Bryst eller flaske?

Hejsa, jeg har en dreng, der nu er 15 mdr. gammel og er 100% flaskebarn. Jeg valgte selv at jeg ikke ville amme, da vi var nødsaget til at give ham flaske de første par dage, da han havde "ødelagt" mine bryster helt, så det var utroligt smertefuldt at amme. Efter 1 uge valgte jegf at han skulle ammes 2 gange om dagen og have flaske resten af tiden, men efter 1 måned, stoppede min mælkeproduktion stille og roligt. Han har derfor hele sit første år været flaskebarn, til forargelse for nogle, men til stor glæde for mig og ikke mindst min mand. For han har nemlig i modsætning til mange andre mænd, fået lov at være med helt fra starten. Der har ikke været noget med at mor var bedre end far, fordi mor har haft maden, nej far har været mindst ligeså god og har stået op om natten, så samme fod som mig. Så alt ialt har min søn fået et tæt forhold til sin far og en udhvilet og overskudsagtig mor. Jeg tvivler ikke på at vores næste barn skal være flaskebarn, ihvertfald hgvis min mand kan bestemme :-)

Hej. Efter at have siddet og læst historien om hvordan det kan være at man som nybagt mor totalt glemmer sig selv og skal have andre til at tage denne beslutning får bare så meget mine tåre sat i sving, ikke fordi jeg entelig er mere følsom end gennemsnittet, men fordi at vi bare stadig væltes omkuld af fordomme om at en mor der ikke kan amme sit barn er noget pjat for det er "naturens gang" Jeg er selv i alder af 26 blevet mor for første gang, til min skønne datter på nu 3 mdr. Da jeg var 15 år begyndte jeg allrede at glæde mig til den dag jeg kunne få mine egne børn, og det har i det hele taget altid fyldt meget i min bevisthed. Den dag jeg fik min datter var det det mest naturlige i hele verden at ligge hende til mit bryst, og tænke "hvor er det her fantastisk" men som mange andre historier her, så tog hun heller ikke nok på. Hver eneste gang jeg lage hende til gik der 3 max 4 minutter og så snork sov hun. Mine bryster gik i stykker fordi jeg blev ved og ved og ved og ved (fik oven i købet af vide af min sundhedsplejeske at jeg skulle pille alt hendes tøj af inden hun skulle spise så hun frøs, så faldt hun nok ikke i søvn) for det kunne da ikke passe at det der var så vigtigt for mig ikke kunne lykkes, faktisk blev jeg så meget ved med at forsøge at min kæreste en dag, da vores datter var 30 dage gammel, kom hjem, fandt mig i en stol helt opløst i tåre og jeg havde udslæt i hele mit ansigt og jeg havde tabt alt mit hår i nakken.... Min kæreste ringede til min sundhedsplejeske og hun fik mig overtalt til at opgive og give min datter noget mad..... Siden har hun fået flaske og hun er den gladeste lille pige i verden :0) I mine egne øjne var det helt ude af kurs, inden jeg fik min datter, hvis en mor ikke kunne amme sit barn for det havde jeg altid fået tudet ørene fulde om, og det sad så dybt i mig at det endte med både og gå ud over min datter og mig selv som mor. HUSK at hver gang man rakker ned på en mor der ikke kan give sit barn mad på den naturlige måde, er der for nogle kvinder et lille stykke inde i dem der dør fordi det her emne kan have så volsomme konsekvenser for nogle. Jeg har aldrig i mit liv haft det så svært som den dag, det i min verden "blev taget fra mig" at jeg ikke kunne amme mit barn.

Jeg ammede i 7 uger. Men amningen kom aldrig igang. Min dreng var meget ullykkelig de første par uger, fordi jeg ikke havde nok mælk til ham. Vi startede med at supplere op med flaske efter amingen, men til sidst hang det mig ud af halsen, især om natten. Først amme i ca. 30 min. derefter op og varme flaske. Jeg følte jeg intet liv havde, andet end made den lille. Efter de 7 uger gik vi over til kun flaske, det var en meget svær beslutning fordi, jeg følte jeg ikke gav min dreng det bedste han kunne få, og derud over mister du meget af den nærkontakt der er til barnet hvis du ikke ammer. Men min kæreste og familie bakkede mig op om det, og nu trives min søn i bedste velgående, han er glad og jeg er glad.

Det er da bare at gøre det der føles bedst for en selv. At amme er ikke nødvendigvis det bedste, der er stor fokus i øjeblikket om hvor meget man faktisk kan overføre til sit barn via amning. Fordele og ulemper ved begge ting!

KH Bibi skrev:

Jeg synes det er fedt, at du har taget stilling. Også på det tidspunkt, du gjorde. Men jeg er lidt nysgerrig; hvordan vidste du, at han skulle have flaske? Havde han 'det der' blik i øjet? *hihi*

Ha ha det er svært at forklare, jeg kunne bare mærke det på mig selv.

Ok, tak for svar, Jonathan 150607

Jeg havde også store problemer med at amme mit første barn - selvom min vilje til at amme hende bestemt ikke manglede. Synes på mange måder, det føltes som et kæmpe nederlag ikke at kunne få det til at virke, men fik rigtig god hjælp af bogen 'Flaskemor'. Den kan kun anbefales!