hjælp!!

Bare det at du stædigt fastholder at pasningen af en voksen mand som ovenikøbet er din far (med alle de følelsesmæssige komplikationer det indebærer) på visse områder kan sammenlignes med pasningen af en baby....

Bare det at du har skrevet 500 gange om hvor MODEN du er selvom INGEN  af os andre herinde (og vi er en meget blandet og forskellig flok normalvis som ikke er enige om ret mange ting)  kan læse en gnist af modenhed ud af det du rent faktisk fortæller og hvordan du fremstår...

Det at du på INTET tidspunkt kan sætte dig ind i tanken om at der er noget underligt i at en lille, bange og MEGET udsat pige med en dødssyg far pludselig får en masse opmærksomhed fra en meget ældre, voksen mand som bliver hendes "kæreste"... Jamen kan du da ikke SE det??!!!!

Disse ting fortæller mig at du ikke engang var moden eller EMOTIONELT LIGEVÆGTIG nok til at jeg ville lade dig babysitte et spædbarn!

At din barndom har været hård gør dig ikke moden - tværtimod!!! Moden betyder at man er veludviklet - færdigudviklet og du har simpelthen haft så mange forfærdelige oplevelser til at kunne udvikle dig sundt og i det normale tempo som skal til for at blive moden. Du har simpelthen ikke fået nok sollys, lille pige 

JustAnotherName skriver:



Du står ikke til at råde eller hjælpe, når du (tror) bedst selv kender svaret på alt. Du lever og træffer beslutninger som hører en voksen til.
Måske  ER du moden, men du  ER alligevel kun 15 (knap 16) år - modenhed eller ej! ......Ergo - DU ER IKKE VOKSEN!

Ofte er det en u-moden fejl at TRO at man er moden !!!

Jeg har selv været yngre og troet, at jeg vidste en helt masse.
Men så blev jeg ældre og erfarede, at alder altså HAR noget at sige.

Det er ikke altid nok at have en ide om hvordan tingene er, og TRO at man ved hvordan det ene er og det andet føles.
Nogle gange skal man stå i situationen eller mærke det på egen krop, før man VIRKELIG VED hvad tingene vil sige!

Dutte84 skriver:

AHA! Man kan virkelig ikke sammenligne de to ting...

Et voksent menneske - Ligger ikke og skriger, fordi det er sultent, eller har lavet i bleen..

Et voksent menneske - bliver ikke ammet eller får flaske.

Et voksent menneske - Går da ikke i dagpleje/vuggestue?

En baby - Starter ikke på uddannelse når det er et år.

En baby - kan ikke foretage voksen ting.

En baby - cykler ikke rundt.

Det ved jeg godt. Men han skulle have så meget hjælp!  Altså han blev næsten som et barn igen.  Han var altså meeeeeget syg
Jeg orker ikke forklare mere, for I har jo ikke set hvoradn jeg har havt det.

Nu har jeg siddet og læst alle indlæg .. og tænker bare .. hold da op ..
du virker slet ikk moden nok til at få et barn .. Og Det tænker jeg pga den måde du opføre dig i den her debat .. Så tør jeg slet ikk tænke på hvordan du opføre dig i virkeligheden

Anonym skriver:



Det ved jeg godt. Men han skulle have så meget hjælp!  Altså han blev næsten som et barn igen.  Han var altså meeeeeget syg
Jeg orker ikke forklare mere, for I har jo ikke set hvoradn jeg har havt det.

jamen søde ven - det er jo en HELT anden snak hvordan du havde det dengang med din far - det har INTET at gøre med at have et BARN!!!! Og alle de grædende smileys - jamen du virker jo mest af alt gennemtraumatiseret.... Hvad er det du gerne vil have at vi skal hjælpe dig med?

Er du sikker på at du ikke mest bare har brug for at få snakket ud om hvordan du har haft det? Og så lægge børneplanerne lidt på hylden?

Rosa skriver:

Bare det at du stædigt fastholder at pasningen af en voksen mand som ovenikøbet er din far (med alle de følelsesmæssige komplikationer det indebærer) på visse områder kan sammenlignes med pasningen af en baby....

Bare det at du har skrevet 500 gange om hvor MODEN du er selvom INGEN  af os andre herinde (og vi er en meget blandet og forskellig flok normalvis som ikke er enige om ret mange ting)  kan læse en gnist af modenhed ud af det du rent faktisk fortæller og hvordan du fremstår...

Det at du på INTET tidspunkt kan sætte dig ind i tanken om at der er noget underligt i at en lille, bange og MEGET udsat pige med en dødssyg far pludselig får en masse opmærksomhed fra en meget ældre, voksen mand som bliver hendes "kæreste"... Jamen kan du da ikke SE det??!!!!

Disse ting fortæller mig at du ikke engang var moden eller EMOTIONELT LIGEVÆGTIG nok til at jeg ville lade dig babysitte et spædbarn!

At din barndom har været hård gør dig ikke moden - tværtimod!!! Moden betyder at man er veludviklet - færdigudviklet og du har simpelthen haft så mange forfærdelige oplevelser til at kunne udvikle dig sundt og i det normale tempo som skal til for at blive moden. Du har simpelthen ikke fået nok sollys, lille pige 

Jeg undskylder så meget   men .... jeg er i hvert fald ikke ego eller emo. Jeg er altså også vant til børn. Jeg mener altså det med at sammenligne, at jeg ved hvor hårdt det kan være. Men ved ikke hvad er hårdere, at se på sin far blive svagere og svagere, og skal have hjælp til alt, og man får mere ansvar i huset fra man er 9 år. Og bare ser det som om man gør alt, men han dør alligevel   Og på et barn man ser bliver stærkere og stærkere, og er glad, og klarer mere og mere selv ældre det bliver.
Jeg synes at det er lidt fifty fifty
Og det at jeg har været lidt vred o.s.v. Det er jo også fordi jeg siger hvordan det er med mig, og så får jeg sådane svar og komméntarer tilbage, som modsiger det helt.

Rosa skriver:



jamen søde ven - det er jo en HELT anden snak hvordan du havde det dengang med din far - det har INTET at gøre med at have et BARN!!!! Og alle de grædende smileys - jamen du virker jo mest af alt gennemtraumatiseret.... Hvad er det du gerne vil have at vi skal hjælpe dig med?

Er du sikker på at du ikke mest bare har brug for at få snakket ud om hvordan du har haft det? Og så lægge børneplanerne lidt på hylden?

Jo, det har jeg nok brug for   Jeg udtrykker mig på en meget dum måde, det ved jeg godt
Jeg ville jo også bare have svar på én ting.  Og nu er jeg bare blevet ked af det, og alt   Og er godt klar over hvis I også er meget trætte af mig eller noget.

Anonym skriver:



Jeg undskylder så meget   men .... jeg er i hvert fald ikke ego eller emo. Jeg er altså også vant til børn. Jeg mener altså det med at sammenligne, at jeg ved hvor hårdt det kan være. Men ved ikke hvad er hårdere, at se på sin far blive svagere og svagere, og skal have hjælp til alt, og man får mere ansvar i huset fra man er 9 år. Og bare ser det som om man gør alt, men han dør alligevel   Og på et barn man ser bliver stærkere og stærkere, og er glad, og klarer mere og mere selv ældre det bliver.
Jeg synes at det er lidt fifty fifty
Og det at jeg har været lidt vred o.s.v. Det er jo også fordi jeg siger hvordan det er med mig, og så får jeg sådane svar og komméntarer tilbage, som modsiger det helt.

Igen ignorerer du fuldstændigt hvad jeg siger og forsvarer dig i stedet for. Jamen der er jo intet man kunne sige til dig der ville kunne få dig til at se hvad en stor gruppe mennesker herinde som nok ved lidt mere om det at have børn end dig har spottet for LÆNGE siden.

Jeg tror du ønsker dig et barn for at have noget glædeligt i dit liv som du kan kaste al din kærlighed på og se vokse sig sundt og stærkt. Jeg tror du har behov for at elske og blive elsket så betingelsesløst som kun et barn kan. Jeg tror du føler du har så meget kærlighed indeni dig at give til sådan en lille størrelse og jeg tror på at du oprigtigt vil gøre alt dit bedste for at det skal gå godt.

Jeg tror derimod også at barnet inderst inde vil blive et plaster på det store sår som er tabet af din far. Jeg tror ikke du har det godt nok til at blive mor. Du "græder" for meget, du bliver alt for berørt af emnet og du bringer HELE TIDEN OG SÅ IGEN din far op - og jeg tror efterhånden du har snakket så meget om hvor hårdt du har haft det uden at give EN ENESTE god grund til at du skulle være moden nok at du har overbevist alle og enhver der har læst din tråd om at du trænger til HJÆLP - ikke til en graviditet!!!! Jeg har som sagt ikke læst ET ENESTE godt argument for at du skulle blive mor... på 10 siders debat - tænk over det!!

Caroline86 skriver:

jeg er fuldstændig målløs over hvordan denne debat har udviklet sig!!

Ano: jeg ved udmærket hvem du er, har gjort det fra starten, og synes allerede jeg for længe længe siden har sagt min mening til dig!
Men du gør mig eddersmæk rasende når jeg læser din opførsel her!!!!!
Du er IKKE mere voksen eller moden fordi du har haft en hård barndom/ungdom!!! måske snarere tvært imod! Jeg blev MEGET hurtigt "voksen" og har heller ikke levet et normalt teenageliv... men i modsætning til dig havde jeg ikke mulighed for det!!!! Åben dog øjnene og se hvad der foregår! du bruger sindssygt meget tid på at forsvare dig selv og din kæreste... hvorfor?
Øv at jeg ikke kan hæve mig over det her, men du gør mig bare vred!
Du er IKKE klar til barn - og det viser hele denne debat meget tydeligt!

Undskylder mit sure opstød, men jeg kunne ikke holde ud at læse flere klynke indlæg fra dig om hvor hårdt det har været for dig og hvorfor du derfor er klar til barn nu!!! Jo flere du sætter i et indlæg, jo mere sikker er jeg på at der er noget HELT galt i dit liv, som skal bearbejdes inden der skal ske noget som helst andet!!

Desuden må jeg give flere af de andre ret i at du slet ikke kan sammenligne at passe din far med at passe et lille barn... at du overhovedet kan tro det, skræmmer mig...

Held og lykke med dit liv... jeg holder mig væk herfra fra nu af!
knus Caroline

Kunne ikke være mere enig!  Ano bliver ved og ved med at prøve at overbevise os, men mest af alt sig selv, om at hun er moden og klar til et barn. Men denne debat modviser det med 100% effektivitet

Rosa skriver:



Igen ignorerer du fuldstændigt hvad jeg siger og forsvarer dig i stedet for. Jamen der er jo intet man kunne sige til dig der ville kunne få dig til at se hvad en stor gruppe mennesker herinde som nok ved lidt mere om det at have børn end dig har spottet for LÆNGE siden.

Jeg tror du ønsker dig et barn for at have noget glædeligt i dit liv som du kan kaste al din kærlighed på og se vokse sig sundt og stærkt. Jeg tror du har behov for at elske og blive elsket så betingelsesløst som kun et barn kan. Jeg tror du føler du har så meget kærlighed indeni dig at give til sådan en lille størrelse og jeg tror på at du oprigtigt vil gøre alt dit bedste for at det skal gå godt.

Jeg tror derimod også at barnet inderst inde vil blive et plaster på det store sår som er tabet af din far. Jeg tror ikke du har det godt nok til at blive mor. Du "græder" for meget, du bliver alt for berørt af emnet og du bringer HELE TIDEN OG SÅ IGEN din far op - og jeg tror efterhånden du har snakket så meget om hvor hårdt du har haft det uden at give EN ENESTE god grund til at du skulle være moden nok at du har overbevist alle og enhver der har læst din tråd om at du trænger til HJÆLP - ikke til en graviditet!!!! Jeg har som sagt ikke læst ET ENESTE godt argument for at du skulle blive mor... på 10 siders debat - tænk over det!!

jaja, undskyld   Jeg har bare brug for at snakke om min far også.  Men nu har jeg tænkt mere, og lægger baby på hylden et stykke tid   Jeg er også glad for at høre jeres meninger   Jeg er heller ikke så moden som jeg har skrevet   Men jeg er jo lidt
Og det med at få baby som plaster på såret, det vil jeg ikke Det ville jeg ikke gøre imod et barn!  I har virkelig fået andre tanker ind i hovedet på mig, og det er jeg også glad for
Baby'tanken' ligger på hylden nu   Og jeg håber ikke at den dag jeg skal være mor, at det her begynder igen. Håber bare I vil tage det lidt bedre.
Håber vi kan blive "gode venner" igen? 
Jeg har ikke noget imod jer og jeres meninger  
Jeg er glad i jer også  
Og jeg undskylder så meget min opførsel, er næsten chokeret over mig selv.!!!