Spis op og smag alt, eller sulten i seng.

lineog4 skriver:

Ville du smage på ALT? Jeg rejste i Kina og Tibet blev tilbudt Yak okse mave og lunger, græshopper, slanger, hønsefødder - noget af det smagte jeg på fordi jeg ikke kunne undslippe men sørgede for en cola i den anden hånd for at skylde ned.

I Frankrig var det fårenosser - ærligt jeg er glad for jeg først vidste det bagefter for ellers havde jeg ikke smagt. Satte grænsen ved hjerneboller.

På Island var det fårehoved og øjne - jeg kunne bare ikle.

I Italien har jeg takket nej til snegle. Men kærer småfugle hvor man spiser alt også hoved.

jeg tror de fleste har en grænse. Og nogens grænse er så ved det vi andre kalder "normalt" men da normalt er relativt ja så skulle vi nok tænke over om vi kan kaste den første sten

Jeg tror, at de færreste vil betegne modvilje mod græshopper (eller menneskekød) som "kræsenhed". Ligesom modvilje mod partnerbytte og S/M heller ikke betegnes som seksuel snerpethed. 

Men når store børn og voksne er meget selektive eller madsnobbede (de dejlige eufemismer), bliver det socialt udfordrende. De er kedelige gæster. 

Men jeg blander nok i virkeligheden to ting sammen: Man kan sagtens være kræsen og så velopdragen, at ingen lægger mærke til det. Det uudholdelige er, når voksne opfører sig som små børn og skal have smurt en leverpostejmad midt i den 3 retters menu, man har brugt evigheder på at lave. 

Abracadabra skriver:

Jeg tror, at de færreste vil betegne modvilje mod græshopper (eller menneskekød) som "kræsenhed". Ligesom modvilje mod partnerbytte og S/M heller ikke betegnes som seksuel snerpethed. 

Men når store børn og voksne er meget selektive eller madsnobbede (de dejlige eufemismer), bliver det socialt udfordrende. De er kedelige gæster. 

Men jeg blander nok i virkeligheden to ting sammen: Man kan sagtens være kræsen og så velopdragen, at ingen lægger mærke til det. Det uudholdelige er, når voksne opfører sig som små børn og skal have smurt en leverpostejmad midt i den 3 retters menu, man har brugt evigheder på at lave. 

 

Jeg er kræsen, og det har aldrig været et problem i sociale sammenhænge.. 

det kan godt være DU synes, de er kedelige gæster, men der findes faktisk mennesker som kan rumme det..

Jeg har godt nok aldrig oplevet at en voksen skulle have smurt en leverpostejsmad midt i en 3 retters menu....

Abracadabra skriver:

Nu er jeg læge. Jeg forstår sagtens, at cøliakipatienter ikke skal have hvedebrød. Eller peanutallergikere ikke skal have jordnøddesmør. 

Det er jo slet ikke relevant i en diskussion om kræsenhed. 

Jeg har også oplevet især kvinder skjule både spiseforstyrrelser og social uacceptabel kræsenhed som allergi. 

Men hvis du ikke kan tåle skaldyr, skal du da sige det! Ellers risikerer du netop en potentiel farlig allergisk reaktion, hvis nogen vil spice fiskefrikadellerne op med lidt krabbe. 

Igen det lyder som om du ikke tror på kræsenhed og at det bare er fikse ideer. Det er vel også de færreste voksne der ikke bare siger nej tak til noget de ikke kan lide. Min kusine er mega kræsen, hun spiser bare hjemme fra men det er faktisk typer som dig der så skal diskuterer med hende der gør mere opmærksom på hendes kræsenhed

Sprit25 skriver:

Igen det lyder som om du ikke tror på kræsenhed og at det bare er fikse ideer. Det er vel også de færreste voksne der ikke bare siger nej tak til noget de ikke kan lide. Min kusine er mega kræsen, hun spiser bare hjemme fra men det er faktisk typer som dig der så skal diskuterer med hende der gør mere opmærksom på hendes kræsenhed

Der er nemlig nogle mennesker, som vil diskuterer det, selvom personen der er kræsen ikke gør et problem ud af det. 

Lidt ligesom de føler sig provokeret af det..

Jeg tror, at de færreste vil betegne modvilje mod græshopper (eller menneskekød) som "kræsenhed". Ligesom modvilje mod partnerbytte og S/M heller ikke betegnes som seksuel snerpethed. 

Men når store børn og voksne er meget selektive eller madsnobbede (de dejlige eufemismer), bliver det socialt udfordrende. De er kedelige gæster. 

Men jeg blander nok i virkeligheden to ting sammen: Man kan sagtens være kræsen og så velopdragen, at ingen lægger mærke til det. Det uudholdelige er, når voksne opfører sig som små børn og skal have smurt en leverpostejmad midt i den 3 retters menu, man har brugt evigheder på at lave. 

 

De var nu meget glade for græshopper i den provins i Kina og så det som en delikatesse på linie med østers (som jeg forresten har nægtet at smage da jeg fandt ud af de var levende), så der ville du altså være kræsen ;-) og uhøflig hvis du bad om leverpostej mad. Så synes egentlig ikke det er fair at sammenligne med menneskekød - for normalitet er relativt - menneskekød og kanabalisme har aldrig været normalitet noge steder men en del af ceremonier. Har været for mange steder i verden til at tro det jeg spiser er normalt :-) og har gæster fra nord og syd der har kigget underligt på vores mad...

Og jeg personligt må sige der er ting jeg ikke vil smage, jeg vil ikke kunne smage hjerne (som altså er helt normalt i Frankrig), nu har jeg smagt en slags mavesæk og gør det aldrig igen selvom det er fra anden dyr, lavet på anden måde osv (helt normalt mad i Italien). Jeg smager heller ikke snegle (jeg tror simpelthen jeg ville kaste op i det den kom ind i munden). Jeg smager heller ikke grisetæer eller grisehale og dermed heller ikke sylte (og det er vist helt normalt i DK). 

Men du har ret der er forskel på ikke at ville smage/være kræsen (jeg tænker ellers ikke på mig selv som kræsen) og så uhøfligt kommenterer det og bede om andet mad. Reglen her hjemme fx er man godt må levne, lade være med at smage, men man skal ikke kommentere det...

Sprit25 skriver:

Igen det lyder som om du ikke tror på kræsenhed og at det bare er fikse ideer. Det er vel også de færreste voksne der ikke bare siger nej tak til noget de ikke kan lide. Min kusine er mega kræsen, hun spiser bare hjemme fra men det er faktisk typer som dig der så skal diskuterer med hende der gør mere opmærksom på hendes kræsenhed

Har du læst, hvad jeg skrev? Det virker ikke sådan. 

Jeg tror på både allergi og kræsenhed. Det er ikke det samme - og du bør som fødevareallergiker ikke blande dem sammen. 

Men hvor jeg ikke ønsker et anafylaktisk shok ved mit spisebord (det er så træls at skulle genoplive sine gæster), er jeg mindre bange for, at mine gæster undgår sovsen, fordi der er løg i. 

Jeg har oplevet bekendte bruge store dele af samværet på at tale om, hvad de spiste og i hvert fald IKKE spiste. Og vi taler hér om fuldstændigt almindelige fødevarer, hvor der ikke var tale om allergi. 

Folk må være ligeså kræsne, som de vil. Ligesom de må lade være med at se anden end amerikansk mainstream. Og kun rejse indenfor landets grænser. 

Men den, der tør bevæge sig udenfor sin comfortzone, ER tit mere spændende selskab. En mere velkommen gæst og en mere interessant bordherre. 

Man virker nemt udannet og kedelig, når man er bange for at prøve noget nyt og ukendt. 

Sprit25 skriver:

I forhold til den anden tråd om kræsenhed bider jeg mærke i at mange mener børn skal spise op ellers kan de komme i seng på tom mave. Derudover observerer jeg at hvis børn ikke kan lide maden/ikke vil spise det bliver de også sent i seng uden aftensmad. Det må jeg stille mig undrende overfor. 

I min optik bliver både mad og seng sat i forbindelse med afstraffelse og negativitet. At ligge der som 4 årige med en sur mor der har sendt en i seng og man er faktisk sulten uden helt at forstå hvorfor? 

Som voksen har vi magten og bestemmer derfor maden men hvordan ville I have det med at skulle gå sulten i seng? Personligt synes jeg der er nok i samfundet der går sulten i seng at børn der har mad ikke skal. Kom gerne med jeres forhold til alt dette

Mine børn kommer aldrig til ( så længe jeg bestemmer), at gå sultne i seng.

Bryder de sig ikke om aftensmaden, er der altid mulighed for en rugbrødsmad, hvilket betyder at de stort set altid gerne vil smage på maden inden de beslutter sig.

Jeg har som voksen magten til selv at bestemme hvad jeg vil proppe i munden af mad, og det har mine børn også.

Jeg tror aldrig at jeg har været ude for at mine børn har været så kræsen endnu at de ikke har villet smage - endnu. Min snart 5-årige spiser mere end sin mor Der har været et par enkelte gange, hvor hun ikke har villet have aftensmad, men det har været i relation til sygdom osv. Sidste gang gik hun selv i seng uden aftensmad, fordi hun ikke ville have noget = hun fik en bræksygdom om aftenen, så det var jo fuldt forståeligt hun ikke ville spise

De kommer stort set også i seng lige efter aftensmaden, men de bliver aldrig sendt i seng uden aftensmad 

Lillebror er heller ikke kræsen - endnu, han spiser også godt til.

Abracadabra skriver:

Har du læst, hvad jeg skrev? Det virker ikke sådan. 

Jeg tror på både allergi og kræsenhed. Det er ikke det samme - og du bør som fødevareallergiker ikke blande dem sammen. 

Men hvor jeg ikke ønsker et anafylaktisk shok ved mit spisebord (det er så træls at skulle genoplive sine gæster), er jeg mindre bange for, at mine gæster undgår sovsen, fordi der er løg i. 

Jeg har oplevet bekendte bruge store dele af samværet på at tale om, hvad de spiste og i hvert fald IKKE spiste. Og vi taler hér om fuldstændigt almindelige fødevarer, hvor der ikke var tale om allergi. 

Folk må være ligeså kræsne, som de vil. Ligesom de må lade være med at se anden end amerikansk mainstream. Og kun rejse indenfor landets grænser. 

Men den, der tør bevæge sig udenfor sin comfortzone, ER tit mere spændende selskab. En mere velkommen gæst og en mere interessant bordherre. 

Man virker nemt udannet og kedelig, når man er bange for at prøve noget nyt og ukendt. 

Så fordi man er kræsen er man ikke et spændende menneske? Det er jeg da ked af sa jeg finder mig selv yderst interessant. Men hvis at være spændende er lig med at fremstå arrogant som du gør tjah så har jeg det fint med at være kræsen. 

Sprit25 skriver:

Så hvis din datter ikke lige vil spise aftensmad sender du hende sulten i seng? 

Nej, jeg giver hende en leverpostejmad, hvis hun ikke kan lide noget af det der er på bordet. Hvis hun ikke gider at spise noget overhovedet - heller ikke leverpostejmaden, så er det jo heldigt, at der er 3-4 forskellige ting, hun kan vælge imellem til morgenmad.

Og jeg kan i øvrigt ikke huske hvornår nogen af mine piger er gået sultne i seng.