lidt fostervand. Fra hun sprænger vinderne får jeg vestorm altså som i noget der føles som en konstant ve. Ingen pauser mellem veerne overhovedet. Jeg kunne simpelthen ikke finde roen til at få kontrol. Jeg kunne ikke snakke og ingen stilling var lindrende. Jeg lå og tænkte i et væk "jeg skulle have valgt kejsersnit". Jeg beder så om akupunktur. Jeg giver det en halv time og lortet har ingen effekt! Så kommer jordemoder ind og jeg får blot sagt epidural. Hun kommer tilbage "Ja narkosen er her inden for en time"... En time? Hun kunne ligeså godt have sagt de gider ikke i dag. Ej epiduralen reddede mig totalt og jeg kunne hvile og samle kræfter. Men på et tidspunkt holder den op med at virke sådan en fandt jeg ud af for så begyndte helvede igen bare gange 100  hele cirkus fra hun sprænger hinder til han ligger på min mave går ca 8 timer. Bagefter havde jeg det fint og kunne gøre det igen  

Nu venter jeg barn nummer to og er ikke bange eller nervøs. Er bare spændt på om jeg mon får lov at prøve at gå i gang af mig selv denne gang 

Dorthe1986 skriver:

Da jeg ventede første barn husker jeg at jeg kækt sagde til min mor jeg vil føde uden smertestillende og Max akupunktur. Min mor har født 6 børn og ligeså stille sagde hun jeg synes du skal tage alt du kan få. Og jeg tænkte jaja. 

Nå jeg går 9 dage over og må sættes i gang, da de mener der er meget lidt fostervand. Fra hun sprænger vinderne får jeg vestorm altså som i noget der føles som en konstant ve. Ingen pauser mellem veerne overhovedet. Jeg kunne simpelthen ikke finde roen til at få kontrol. Jeg kunne ikke snakke og ingen stilling var lindrende. Jeg lå og tænkte i et væk "jeg skulle have valgt kejsersnit". Jeg beder så om akupunktur. Jeg giver det en halv time og lortet har ingen effekt! Så kommer jordemoder ind og jeg får blot sagt epidural. Hun kommer tilbage "Ja narkosen er her inden for en time"... En time? Hun kunne ligeså godt have sagt de gider ikke i dag. Ej epiduralen reddede mig totalt og jeg kunne hvile og samle kræfter. Men på et tidspunkt holder den op med at virke sådan en fandt jeg ud af for så begyndte helvede igen bare gange 100  hele cirkus fra hun sprænger hinder til han ligger på min mave går ca 8 timer. Bagefter havde jeg det fint og kunne gøre det igen  

Nu venter jeg barn nummer to og er ikke bange eller nervøs. Er bare spændt på om jeg mon får lov at prøve at gå i gang af mig selv denne gang 

Huha jeg er så spændt på smerten  måske er jeg ikke nær så udholdende som jeg gerne vil tro at jeg er.

For mg var intensiteten af smerterne ikke det værste - jeg har prøvet langt værre og er sikker på, at fx nyresten kan gøre mere ondt - på mig! 

Det var det superlange forløb (et døgn+ og to vågne nætter), udmattelsen hen imod slutningen, feber, følelsen af at ALTING værker i kroppen, den manglende mulighed for at 'stå af'. Det var SÅ HÅRDT!!! Og fedt. Og jeg gør det gerne igen.

Jeg fik også en masse skrækhistorier smidt i hovedet, da jeg ventede min første. 

Havde den samme holdning som dig, med at det nok skulle gå det hele og glædede mig faktisk til at opleve 'SMERTEN'.

Folk havde så travlt med jeg nok skulle indre mening, men da det endelig startede ja vil da sige det gøre ondt. Men hvis du baresamarbejder med din krop skal det nok gå.

1.gang tog min fødsel 11 timer og 46 minutter, fordi han lå for langt oppe og havde presse i 5 timer og han ikke ville komme ned.

2. Gang opdagede jeg ikke en gang jeg havde veer før jeg fik presse, heldigvis bor jeg 5 min fra hospitalet og nåede lige derud . Vandet gik endda i bilen)

Så det handler jo om den oplevelse af det, hvis du Er bange og skræmt så kan din godt have svært ved at samarbejde, men hvis du stoler på den ved hvad den gøre er jeg sikker på den nok skal gå.

Held og lykke med den kommende fødsel 

Bettina19 skriver:

Jeg fik også en masse skrækhistorier smidt i hovedet, da jeg ventede min første. 

Havde den samme holdning som dig, med at det nok skulle gå det hele og glædede mig faktisk til at opleve 'SMERTEN'.

Folk havde så travlt med jeg nok skulle indre mening, men da det endelig startede ja vil da sige det gøre ondt. Men hvis du baresamarbejder med din krop skal det nok gå.

1.gang tog min fødsel 11 timer og 46 minutter, fordi han lå for langt oppe og havde presse i 5 timer og han ikke ville komme ned.

2. Gang opdagede jeg ikke en gang jeg havde veer før jeg fik presse, heldigvis bor jeg 5 min fra hospitalet og nåede lige derud . Vandet gik endda i bilen)

Så det handler jo om den oplevelse af det, hvis du Er bange og skræmt så kan din godt have svært ved at samarbejde, men hvis du stoler på den ved hvad den gøre er jeg sikker på den nok skal gå.

 

Held og lykke med den kommende fødsel 

 

Det vil jeg prøve at gøre  jeg må stole på min krop og bare samarbejde.