Bryst eller flaske?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

7. maj 2009

ano-vb

Hej Jeg vil bare lige sige, at du giver et super godt svar ang. flaske barn. Jeg havde det nøjagtigt på samme måde som du skriver, og efter 1 uges forsøg med amning og udmalkning, stoppede jeg også fordi jeg simpelthen ikke havde noget mælk og vores lille dreng jo skreg af sult og udmattelse efter at sutte så meget uden der kom noget mælk. Efter han kom på flaske er han blevet en dejlig glad dreng der stille og roligt stiger i vægt og trivedes rigtig godt. Så for os var det også et super valg. KH Karina

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

7. maj 2009

ano-vb

Nu har jeg læst de fleste indlæg her igennem. Og da jeg selv sidder midt i situationen løber tårerne ned af kinderne på mig. Det er bare ikke let. Jeg er mor til 2 piger en på 2½ og en på 11 uger. Nummer 1 blev allerede fra starten suppleret ind i mellem med MME, da hun stadig virkede sulten selvom hun havde spist hos mig i over en time. Yderligere startede hun med at sutte hul på det ene bryst, så jeg malkede ud og gav hende flaske hver gang det var det bryst, hun skulle på, indtil det var lægt. Produktionen gik omkring 11 uger bare lige ned af bakke og da hun var præcist 11 uger gammel tog min sundhedsplejeske beslutningen for mig, at jeg kun skulle morgenamme, da hun tydeligt kunne se, at det bare ikke fungerede. Jeg har inden vi fik nummer 2 hele tiden sagt, at jeg ville ikke kæmpe så hårdt som sidst, da jeg også havde nummer 1 at tage hensyn til.:S Nu står jeg med nummer 2. Hun startede også med at sutte hul på det samme bryst som storesøster, jeg har haft brystbetændelse, både lillepigen og jeg har været og er stadigvæk lidt snotforkølet. Jeg har ammet mig igennem et sår, brystbetændelse og forkølelse. Men ende på det hele blev at hun ikke rigtig tog på. Så jeg begyndte at malke ud - så hun får MM på flaske (så tager hun nemlig på - ikke så meget som hun skal; men trods alt noget på). Hun spiser så heller ikke de mængder hun skal - men det er en helt anden snak. Men jeg bruger 1 time 3 - 4 gange dagligt på at malke ud til hende, og der er ingen der kan se om det er MM eller MME i min sutteflaske når hun får den. Og jeg er da endda af sviger blevet mødt med - Får hun så kun det nu (underforstået MME). Det er SÅ hårdt det her. Jeg har den fulde opbakning fra min læge til at stoppe, da hun kan se hvad et gør ved os alle sammen. Jeg har en aftale med min mand om at jeg stopper om senest 2 uger når hun er 3 måneder gammel - så har hun nemlig fået det vigtigste, hvis ikke nedgangen i produktionen gør det nødvendig inden. Det er som jeg også har kunne læse hos flere andre en meget svær beslutning at sige stop - jeg vælger flaske. Det er ikke bare for at springe over hvor gæret er lavest - for så var jeg stoppet for længe siden. Jeg ville ammning - jeg har en ret stor barm og har faktisk valgt brystreduktionen fra indtil nu, da jeg ville være 100% sikker på at kunne amme........

Anmeld

7. maj 2009

Opus-specialist-vb

Merete: http://www.voresborn.dk/images/fbfiles/images/c324-23821e4f847a2bfbe61095f329f6c7fd.gif Hatten af for dig...

Anmeld

7. maj 2009

ano-vb

Hej igen Åha, er det ikke rart at vi er flere med samme problem og følelser:) Jeg døjer ligesom dig med brystbetændelse, 5 gange de første 6 uger, det er hård kost og det gør fandme ondt :( :unsure: Og hvor har man bare ikke brug for svigermors bemærkninger og alle andres for den sags skyld, når man endelig vælger for barnets skyld at give dem en flaske, de gør bare ondt værre, og det gør ondt, LANGT inn i hjertet når man bare så gerne vil have det til at fungere og det bare ikke gør det:( :(

Anmeld

7. maj 2009

ano-vb

Det er faktisk også for nyligt påvist, at man via amning overfører bl.a. tungmetaller og andet "skidt" som vi optager gennem luften og vores mad:ohmy: . Jeg ammede den 1. måned, men gik derefter over til flaske. Ikke fordi jeg er egoist, men fordi jeg derved ikke fyldte mit "affald" på min søn. Det var et bevist valg, men selvfølgelig skal man gøre det man selv føler for.

Anmeld

7. maj 2009

Mor til mange-vb

Lisbeth skrev:

Det er sådan noget der gør mig så ked af det. :( Ja, man overfører visse tungmetaller til sit barn gennem modermælken. Det er trist at verden er så forurenet og vi generelt bliver så misinformeret om så meget, så det bliver så svært at undgå sådanne ting. Men fordi man fremhæver en ting, er det ikke ensbetydende med at det modsatte er bedre. Der er så mange gode egenskaber ved modermælk, som man ikke får ved MME og hvem ved hvor mange tungmetaller der er i MME? Eller om måden det bliver fremstillet på, kan være problematisk? Vi ved feks. at det er baseret på komælk og det kan menneskekroppen slet ikke fordøje før ved 1 års alderen. Jeg bliver så trist, når folk stoler 100% på en undersøgelse og bliver skræmt fra at gøre det mest naturlige. Nogen gange skal vi huske på, hvem det er som betaler for disse undersøgelse og hvad det rent faktisk er der bliver undersøgt. Et godt eksempel: For ikke så lang tid siden kunne man læse hvordan mad tilberedt ved 120 grader (mener jeg det var) eller der over, var kræftfremkaldende. Varmen gjorde simpelthen at der dannede kræftfremkaldende stoffer!!! Uha, tænker man så. Nu skal vi tal at leve af tatar, men ak... Længere nede på siden var der link til en anden artikel: "Rødt kød slår dig ihjel!"

Anmeld

7. maj 2009

ano-vb

KH Bibi skrev:
Merete: http://www.voresborn.dk/images/fbfiles/images/c324-23821e4f847a2bfbe61095f329f6c7fd.gif Hatten af for dig...
Tak!

Anmeld

7. maj 2009

ano-vb

Jeg havde fået tudet ørerne fulde af min mor om, at i vores familie kunne man ikke amme, det havde hverken hun, hendes søster eller min kusine kunnet, så det skulle jeg ihvertfald ikke sætte næsen op efter. Jeg tænkte - det skal jeg sku nok modbevise. Og ganske rigtigt. Jeg ammer stadig min søn på nu 11 mdr, og der er skam rigeligt. Jeg vil sige, at jeg var ved at give op, da min søn havde suttet forkert og havde gjort mine brystvorter til sår, men bed det i mig med løftet om til mig selv, at hvis han ikke havde taget synderligt på i vægt, når sundhedsplejersken kom, ville jeg stoppe. MEN han havde taget fantastisk på i vægt, og det gav blod på tanden. Jeg synes man skal gøre som det passer en bedst. Men vil man meget gerne amme, så koster det til tider blod, sved og tårer - er det det værd? for mig JA

Anmeld

7. maj 2009

ano-vb

Jeg tør næsten ikke hoppe ind i denne debat, men gør det alligevel. Jeg fravalgte amning allerede inden fødslen. Og det var på ingen måde fordi jeg synes det ville være 'nemmere' eller 'at hoppe over hvor gærdet er lavest'. Det var simpelthen fordi at bare tanken alene var SÅ grænseoverskridende for mig. Og da han så kom til verden vidste jeg også med det samme at han skulle have flaske.

Anmeld

7. maj 2009

ano-vb

winnie skrev:
Jeg havde fået tudet ørerne fulde af min mor om, at i vores familie kunne man ikke amme, det havde hverken hun, hendes søster eller min kusine kunnet, så det skulle jeg ihvertfald ikke sætte næsen op efter. Jeg tænkte - det skal jeg sku nok modbevise. Og ganske rigtigt. Jeg ammer stadig min søn på nu 11 mdr, og der er skam rigeligt. Jeg vil sige, at jeg var ved at give op, da min søn havde suttet forkert og havde gjort mine brystvorter til sår, men bed det i mig med løftet om til mig selv, at hvis han ikke havde taget synderligt på i vægt, når sundhedsplejersken kom, ville jeg stoppe. MEN han havde taget fantastisk på i vægt, og det gav blod på tanden. Jeg synes man skal gøre som det passer en bedst. Men vil man meget gerne amme, så koster det til tider blod, sved og tårer - er det det værd? for mig JA
Og det synes jeg er rigtig godt gået, og nej man skal ikke give op pga start problemer, det er vist de færreste der undgår dem, men efter måneder hvor man prøver og prøver og det går ud over alle i familien, så synes jeg man skal stoppe med at prøve og i stedet bruge tiden på at nyde den lille sammen med resten af familien:) :)

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.