Smerter er ikke absolutte. En smerte er din hjernes fortolkning. Og man kan "sagtens" gennemgå store smerter, så længe det giver mening. Under min fødsel mistede jeg "meningen". Der var kaos rundt om mig og inden i mig, og der var ikke nogen der hjalp mig hen hvor det gav mening. Og det gjorde ondt. Jeg har aldrig nogensinde oplevet en smerte så voldsom, som den smerte jeg oplevede lige inden fødselslægen trak min søn ud af mig. Hele min krop var i panik og meningen var væk. Efterfølgende har min fødsel fået mening. Jeg har min søn. Han var det hele værd, og for ham ville jeg gøre det der var værre (7-9-13).
Når der forhåbentlig bliver en næste gang, skal jeg ikke føde selv. Jeg havde egentlig selv tænkt at jeg måske, med hjælp og støtte, ville kunne finde meningen, men da en jordemoder for et par måneder siden, kiggede omsorgsfuldt på mig og sagde at jeg da vist ikke skulle føde vaginalt næste gang, skød jeg tanken ud af hovedet igen.
Anmeld
Citér