Hvor slemt kan det dog være at føde?!?

Jeg tænker konstant på fødslen efterhånden, jeg drømmer endda om den om natten  jeg er ekstremt spændt og glæder mig. Uanset hvor slemt veninder fortæller mig at det har været for dem og hvor meget det svier, brænder og rykker i underlivet så tænker jeg bare "nå nå og jaja hvor slemt kan det lige være"  jeg fik tvillinger ved kejsersnit sidst, så har ikke prøvet veer og vaginal fødsel, men jeg bilder mig selv ind at det ikke er slemt og at jeg klare det mega nemt!! Hvordan har i oplevet smerterne?

Jeg tænker konstant på fødslen efterhånden, jeg drømmer endda om den om natten  jeg er ekstremt spændt og glæder mig. Uanset hvor slemt veninder fortæller mig at det har været for dem og hvor meget det svier, brænder og rykker i underlivet så tænker jeg bare "nå nå og jaja hvor slemt kan det lige være"  jeg fik tvillinger ved kejsersnit sidst, så har ikke prøvet veer og vaginal fødsel, men jeg bilder mig selv ind at det ikke er slemt og at jeg klare det mega nemt!! Hvordan har i oplevet smerterne?

Hæhæ, troede du citerede en mands udtalelse i overskriften min første tog 30 timer og sov ikke i de to nætter. Da jeg kun kunne stå nyder veerne. (Han havde ikke sat sig fast) Det var dog overvejende en positiv oplevelse og det første døgn var intet mindre end magisk, da jeg bare glædede mig så meget til at se ham og jeg sagtens kunne følge med i veerne mentalt da det byggede sig så langsomt op. 2. Gang var overvejende forfærdelig. Det tog omkring 4 timer, han var kæmpestor og det gik alt for hurtigt. Eneste positive var, at det var hurtigt overstået nu der også var et større barn at tænke på det vigtigste er virkelig at acceptere smerten, overgiv dig til den, ja elsk den hvis du kan stol på at din krop ved hvad den gør. Det værste man kan gøre er, at bekæmpe smerten, du vinder aldrig og får det bare værre. Lad være med at have helt klare planer i hovedet for, hvordan fødslen skal forgå. Det bliver aldrig som forventet alligevel. God fødsel!

Hehe, er spændt på hvad folk siger til den overskrift

Jeg er også en af dem som glæder sig rigtig meget til at føde. Jeg forventer at det bliver helt vildt, skørt, hårdt og fantastisk på samme tid. Jeg forventer også at min krop godt kan finde ud af det og at det hele nok skal gå - og at der jo ellers er nogle andre som tager over, hvis det kommer så vidt...

Men... jeg oplever at den tilgang nærmest virker til at støde folk en lille smule. Jeg bliver i hvert fald virkelig ofte overdænget med rædselshistorier og dramaer, som om det ikke helt er ok at have positive forventninger...

Måske bliver vi klogere. Måske går vi bare en rigtig skøn oplevelse i møde? Jeg tror i hvert fald, at jeg vil undlade at tage sorgerne på forskud, for en gangs skyld... 

Jeg brugte meget tid på at tænke at fødselen ville være helt forfærdelig i den tro om jeg kunne blive positivt overrasket over det ikke var så slemt.

Jeg kunne dog aldrig være forberedt på hvor slemt det faktisk var, da jeg oplevede smerter jeg ikke kan sammenligne med noget andet, den var forfærdelig, men ved ikke om det gjorde mer ondt end mine tidligere ribbensbrud som et eksempel, for smerten var bare en ny :-)

Jeg havde dog veestorm og med en epdidural der var sat forkert, så den fungerede ikke rigtig, og jeg blev sat igang, og det har jeg hørt kan gøre mere ondt end en normal fødsel :-) 

Men uanset om man synes det gør ondt eller ej, så er det en ny form for smerte for de fleste :-)

Det er meget svært at forklare, synes jeg. 

Det var ingen dans på roser... Havde presseveer næsten fra starten af.. Så husker mest den følelse af at have en kæmpe trang til at presse konstant...  

Jeg kan også huske, at jeg kunne mærke, at jeg åbnede mig... Men det gik også meget stærkt... 

Så i mit tilfælde har jeg nærmest glemt alt den smerte der var. Jeg ved, det gjorde sindssygt ondt... Men husker ikke smerten 100 procent...

Mullesmith skriver:

Jeg tænker konstant på fødslen efterhånden, jeg drømmer endda om den om natten  jeg er ekstremt spændt og glæder mig. Uanset hvor slemt veninder fortæller mig at det har været for dem og hvor meget det svier, brænder og rykker i underlivet så tænker jeg bare "nå nå og jaja hvor slemt kan det lige være"  jeg fik tvillinger ved kejsersnit sidst, så har ikke prøvet veer og vaginal fødsel, men jeg bilder mig selv ind at det ikke er slemt og at jeg klare det mega nemt!! Hvordan har i oplevet smerterne?

Hvor slemt/ikke slemt det bliver for dig kan ingen svare på.. Personligt slemt nok til at jeg nu her 4 år efter stadig ikke er sikker på jeg har lyst til at gøre det igen. Jeg er så også ret sart anlagt når det kommer til fysisk smerte.

Men jeg gad da godt lige høre en opdatering om hvordan du synes det var, når du er ovre det.

Jeg tænkte som dig. Har en høj smertetærskel og forberedte mig godt.

Jeg blev overrasket. Havde regelmæssige veer i næsten 60 timer og var meget glad for epidural.

Fødsler er meget individuelle. Jeg håber du får en god en, men pas på så du ikke pisser på dem der ikke var så heldige. Det er et sårt emne, også for mig.

Sådan tænkte jeg også. Indtil jeg havde født. Da det var allerværst, håbede jeg på at dø bare for at slippe for den sønderivende smerte. Jeg har da aldrig oplevet noget værre. Ville hellere gnave min egen fod af end opleve smerten ved en fødsel. Men. Det er nu engang sådan man får babyer, og de er ret dejlige og værd at gå igennem helvede for. Omend jeg fortrød flere gange midt i fødslen. Det! Gør! Så! Ondt! 

Haha, troede også det var citeret fra din mand eller lign :-) 

jeg glædede mig også, og tænkte at 'kvinder har jo født i 1000 vis af år, og gør det op til flere gange, så så slemt kan det da ikke være!'. 

Snydt! Det gjorde så sindssygt ondt at jeg aldrig har prøvet noget lignende. Jeg troede på et tidspunkt at jeg skulle dø, fordi man på ingen måde kan sammenligne smerterne med noget man tidligere har prøvet.

Men man klarer det, og det var alligevel en fed oplevelse, og helt vildt sejt at ens krop kan klare sådan en bedrift :-) 

Mullesmith skriver:

Jeg tænker konstant på fødslen efterhånden, jeg drømmer endda om den om natten  jeg er ekstremt spændt og glæder mig. Uanset hvor slemt veninder fortæller mig at det har været for dem og hvor meget det svier, brænder og rykker i underlivet så tænker jeg bare "nå nå og jaja hvor slemt kan det lige være"  jeg fik tvillinger ved kejsersnit sidst, så har ikke prøvet veer og vaginal fødsel, men jeg bilder mig selv ind at det ikke er slemt og at jeg klare det mega nemt!! Hvordan har i oplevet smerterne?

Jeg tænkte præcis det samme som dig INDEN, at jeg fødte. Havde en fødsel på 33 timer uden smertestillende, og det gjorde så ondt at jeg aldrig glemmer smerten! MEN det ER en fantastisk oplevelse samtidig, og du er høj på lykke bagefter.