Når folk sparker opad.

Jeg tænker at de fleste forældre vel som udgangspunkt giver deres (små) børn det tøj deres stil såvel som økonomi diktere?! 

I vores omgangskreds har vi både kontanthjælpsmodtagere/studerende og et enkelt par med millioner på kistebunden, og deres unger går alle med en blanding af "mode mærker" og "ikke-mærker"! 

Vores søn har frygtelig meget danefæ og pompdelux - fordi jeg elsker det! Jeg synes det er tøj i god kvalitet og som har fede designs! Men han har også rigtig meget jeg selv har strikket eller syet og nærmest alt undertøj (især uld) er fra bilka/kvickly e.l.

Jeg ligger ikke mærke til hvilke mærker andre folks børn er i, med mindre jeg forelsker mig i noget så spørger jeg ind til hvor det er fra! Og jeg har ikke personligt oplevet noget "tøjsnobberi" hverken pga mærketøj eller mangel på samme! Måske er min søn bare for ung endnu til det er en oplevelse jeg har haft! 

I øvrigt synes jeg det er ret sjovt at de mærker der nævnes som værende dyre mærker er MOLO, småfolk, hummel ect. Min søns gode ven som har meget velhavende forældre bruger ALDRIG de mærker, men går i Ralph Lauren, Hilfiger o.l. mærker lige som sin far!  Det tøj er i øvrigt oftest meget mindre flamboyant og "pralende" end de danske mærker der ellers bliver nævnt som dyre mærker herinde, på trods af at det er meget dyrere! Det eneste danske mærke jeg husker deres søn har meget af er ESL og det er fordi moren er vild med det, lige såvel som jeg har det med danefæ. Og deres søn har i øvrigt lige så meget bilka tøj som alle de andre børn i vuggestuen...

Skouboe skriver:

Nu er der flere her i tråden, der har nævnt at ungerne er ligeglade... Må jeg spørge hvilke unger I har? Begge mine piger går meget op i hvilket tøj de har på og har gjort det, fra de var 2½-3 år, og der er klart potentiale for mange, lange diskussioner og hvad de skal have på. De får i vid udstrækning selv lov til at bestemme, dog har jeg veto-ret i forhold til om det er passende ift. vejret mv.

Det betyder at de jævnligt kommer i børnehave/SFO og ligner en palet, der har kastet op... Jeg taler en del, især med den store, om at sammensætte farver osv., og det går stille og roligt fremad

Af mærker kender de "LEGO Wear" (fordi de kan genkende LEGO logoet), "Tøj" og "Mors Tøj" og der er Mors Tøj klart en favorit endnu.

Enig.

min søn elsker skjorter og kan ikke holde ud at have noget på i strik, eller fx tøj i syntetiske stof.

Han har så mange meninger at jeg  kan blive helt træt. Personligt er jeg ikke vild med han render i skjorter hele tiden, men det er det han elsker.

HM tøj er ofte for stort i størrelsen da han er lang og spinkel osv osv.

hvad signal jeg sender aner jeg ikke, men det betyder ikke det store for mig. Han er også langhåret, men igen er det hans ønske, ikke mit. Jeg syntes det er vigtigt at støtte ham i at være tro mod sig selv og så længe han kan tåle de knubs og fordomme han møder, iforhold til de valg han tager får han lov selv at vælge, så længe det passer til årstid osv.

Til vinter skal vi have en lille søster og jeg køber en masse forskelligt på udsalg, gerne mærker med flotte farver, da jeg elsker farver og så husker jeg på kun at købe ting i bomuld osv, hvis nu hun skulle slægte storebror på. Og ofte syntes jeg at de tøj mærker med de flotte farver og mønstre, er MOLO, katvig, småfolk osv. Men jeg køber det fordi jeg syntes det er flot og fordi jeg har langtid til at købe det, så når jeg ser et godt tilbud slår jeg til, har ikke lyst eller råd til at betale fuld pris.

Sprit25 skriver:

Det er netop i min pointe  

jeg bliver tit mødt af jeg er snobbede, lavt selvværd og decideret fjollet fordi jeg har mange mærker. Jeg går f.eks kun i Converse fordi det vitterligt er de eneste sko jeg kan holde ud at gå i. Men folk vrænger tit på næsen når jeg endnu engang har slidt et par op! Men folk kan sgu da være ligeglade! 

Jeg forstår nok bare ikke, hvorfor dét at komme med emsige og dumme bemærkninger om mærkevaretøjs-elskere er ensbetydende med at "sparke opad". Sparker man opad, er man i en position, hvor man er underlegen i forhold til den anden, og jeg synes på ingen måde, folk med masser af mærkevaretøj er mere eller har mere end folk uden - de har bare dyrere tøj. Til gengæld har de måske ikke råd til at rejse på ferie, spise økologisk, bo i eget hus eller hvad ved jeg - det er jo for rigtigt mange et spørgsmål om prioriteter, og i mine øjne er det ikke "finere" eller tegn på større overskud, at man vælger netop at fylde barnets eller egne tøjskabe med relativt dyrt tøj. 

Jeg kunne ikke være mere ligeglad med, hvad andre klæder sig selv og deres børn i - jeg kan undre mig over, hvordan andre prioriterer, men det gælder også, hvis børnene går i virkeligt slidt og hullet tøj, mens forældrene fylder hjemmet med dyr elektronik, eller mor altid er ekstremt velklædt. 

Børn, der altid er klædt i mærkevaretøj, signalerer for mig udelukkende, at deres forældre - nok mest mor - har en særlig interesse for og glæde ved dette, hvilket i mine øjne er ganske legalt - det er først, når hun bruger hele opsparingen på dette eller dømmer andre med andre prioriteter, at jeg kan se noget problematisk ved det. 

Ellers er jeg nok ret blind på dette område - ligesom når min mand konstaterer, at X har fået en feeeeed bil, og jeg kun kan se, den er stor og grå. Jeg har indtil læsning af denne tråd ikke forbundet Hummel med noget særligt ekstravagant, kun tænkt, at forældrene var meget sportsinteresserede. Og jeg kan ikke se forskel på en yndig lillepigekjole fra HM og en yndig lillepigekjole fra - whatever. 

Jeg forstår nok bare ikke, hvorfor dét at komme med emsige og dumme bemærkninger om mærkevaretøjs-elskere er ensbetydende med at "sparke opad". Sparker man opad, er man i en position, hvor man er underlegen i forhold til den anden, og jeg synes på ingen måde, folk med masser af mærkevaretøj er mere eller har mere end folk uden - de har bare dyrere tøj. Til gengæld har de måske ikke råd til at rejse på ferie, spise økologisk, bo i eget hus eller hvad ved jeg - det er jo for rigtigt mange et spørgsmål om prioriteter, og i mine øjne er det ikke "finere" eller tegn på større overskud, at man vælger netop at fylde barnets eller egne tøjskabe med relativt dyrt tøj. 

Jeg kunne ikke være mere ligeglad med, hvad andre klæder sig selv og deres børn i - jeg kan undre mig over, hvordan andre prioriterer, men det gælder også, hvis børnene går i virkeligt slidt og hullet tøj, mens forældrene fylder hjemmet med dyr elektronik, eller mor altid er ekstremt velklædt. 

Børn, der altid er klædt i mærkevaretøj, signalerer for mig udelukkende, at deres forældre - nok mest mor - har en særlig interesse for og glæde ved dette, hvilket i mine øjne er ganske legalt - det er først, når hun bruger hele opsparingen på dette eller dømmer andre med andre prioriteter, at jeg kan se noget problematisk ved det. 

Ellers er jeg nok ret blind på dette område - ligesom når min mand konstaterer, at X har fået en feeeeed bil, og jeg kun kan se, den er stor og grå. Jeg har indtil læsning af denne tråd ikke forbundet Hummel med noget særligt ekstravagant, kun tænkt, at forældrene var meget sportsinteresserede. Og jeg kan ikke se forskel på en yndig lillepigekjole fra HM og en yndig lillepigekjole fra - whatever. 

Overskriften var i mangel af bedre  også synes jeg at når man udtaler at folk med mærketøj prioriterer forkert, er snobbet osv osv at der bliver sparket op ad og det gør mig ked af det

Efter at have læst denne tråd. Har jeg opdaget at jeg både er snobbet og proletar  kan slet ikke forstille mig at andre mennesker i den virkelige verden går rundt og dømmer mig på mine børns tøj. Folk er da ligeglade. Bare vi har tøj på tænker jeg. 

MorDk skriver:

Altså mine unger "ligeglade" ift hvilke mærker De har på (De kender ikke til det) Min søn genkender hummel pga fodboldtøj m.m og ellers aner han ik hvad mærke han går i. Jeg køber primært i H&M. 

Min datter hun elsker tøj og hun er glad bare der er glimmer og prinsesser og andre meget PIGET ting. 

Uh, ja... glimmer og glitter. Det er også stadig et stort hit hos os. Min ældste er lige startet i SFO og har af en eller anden årsag konstateret at nu er hun stor, så nu vil hun ikke længere gå i kjoler, nu måtte jeg godt sy cowboybukser og ensfarvede, mørke leggings til hende...

Og alligevel endte hun i morges med at vælge en pink Frost kjole fra skabet i morges - jeg tror hun havde glemt det der med at være voksen.

Sprit25 skriver:

Nu har jeg efterhånden læst en del tråde om mærkevare tøj. Og om hvordan folk ikke fatter at man køber "mærkevarer" til sit barn! Jeg har ligefrem læst at man kompenserer og har lavet selvværd fordi ens barn går i Hummel, småfolk men hvis det er H&M eller Føtex er man fuldstændig i ro med sig selv. 

Det pisser mig sgu af! Den eneste grund til min datter ikke går klædt i Hummel fra top til tå er fordi jeg ikke har råd jeg elsker Hummel og det holder længere både str og vaskemæssigt også synes jeg det er pænt. 

Men hvad definere mærkevare? H&M er jo i teorien et mærke, nøjagtigsom VRS er et mærke? Er det ikke ligemeget? Og hvorfor er det dyre mærketøj=lavt selvværd. 

Æv øv

Da min søn var nyfødt købte jeg kun mærkevarer. Jeg synes han skulle have det bedste. Nu da han er blevet to år og konstant er smurt ind i sovs, sand, makrel, etc så køber jeg kun H&M. 

Hans overtøj køber jeg til gengæld stadig i de dyre butikker, det samme gælder hans sko.

Jeg er blevet sådan lidt ligeglad kan jeg mærke. Jeg synes det er helt fint hvis folk går op i mærker - for tøjet og kvaliteten er jo lækker! Men jeg selv bliver faktisk lige så glad når jeg finder noget fint i H&M. 

Jeg mener i det hele taget at folk skal lade være med at gå op i deres image ift deres børn. Om de går i mærketøj eller ej, om man bruger alle sine børnepenge på 17 eller 3 stykker tøj, det må folk selv om.

Jeg lægger ikke selv mærke til det længere..

Jeg må indrømme at jeg er vild med dyre mærker designer varer da jeg simpelthen synes at kvaliteten er bedre dog ikke på alt og til de helt små er det jo ikke huller og syninger de får revet op.. Vi har også en masse tøj fra billige mærker men mest af den grund at vi kan få en masse for pengene..

Skouboe skriver:

Nu er der flere her i tråden, der har nævnt at ungerne er ligeglade... Må jeg spørge hvilke unger I har? Begge mine piger går meget op i hvilket tøj de har på og har gjort det, fra de var 2½-3 år, og der er klart potentiale for mange, lange diskussioner og hvad de skal have på. De får i vid udstrækning selv lov til at bestemme, dog har jeg veto-ret i forhold til om det er passende ift. vejret mv.

Det betyder at de jævnligt kommer i børnehave/SFO og ligner en palet, der har kastet op... Jeg taler en del, især med den store, om at sammensætte farver osv., og det går stille og roligt fremad

Af mærker kender de "LEGO Wear" (fordi de kan genkende LEGO logoet), "Tøj" og "Mors Tøj" og der er Mors Tøj klart en favorit endnu.

Det skal nok komme hjemme hos os, men vores datter er kun lige blevet 2½ den anden dag. Nogle dage vil hun selv tage tøjet ud af skabet, men de fleste dage, får jeg lov at vælge. Hun kender ikke mærkerne, men har helt styr på, om der er et Liverpool FC logo på, og nogle dage vil hun kun have det på.

Jeg går ikke en dyt op hvilet mærke der står i mine børns tøj. Hvis jeg synes en bluse/kjole/bukser osv er fine kan det lige så godt være fra Føtex som fra Diesel eller hvilket som helst andet mærke. Mine børns skabe er fyldt med tøj lige fra h&m til Hummel og andre "mærker"

Jeg syr også rigtig meget af mine børns tøj. Faktisk op til str 5-6 år hvor de som regel har en mening om at tøjet er købt eller ser ud på en bestemt måde. 

Kan ikke se at vigtigheden i at tøjet har et bestemt mærke. Jeg er er dog meget stilbevidst og har en klar mening om hvordan tøjet ser ud. Og idag kan man få rigtig meget fint tøj til få penge.