hjælp!!

Anonym skriver:



øøh, okeej   Men det er hårdt for mig.
Jeg ved godt at der er MANGE som er ældre og mere modne end mig... !!!

Ja, det er aldrig rart at få afvide, men som jeg ser det så har man som kvinde (og mand) en PLIGT til at få styr på alt det der gør ondt i livet fra fortiden (såsom tabet du har været igennem og meget mere) INDEN man begynder at planlægge børn.

Hvis du har tendens til at blive meget emotionel, tror du så ikke det ville være bedst at få arbejdet med det inden du begynder at sætte et nyt liv i verden? Du har fortalt i flere tråde herinde om de forfærdelige ting du har været igennem og det er tydeligt for enhver at disse ting stadig har stor indflydelse på hvem du er som person og hvordan du har det - du skrev vidst også at du bor i en plejefamilie? Hvis du skulle være helt ærlig overfor dig selv, lyder det så som det bedste udgangspunkt for at blive gravid og få et barn?

Beklager hvis jeg ikke siger de ting du helst ville høre, men som kommende mor har jeg netop gjort alt hvad der stod i min magt for at blive KLAR til at blive mor inden jeg overhovedet overvejede at smide p-ringen... Stoppede med at ryge, var i et bundstabilt forhold til en moden mand gennem flere år (du skriver at din kæreste er meget ung i det hvilket han MÅ være og I bor ikke sammen?), økonomien skulle være i orden så samfundet ikke skulle betale for mig og min baby, uddannelse og ordentlig bolig skulle være på plads....

Jeg kunne tænke mig at vide om du har tænkt disse ting igennem? Eller skulle du og barnet flytte ind hos din kæreste og leve af hans løn til du bliver 18? Og hvad så derefter?

Bedste hilsner
Rosa

Så det er en win-win situation for alle hvis du liiiige trækker vejret dybt og tænker tingene igennem inden du svarer eller kommenterer på svar som gør dig vred eller ked af det. Vi slipper for de sure opstød og du bliver taget imod som en voksen fremfor en hysterisk teenager

Præcis... Folk skriver jo herinde for at hjælpe  For din egen skyld vil det være godt at trække vejret en ekstra gang.

Rosa skriver:


Beklager hvis jeg ikke siger de ting du helst ville høre, men som kommende mor har jeg netop gjort alt hvad der stod i min magt for at blive KLAR til at blive mor inden jeg overhovedet overvejede at smide p-ringen... Stoppede med at ryge, var i et bundstabilt forhold til en moden mand gennem flere år (du skriver at din kæreste er meget ung i det hvilket han MÅ være og I bor ikke sammen?), økonomien skulle være i orden så samfundet ikke skulle betale for mig og min baby, uddannelse og ordentlig bolig skulle være på plads....

Jeg har nøjagtigt sammen udgangspunkt og kriterier, og er den dag idag glad for, at jeg har en rigtig god uddannelse, og har samlet mig den (føler jeg) nødvendige livserfaring.

Rosa skriver:



Ja, det er aldrig rart at få afvide, men som jeg ser det så har man som kvinde (og mand) en PLIGT til at få styr på alt det der gør ondt i livet fra fortiden (såsom tabet du har været igennem og meget mere) INDEN man begynder at planlægge børn.

Hvis du har tendens til at blive meget emotionel, tror du så ikke det ville være bedst at få arbejdet med det inden du begynder at sætte et nyt liv i verden? Du har fortalt i flere tråde herinde om de forfærdelige ting du har været igennem og det er tydeligt for enhver at disse ting stadig har stor indflydelse på hvem du er som person og hvordan du har det - du skrev vidst også at du bor i en plejefamilie? Hvis du skulle være helt ærlig overfor dig selv, lyder det så som det bedste udgangspunkt for at blive gravid og få et barn?

Beklager hvis jeg ikke siger de ting du helst ville høre, men som kommende mor har jeg netop gjort alt hvad der stod i min magt for at blive KLAR til at blive mor inden jeg overhovedet overvejede at smide p-ringen... Stoppede med at ryge, var i et bundstabilt forhold til en moden mand gennem flere år (du skriver at din kæreste er meget ung i det hvilket han MÅ være og I bor ikke sammen?), økonomien skulle være i orden så samfundet ikke skulle betale for mig og min baby, uddannelse og ordentlig bolig skulle være på plads....

Jeg kunne tænke mig at vide om du har tænkt disse ting igennem? Eller skulle du og barnet flytte ind hos din kæreste og leve af hans løn til du bliver 18? Og hvad så derefter?

Bedste hilsner
Rosa

nej nej   jeg har tænkt ALT igennem, eller VI har
Vi tænker måske at få et barn i næste år, men jeg vil jo selv få det sidste i orden på mig selv igen. Lige nu prøver jeg at finde mig et nyt arbejde. Sagde op før jeg flyttede til Danmark for 1 mdr. siden, da jeg skulle begynde min udannelse. Men jeg ville hjem igen, fordi jeg kunne ikke koncentrere mig om skolen, fordi jeg kendte ingen, og ingen familje o.s.v. Så der fik jeg så meget tid til at tænke på min far.   Så nu venter jeg med at ta' uddannelsen.
Nu leder jeg som sindsygt efter et nyt arbejde (nu ta'r jeg kun nogle få vakter på det gamle arbejde)  Og så regner vi jo lidt ud derfra, om det med projekt baby o.s.v.   Jeg vil jo ikke leve på hans penge :O  sådan er jeg heller ikke
Jeg ved også jeg ER KLAR til barn   men mangler bare liiiiidt tid til mig selv. Men det er meget lidt.

linda2009 skriver:

Præcis... Folk skriver jo herinde for at hjælpe  For din egen skyld vil det være godt at trække vejret en ekstra gang.

Jamen det er jo også derfor jeg skriver herinde   Men der går også grænser om hvad man siger til en, når en vil have hjælp..?
Og jeg prøver selvfølgelig at roe mig lidt ned. Det er også på god vej

Det med at jeg er i plejefamilje. Det er bare for at komme her ud og slappe lidt af   Det var meningen før min far døde. Men nu blev det også til efter. Jeg begyndte her efter han døde.  Det er bare 3 dage anden hver uge   Det bliver ligesom en ekstrafamilje. For jeg har ikke familje her. Det er kun mig, 2 brødre og min mor   og nu kommer der så én til i næste uge   da skal min storebror blive far

Anonym skriver:

Det med at jeg er i plejefamilje. Det er bare for at komme her ud og slappe lidt af   Det var meningen før min far døde. Men nu blev det også til efter. Jeg begyndte her efter han døde.  Det er bare 3 dage anden hver uge   Det bliver ligesom en ekstrafamilje. For jeg har ikke familje her. Det er kun mig, 2 brødre og min mor   og nu kommer der så én til i næste uge   da skal min storebror blive far

Må jeg spørge om du får professionel hjælp til at arbejde med din barndom (eller mangel på samme) og tabet af din far? Og er det ikke blot et år siden han gik bort?

Mvh
Rosa

Anonym skriver:



Jamen det er jo også derfor jeg skriver herinde   Men der går også grænser om hvad man siger til en, når en vil have hjælp..?
Og jeg prøver selvfølgelig at roe mig lidt ned. Det er også på god vej

Ja, der er grænser Men det kan godt af og til gøre ondt, hvis folk skriver det modsatte af, hvad man vil høre. Jeg taler selv af erfaring her, men er heldigvis blevet klogere, og prøver at forholde mig rationelt til alle indlæg

Rosa skriver:



Må jeg spørge om du får professionel hjælp til at arbejde med din barndom (eller mangel på samme) og tabet af din far? Og er det ikke blot et år siden han gik bort?

Mvh
Rosa

Jeg skal nok i en sorg gruppe snart :/   jo, han døde 18. December 2008

Anonym skriver:



Jeg skal nok i en sorg gruppe snart :/   jo, han døde 18. December 2008

Det gør mig ondt at du har mistet en forælder så tidligt   Men du kan vel selv regne ud at en gravid og en sorggruppe ikke er den bedste kombi?   Sorggruppe og uddannelse først - og SÅ baby (er mit råd)   Hvad går der også tabt ved at vente? Ud over at du måske ikke kan komme med i De Unge Mødre