hjælp!!

Anonym skriver:

Det at vi vil have børn sammen, så er det ikke fordi han ville synes det er spændende..   han vil gerne blive far. <3   Jamen det som folk ikke ved, er at han er ikke et sådan et svin som mange synes. Ellers så kender jeg 'mange' som kender ham   og de siger jo det samme som mig, at folk tror han er et gammelt pervert svin. Men det er han da bare ikke.  
Jeg faldt helt for ham efter vi havde kendt hinanden et stk. tid   og han det samme...  
Jeg er ikke ego, men ... der er sq mange der vil være sammen med mig   unge og gamle :O 
Jeg prøver heller ikke at være mere "voksen" fordi jeg er sammen med ham. Jeg er den som jeg er, og ændrer det ikke med hvem jeg er sammen med
Hvad kan man "behandle" kærlighed med???   Ikke noget!!!!  Hvis man elsker en person og personen elsker en tilbage   hvad skal så være problemet???
GEEEEZ... !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Hej.
Jeg kan godt forstå du bliver vred og ked af det over folks indlæg for de må såre dig utrolig meget. Dog vil jeg bede dig om at tænke over det. Du bad om folks mening herinde og der er mange der deler den samme.... Prøv at tænk lidt over det mens du er alene. Det kan jo være der er NOGET af det der passer. Måske ikke det hele, men hvis man kigger på hvor mange mennesker der er i et parforhold med så stor aldersforskel som jeres, så er det ikke mange. Jeg kan jo ikke sige det er unormalt, men det falder lidt udenfor. I NOGLE af de forhold vil der findes mænd/kvinder som har en lidt forkert tankegang mht HVORFOR de tiltrækkes af nogen der er så meget yngre end dem selv....
Og så vil jeg sige til dig at jeg synes du skal vente lige et par år med at få en lille. Jeg er selv lige blevet 29 og har fået mit første barn og det er IKKE altid "spændende" som du siger. Når man i sine tanker drømmer om at få et barn, så tænker man på hvor hyggeligt det bliver og selvom man tænker at man godt ved det også bliver hårdt, så har man VIRKELIG INGEN anelse om HVOR hårdt det er. Puha.... Man kan VIRKELIG være helt tyndslidt nogle gange og tårerne triller ned af kinderne af udmattelse og afmagt.... Jeg ELSKER min datter og vil ALDRIG undvære hende, men jeg er da glad for det først er nu jeg får hende for jeg ville ikke være rustet til hende før efter jeg var fyldt (i hvert fald) 25år... Jeg kan jo selvfølgelig ikke sætte en alder på hvornår man er klar, men det er nok bedst lige at være lidt ældre. Det er ikke en dans på roser altid i hvert fald. Og oven i det kan du ikke altid forvente forståelse og støtte fra manden uanset hvor SØD han er FØR I får børn.... Han kan gå, du kan IKKE.... Ja jeg ved det er et langt indlæg, men jeg føler med dig i denne situation og vil håbe du tænker tingene RIGTIG GODT igennem før du gør noget der kommer til at påvirke resten af dit liv.

Dutte84 skriver:

Jeg synes lige det er i overkanten med alderen... Da jeg var 12 - 13 -14 -15 - 16 år - VAR jeg slet ikke moden...
Mange unge piger i den alder idag - Tror de er ih og åh så modne...

Jeg kender en pige som er 15 - Hun er slet ikke moden på nogen måder - Men det mener hun selv...

Ja jeg kan da huske jeg råbte til min mor som 15-årig at jeg var VOKSEN og jeg kunne godt tage vare på mig selv og bestemme selv. Når jeg tænker på det i dag kan jeg godt se at jeg bare var et barn.... Uanset modenhed, som jeg selv mente jeg var i besiddelse af

JustAnotherName skriver:

Sødeste ven - der er jo ingen der forsøger at få dig til noget!!

Men du skriver et indlæg til debat......og dette er så folks respons.
Vi andre har jo VORES hverdag med VORES problemer.
Du har dit liv og dine bekymringer.
Så tag ikke tingene så hårdt, som at alle er imod dig og vil have dig til at handle anderledes end DU SELV ønsker.

Men du spørger og fortæller. Og så kommer der altså respons og reaktioner på det - om du så kan lide hvad folk siger/synes eller ej.

Og faktisk tror jeg rigtigt mange har svaret dig i en god hensigt ,og med bekymring for DIG og DIT bedste!

Meget enig. Jeg skriver kun i en god mening og håber min omsorg skinner igennem

Anonym skriver:



Øøh, der sker ikke hos alle...  men det KAN :O   Man ved det aldrig.

Jeg skrev jo også at det var meget forskelligt fra person til person... Nogen har svært ved det og andre ikke...

Jeg er jo klar til et barn. Og ved næsten hvordan det er. Fordi vi skulle passe på min far, han blev jo næsten som et baby, så der har jeg lært meeeget af
Vi skulle give ham mad, vi skulle give ham dialyse 4 gange om dagen, hjælpe ham med at gå, give ham mediciner, hjælpe ham på toilettet. Den sidste måned måtte vi også hjælpe ham med at sætte sig op i sengen, og flytte ham længer ind på sengen o.s.v.  Det var sååå meget han skulle have hjælp til   Så derfor kan jeg give mig lov til at sige at jeg mere eller mindre ved hvordan det er at have et barn
Og ved også jeg er klar til et barn   Men jeg vil vente til jeg er 17-18 år ca. Fordi jeg må få mig et arbejde igen x(  Så skal jeg jo også flytte ud på et eller andet tidspunkt   Derfor har jeg ikke "tid" til et barn lige nu.   Hvis I forstår? 

michella80 skriver:



Ja jeg kan da huske jeg råbte til min mor som 15-årig at jeg var VOKSEN og jeg kunne godt tage vare på mig selv og bestemme selv. Når jeg tænker på det i dag kan jeg godt se at jeg bare var et barn.... Uanset modenhed, som jeg selv mente jeg var i besiddelse af

Nu er det bare det at min mor siger det til mig, og jeg ikke siger det til mor.  
Og lærerne som jeg havde da jeg gik i skole o.s.v.

Anonym skriver:

Jeg er jo klar til et barn. Og ved næsten hvordan det er. Fordi vi skulle passe på min far, han blev jo næsten som et baby, så der har jeg lært meeeget af
Vi skulle give ham mad, vi skulle give ham dialyse 4 gange om dagen, hjælpe ham med at gå, give ham mediciner, hjælpe ham på toilettet. Den sidste måned måtte vi også hjælpe ham med at sætte sig op i sengen, og flytte ham længer ind på sengen o.s.v.  Det var sååå meget han skulle have hjælp til   Så derfor kan jeg give mig lov til at sige at jeg mere eller mindre ved hvordan det er at have et barn
Og ved også jeg er klar til et barn   Men jeg vil vente til jeg er 17-18 år ca. Fordi jeg må få mig et arbejde igen x(  Så skal jeg jo også flytte ud på et eller andet tidspunkt   Derfor har jeg ikke "tid" til et barn lige nu.   Hvis I forstår? 

Man kan da ikke samligne et voksent menneske med en baby...

Skulle du op flere gange om natten ved din far?
Var der nogen nætter du slet ikke fik sovet  - Fordi han ikke kunne sove?

Anonym skriver:

Er der nogen der har et godt råd på, hvad jeg skal gøre?
Altså jeg er sammen med en fyr nu igennem 1½ år Men det er ikke officielt endnu. Jeg bliver 16 i næste mdr., og han bliver 32 i næste mdr.
Jeg er lidt træt af at det ikke er officielt endnu, men har ikke så meget imod det, fordi jeg elsker bare min kæreste sååå meget.

Men problemet er, at min bror fandt ud af for 1½ år siden, at vi havde mødt hverandre. Og han blev så vred, og sagde jeg skulle holde mig langt væk fra ham
Men når det så bliver officielt, som det nok bliver i løbet at sommeren eller noget sådan, så er jeg så bange for at min bror kommer til at skælde mig ud, og sige alt muligt så jeg går fra min kæreste
Min bror kan ikke lide ham, fordi han har været sammen med så mange piger o.s.v.  Og det ved jeg jo godt, men har ikke noget i mod det, for nu er det jo mig han har    (Han er en magnet, den lækkerbisk) hehe

Hvad skal jeg gøre, hvis min bror kommer til at flippe sådan ud?  

Jeg vil ikke at vores forhold bliver ødelagt   vi er godt nyforelskede endnu, og har nogen planer allerede

Nu vil jeg ikke gå ind og blande mig i hvorvidt det er moralsk med hensyn til alder osv eller være fordomsfuld. Da det jo egentlig ikke er det som er dabattens emne


Du spørger hvad du skal gøre hvis din bror kan finde på at flippe ud.

Hvad jeg ville gøre er at ignorere dette, det kan godt være det er din bror, men det er dit liv uanset om du er 15, 20 eller 30 år.
Hvad du gør står du til regnskab for og tro mig der vil ALTID hvor end du går hen og hvad end du gør være bogle der har fordomme mod dig eller noget du siger eller gør.

Hvem du er sammen med er din egen sag og det syntes jeg ikke du skal lade din bror bestemme.
Så hvis du virkelig føler at dette er det som du vil, så syntes jeg ikke du skal lytte til hvad andre siger -heller ikke din bror.

Jeg er sikker på han mener det i en god mening og er bekymret for dig. Men det er stadigvæk dig der har valget. Jeg syntes du skal følge dit hjerte.

SÅ hvis han flipper ud så lad ham om det.

I sidste ende er det dit liv.

Held og lykke herfra

Dutte84 skriver:



Man kan da ikke samligne et voksent menneske med en baby...

Skulle du op flere gange om natten ved din far?
Var der nogen nætter du slet ikke fik sovet  - Fordi han ikke kunne sove?

Tænkte nøjagtig det samme..

Var det dit og KUN dit ansvar at hverdagen hang sammen? - Og med det mener jeg tøjvask, indkøb, madlavning, rengøring osv?

Det er jo ikke bare det at man har fået et barn (det mener mange åbenbart bare er let som en leg.. ), men der er altså andre ting der skal gøres..

Økonomien skal hænge sammen.. Hver måned SKAL der være råd til diverse ting til din baby.. Daginstitution eller Dagpleje er bestemt heller ikke billigt..

Jeg synes at det lyder meget meget egoistisk valg du er ved at tage..

Jeg kan godt høre at du holder meget af børn og føler at du er meget moden..
Men der er altså ikke fortrydelsesret på børn!!

Og så noget jeg har tænkt lidt på? - hvor er din mor i det her? Du siger at hun kender til din kæreste.. Hvad siger hun til jeres planer om at få børn mens du stadig selv er et barn?

Dette skal ikke forstås som et angreb, men blot som en bekymring for dig og et evt. barn!

Et voksent menneske kan fortælle hvad det gerne ville have og at det skal på toilet osv...

Det kan en baby ikke...