Spis op og smag alt, eller sulten i seng.

I forhold til den anden tråd om kræsenhed bider jeg mærke i at mange mener børn skal spise op ellers kan de komme i seng på tom mave. Derudover observerer jeg at hvis børn ikke kan lide maden/ikke vil spise det bliver de også sent i seng uden aftensmad. Det må jeg stille mig undrende overfor. 

I min optik bliver både mad og seng sat i forbindelse med afstraffelse og negativitet. At ligge der som 4 årige med en sur mor der har sendt en i seng og man er faktisk sulten uden helt at forstå hvorfor? 

Som voksen har vi magten og bestemmer derfor maden men hvordan ville I have det med at skulle gå sulten i seng? Personligt synes jeg der er nok i samfundet der går sulten i seng at børn der har mad ikke skal. Kom gerne med jeres forhold til alt dette

Mig barn skal smage på tingene, men ikke spise op. Det gør jeg heller ikke altid og det er heller ikke alt jeg kan lide. Kunne aldrig drømme om at sende mit barn sulten i seng. Det kommer ikke noget godt ud af det. 

Jeg får tics når jeg læser at mad og seng/værelse biiver brugt som magtmiddel og straf.

Forstår slet ikke at man kan komme derud hvor man må true med konsekvens for at få sin vilje og så ikke kan se det er et skråplan?

Nu er mine ældste voksne og har aldrig gennemtrumfet min vilje ved at måtte true med seng De har smagt på det de havde lyst til og så har jeg lyttet til hvad de syntes og accepteret at børns smagsløg slet ikke er udviklet som voksnes og givet dem lov til at "slippe" og alligevel spiser de nærmest alting i dag.

Jeg blev selv tvunget til at spise løg som barn -Kan stadig huske hvordan jeg sad med ( min pædagogmor) og tvang millionbøf med løgstykker ned imens hun overvågede mig for ellers skulle jeg i seng...Og resutatet var opkast ud over det hele  når væmmelsen ved at spise noget som jeg virkelig ikke kunne lide blev for meget og alligevel blev hun ikke klogere. 

Gad vide om de voksne der tvinger deres børn selv spiser alt? Om de konsekvent spiser simplethen alt? For gør de ikke det ,smager det jo af dobbeltmoral at tvinge sine børn når man jo godt ved at man som den voksne bestemmer hvad der skal på bordet og dermed ikke kommer i samme situation at man skal spise noget man ikke kan lide....

Her hjemme skal man ikke smage på alt, man tilskyndes til det, men det er ikke et krav. 

Man skal ikke spise op, men det bliver kommenteret hvis man selv har øst op og man efterlader en masse (det er fordi de har en tendens til at tage portion nummer 2 spiser en mundfuld og så være mætte og det mad kunne andre have spise eller vi kunne have brugt det dagen efter).

Der er næsten hver aften med sikkerhed noget alle kan lide, så der kommer sjældent ekstra mad på bordet.

Vi er også upædagogiske så der kan være to retter simpelthen fordi jeg bare ikke kan klare at leve af pasta med kødsauce, lasagne osv men skal have noget med chili og andet sjov og ville aldrig kræve de skulle kunne spise det. Nogen gange smager de andre ikke.

Vi spiser kl 18 og er de sultne igen inden sengetid så får de selvsagt et eller andet ofte noget frugt, men kan også være et stykke rugbrød

Nu er ikke min datter gammel nok til at jeg har testet det ud, men jeg kan da godt huske da jeg var lille og blev sendt i seng sulten fordi jeg ikke ville prøve at smage på maden(likte jeg det ikke fik jeg noget andet, men jeg skulle smage før jeg sagde jeg ikke kunne lide det) og jeg forstod udmærket godt hvorfor jeg blev sendt i seng og har ikke taget skade af det, så det er sådan jeg har planer om at praktisere det her hjemme når den tid kommer.

Carina:-) skriver:

Jeg får tics når jeg læser at mad og seng/værelse biiver brugt som magtmiddel og straf.

Forstår slet ikke at man kan komme derud hvor man må true med konsekvens for at få sin vilje og så ikke kan se det er et skråplan?

Nu er mine ældste voksne og har aldrig gennemtrumfet min vilje ved at måtte true med seng De har smagt på det de havde lyst til og så har jeg lyttet til hvad de syntes og accepteret at børns smagsløg slet ikke er udviklet som voksnes og givet dem lov til at "slippe" og alligevel spiser de nærmest alting i dag.

Jeg blev selv tvunget til at spise løg som barn -Kan stadig huske hvordan jeg sad med ( min pædagogmor) og tvang millionbøf med løgstykker ned imens hun overvågede mig for ellers skulle jeg i seng...Og resutatet var opkast ud over det hele  når væmmelsen ved at spise noget som jeg virkelig ikke kunne lide blev for meget og alligevel blev hun ikke klogere. 

Gad vide om de voksne der tvinger deres børn selv spiser alt? Om de konsekvent spiser simplethen alt? For gør de ikke det ,smager det jo af dobbeltmoral at tvinge sine børn når man jo godt ved at man som den voksne bestemmer hvad der skal på bordet og dermed ikke kommer i samme situation at man skal spise noget man ikke kan lide....

Jeg blev tvunget til youghurt med klumper - husker det stadig.

Måske min tilgang til mad også handler om jeg selv kan have dage hvor jeg får følelsen: nej puha det kan jeg bare ikke få ned i dag også selvom det kunne jeg i går. Og jeg ville hade hvis nogen sagde: det skal du! Tror jo stadig lidt naivt på vi hvis ikke det smadres spiser efter behov - fx har de fleste børn en periode hvor de kan æde makrel i tomat morgen, middag og aften og måske har de så behov for fiskeolien. Min datter havde den periode da jeg var gravid, tro mig det var ikke nemt at smøre makrel i tomatmadder lige når man stod op som gravid 

og i seng - det er ikke en straf, det er da noget man glæder sig til når man er træt. Sengen er jo et af de skønneste steder i hjemmet 

linkon skriver:

Nu er ikke min datter gammel nok til at jeg har testet det ud, men jeg kan da godt huske da jeg var lille og blev sendt i seng sulten fordi jeg ikke ville prøve at smage på maden(likte jeg det ikke fik jeg noget andet, men jeg skulle smage før jeg sagde jeg ikke kunne lide det) og jeg forstod udmærket godt hvorfor jeg blev sendt i seng og har ikke taget skade af det, så det er sådan jeg har planer om at praktisere det her hjemme når den tid kommer.

Men hvorfor bruge seng som straf?

Man skal ligge der nogen timer i døgnet så for mig skal en seng være noget rart og ikke en straf. Og det samme med mad.

linkon skriver:

Nu er ikke min datter gammel nok til at jeg har testet det ud, men jeg kan da godt huske da jeg var lille og blev sendt i seng sulten fordi jeg ikke ville prøve at smage på maden(likte jeg det ikke fik jeg noget andet, men jeg skulle smage før jeg sagde jeg ikke kunne lide det) og jeg forstod udmærket godt hvorfor jeg blev sendt i seng og har ikke taget skade af det, så det er sådan jeg har planer om at praktisere det her hjemme når den tid kommer.

Blev du sendt i seng fordi du ikke smagte, eller måtte du bare ikke få andet og derfor når du skulle i seng så var du sulten?

lineog4 skriver:

Jeg blev tvunget til youghurt med klumper - husker det stadig.

Måske min tilgang til mad også handler om jeg selv kan have dage hvor jeg får følelsen: nej puha det kan jeg bare ikke få ned i dag også selvom det kunne jeg i går. Og jeg ville hade hvis nogen sagde: det skal du! Tror jo stadig lidt naivt på vi hvis ikke det smadres spiser efter behov - fx har de fleste børn en periode hvor de kan æde makrel i tomat morgen, middag og aften og måske har de så behov for fiskeolien. Min datter havde den periode da jeg var gravid, tro mig det var ikke nemt at smøre makrel i tomatmadder lige når man stod op som gravid 

og i seng - det er ikke en straf, det er da noget man glæder sig til når man er træt. Sengen er jo et af de skønneste steder i hjemmet 

Netop. 

En seng skal være dejlig og tryg og ikke noget man skal forbinde med noget negativt 

Og ja kan godt huske når de får et "flip" og elsker f,eks makrel l og så har 4 halve med i madkassen kun med makrel 

Sprit25 skriver:

I forhold til den anden tråd om kræsenhed bider jeg mærke i at mange mener børn skal spise op ellers kan de komme i seng på tom mave. Derudover observerer jeg at hvis børn ikke kan lide maden/ikke vil spise det bliver de også sent i seng uden aftensmad. Det må jeg stille mig undrende overfor. 

I min optik bliver både mad og seng sat i forbindelse med afstraffelse og negativitet. At ligge der som 4 årige med en sur mor der har sendt en i seng og man er faktisk sulten uden helt at forstå hvorfor? 

Som voksen har vi magten og bestemmer derfor maden men hvordan ville I have det med at skulle gå sulten i seng? Personligt synes jeg der er nok i samfundet der går sulten i seng at børn der har mad ikke skal. Kom gerne med jeres forhold til alt dette

Har ikke læst den omtalte tråd du skriver om men herhjemme er der ingen tvang . 

Her skal man IKKE smage på maden og kunne aldrig drømme om at sende mit barn sulten i seng. 

Har aldrig forstået konceptet af at forældrene hælder på tallerken og børnene skal spise op. At de voksne bestemmer hvor meget børn kan spise . 

Her tar vi det stille og roligt omkring maden , børnene bliver tilbudt men acceptere et nej . Tror simpelthen ikke på at for megen fokus omkring måltidet er sundt.